Klage over mislykket sterilisationsindgreb på mand

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere speciallæge <****> for hans behandling af <****> den 29. januar 2004 i sin klinik, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere speciallæge <****> for hans behandling af <****> den 24. marts og den 30. september 2003 i sin klinik, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb
fik af speciallæge i kirurgi foretaget sterilisation den 24. marts 2003. Da der ved kontrolundersøgelse blev fundet levedygtige sædceller i sæden foretog speciallæge fornyet sterilisationsindgreb den 30. september 2003. Da der herefter fortsat var sædceller i sæden, foretog speciallæge et tredje sterilisationsindgreb den 29. januar 2004.

Under de to første operationer blev der foretaget frilægning af sædlederne på begge sider og afskæring af cirka 2 cm. Under den tredje operation blev ca. 3 cm afskåret.

Klagen
Der er klaget over følgende:

• At ikke modtog en korrekt behandling i forbindelse med sterilisationerne den 24. marts og den 30. september 2003 samt den 29. januar 2004, herunder at den 29. januar 2004 blev foretaget på trods af, at havde stærke smerter.

har anført, at det i marts 2004 er blevet konstateret, at der fortsat er enkelte levende spermatozoer, og at resultatet af sterilisationerne således ikke er som ønsket. har videre anført, at operationen den 29. januar 2004 blev udført med lokalbedøvelse, men at han havde så stærke smerter, at han fik kvalme, og at det sortnede for øjnene, hvorfor indgrebet burde være blevet udført på anden vis eller stoppet, som bad om. har endvidere anført, at han havde fået oplyst, at operationen ville tage en halv time, men at den reelt varede 1½ time.

Nævnets afgørelse af klagen
Speciallæge har overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 29. januar 2004 i sin klinik. Det havde endvidere været hensigtsmæssigt, om speciallæge havde uddybet sit journalnotat den 29. januar 2004 for så vidt angår hans tvivl om bedøvelsens virkning.

Speciallæge har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 24. marts og den 30. september 2003 i sin klinik.

Begrundelse
Det fremgår af journalen af den 24. marts 2003, at var blevet henvist til sterilisation, og at formalia var i orden. Videre fremgår det, at speciallæge i lokalbedøvelse frilagde sædlederne og fjernede ca. 2 cm. skulle have kontrolleret sæden via egen læge tre måneder senere. Det afskårne væv blev sendt til mikroskopisk undersøgelse, som intet unormalt viste.

Det fremgår af journalen af den 30. september 2003, at der var fundet levende sædceller, og at der derfor var indikation for at gentage sterilisationsindgrebet, som blev foretaget samme dag i lokalbedøvelse. Videre fremgår det, at speciallæge frilagde sædlederne og fjernede ca. 2 cm, som blev sendt til mikroskopi. skulle tre måneder senere have kontrolleret sæden via egen læge.

Det er nævnets opfattelse, at indgrebene den 24. marts og den 30. september 2003 i henhold til operationsbeskrivelsen blev foretaget i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard.

Nævnet kan oplyse, at anbefalingerne i litteraturen om gentaget sterilisation efter påvisning af levende sædceller i sæden ikke er entydig, og det er derfor nævnets opfattelse, at speciallæge har handlet i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard ved at gentage sterilisationsindgrebet den 30. september 2003.

Det fremgår af journalen af den 15. januar 2004, at blev henvist til speciallæge , idet der stadig var levende sædceller i sædprøverne. Speciallæge fandt, at der var indikation for at forsøge sterilisation atter en gang, og samtidigt fjerne sædlederne i begge lysker.

Det fremgår af journalen af den 29. januar 2004, at i lokal bedøvelse fik foretaget endnu en sterilisation. Speciallæge frilagde sædlederne og fjernede 3 cm, som blev sendt til mikroskopisk undersøgelse.

Det er nævnets opfattelse, at indgrebet den 29. januar 2004, hvad operationsmetode angår var i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard, men da forekomst af levende sædceller i sæden efter gentaget sterilisation er så sjælden, burde efter nævnets opfattelse have været henvist til vurdering i en urologisk specialafdeling.

På denne baggrund finder nævnet, at speciallæge har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 29. januar 2003, idet han burde have undladt at foretage indgrebet og i stedet have henvist til en urologisk specialafdeling.

Ifølge gjorde det vanvittig ondt, da speciallæge begyndte at skære den 29. januar 2004, og det sortnede for hans øjne, han skulle kaste op og sparkede som en vild samt ønskede operationen stoppet, men speciallæge fortsatte operationen. Ifølge blev han bedøvet flere gange, uden at det hjalp, og operationen tog 1½ time.

Det fremgår af speciallæge s mail af 2. februar 2004 til , som svar på en mail fra , at speciallæge svarede, at det ikke var normalt, at den form for operation medførte så mange smerter, og at speciallæge stadigvæk stod uforstående overfor, hvorfor det trods tredobbelt dosis af bedøvelsesmidlet, ikke lykkedes at gøre smertefri. Endvidere fremgår det af mailen, at speciallæge efter operationen sendte bedøvelsesmidlet til undersøgelse, idet han havde mistanke om, at blandingen måske var for tynd.

Ifølge speciallæge s udtalelse til sagen husker han, at der var problemer med lokalbedøvelsen, men at ønskede operationen ført til ende. Ifølge udtalelsen varede operationen højst 40 minutter, og speciallæge tager afstand fra det beskrevne forløb.

Af journalen fremgår det ikke, at der var problemer med virkningen af lokalbedøvelsen, og der er intet noteret om graden af smerterne.

Det fremgår dog af en mail fra til egen læge, at han under operationen den 29. januar 2004 fik to gange bedøvelse ud over det normale.

Nævnet har bemærket, at og speciallæge er enige om, at der var problemer med lokalbedøvelsen den 29. januar 2004.

Der foreligger således modstridende oplysninger fra og speciallæge om forløbet af operationen den 29. januar 2004 samt, om hvorvidt ville have operationen stoppet. Der foreligger ikke yderligere oplysninger i sagen, der kan understøtte den ene forklaring frem for den anden. Patientklagenævnet har ikke mulighed for at få sagen yderligere belyst, da Patientklagenævnet træffer afgørelse på skriftligt grundlag og i modsætning til domstolene ikke har mulighed for at afhøre parter og vidner i forbindelse med behandlingen af sagen.

I et sådant tilfælde gælder et almindeligt retsprincip om, at tvivlen skal komme den indklagede til gode.

På denne baggrund finder nævnet ikke grundlag for at fastslå, at under operationen den 29. januar 2004 anmodede om at få indgrebet stoppet.

Patientklagenævnet finder herefter ikke tilstrækkeligt godtgjort, at speciallæge handlede under normen for almindelig anerkendt standard ved at gennemføre operationen af den 29. januar 2004. Nævnet finder dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om speciallæge havde uddybet sit journalnotat den 29. januar 2004 for så vidt angår hans tvivl om bedøvelsens virkning.