Klage over manglende behandling af smerter i øjet efter en operation

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere den læge, der behandlede <****> den 26. september 2003 på øjenafdelingen, <****>, jf. lægelovens § 6.

Da det ikke har været muligt for Patientklagenævnet at identificere den pågældende læge, sendes afgørelsen til afdelingens lægelige chef <****> til orientering.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere 1. reservelæge <****> for hans behandling af <****> den 25. september 2003 på kirurgisk afdeling, <****>, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb
blev den 25. september 2003 opereret på kirurgisk afdeling, , hvor galdeblæren blev fjernet. Umiddelbart efter, at han var vågnet op efter operationen havde han ondt i det venstre øje.

Den 26. september 2003 kl. 7.00 havde stadig smerter i venstre øje og uklart syn, hvorfor 1. reservelæge telefonisk konfererede med bagvagten på øjenafdelingen, .

Den 30. september 2003 blev udskrevet fra kirurgisk afdeling, men genindlagt samme dag til spaltning af operationssåret i bugvæggen. Han blev udskrevet igen den 6. oktober 2003.

Den 9. oktober 2003 blev af privat praktiserende øjenlæge henvist til på grund af sløret syn på venstre øje uden smerter. Ved indlæggelsen havde han nedsat synsstyrke (0,5) på det pågældende øje.

Klagen
Der er klaget over følgende:

• At den 25. september 2003 ikke modtog en korrekt behandling i forbindelse med stærke smerter i venstre øje og manglende syn, herunder at han ikke straks blev tilset af en øjenlæge.

har anført, at han blev opereret for galdeblærebetændelse, og at han straks efter operationen klagede over øjensmerter og manglende syn, hvorfor han bad om at blive tilset af en øjenlæge. Han har videre anført, at han alene blev behandlet med bedøvende dråber, og at der telefonisk blev konfereret med en øjenlæge, som ordinerede kloramfenikol. Endvidere har han anført, at han en uge efter udskrivelsen konsulterede en øjenlæge, hvor han nu har en betydelig synsnedsættelse med dobbeltsyn.

Nævnets afgørelse af klagen
Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere den læge, der behandlede den 26. september 2003 på øjenafdelingen, , jf. lægelovens § 6.

Da det ikke har været muligt for Patientklagenævnet at identificere den pågældende læge, sendes afgørelsen til afdelingens lægelige chef til orientering.

1. reservelæge har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 25. september 2003.

Begrundelse
Det fremgår af journalen den 24. september 2003, at blev indlagt med galdeblærebetændelse, og han blev opereret de 25. september 2003 i fuld narkose, hvor galdeblæren blev fjernet.

Nævnet kan oplyse, at øjets blinkerefleks er ophævet under en operation i fuld bedøvelse (generel anæstesi), således at øjenlågenes sædvanlige vædning af hornhinden er ude af kraft. Derfor skal man påse, at øjnene er lukkede under operationen. Hvis de står lidt åbne, skal der lægges en fugtig krølle af stof over dem, eller der lægges en stribe salve henover hornhinden (proceduren varierer fra sted til sted). Ved timelange operationer kan der ske en udtørring af hornhinden, eller den kan blive strejfet af et stykke afdækningsklæde, således at der opstår en defekt i hornhindens øverste lag af celler (epitelet).

Nævnet kan videre oplyse, at hornhindens øverste lag af celler (epitelet) normalt værner den imod infektioner. Når der kommet en defekt i hornhinden (epitelerosion), kan der blive udviklet en infektion dybere ned i hornhindens lag (stromaet). Der kommer derved et sår (ulceration), som altid vil hele op under dannelse af et mere eller mindre uklart ar (macula corneae makulering). Sidder dette i centrum af hornhinden, vil synet blive nedsat.

Endvidere kan nævnet oplyse, at defekter på hornhinden (epitelerosioner) giver fornemmelse af altid at have et sandkorn eller et fremmedlegemer i øjet, og i mere udprægede tilfælde tillige stærke smerter. Blodkarrene i øjets bindehinde (conjunctiva) udvides, så at øjet bliver rødt. Ved sådanne symptomer giver man derfor forebyggende antibiotisk behandling, sædvanligvis kloramfenikol.

Det fremgår af journalen den 25. september 2003, at efter operationen havde smerter over venstre øje og at han havde uklart syn. 1. reservelæge fandt, at han sandsynligvis havde øjenbetændelse, og ordinerede antibiotikasalve.

Det er nævnets vurdering, at der på dette tidspunkt ikke var indikation for at søge akut øjenlægeassistance.

Nævnet kan oplyse, at ved vedvarende smerter dagen efter og med uklart syn, må man mistænke en hornhindebetændelse (keratitis) og da derfor kontakte en øjenlæge. Det er herefter øjenlægens skøn, hvilken behandling, der videre skal foretages, herunder om et akut øjenlægetilsyn er nødvendigt.

Det fremgår videre af journalen den 26. september 2003, at stadig havde smerter i øjet, og 1. reservelæge konfererede med en øjenlæge på øjenafdelingen, , der oplyste, at der skulle måles tryk i begge øjne, herefter skulle der blive anlagt lokalbedøvelse i øjnene og de skulle farves med floures. Trykket blev målt i begge øjne, og der var ens. Herefter blev der anlagt lokalbedøvelse, smerterne forsvandt, og der blev farvet med floures. Herefter kunne man se en defekt på hornhinden. 1. reservelæge kontaktede igen en øjenlæge på øjenafdelingen, , der anbefalede, at øjet skulle behandles med antibiotikasalve og med en klap for øje. Øjet skulle kontrolleres igen om aftenen, og ved tvivl skulle øjenafdelingen kontaktes igen.

Nævnet finder herefter ikke grundlag for at antage, at 1. reservelæge har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 25. september 2003.

Det er nævnets vurdering, at den adspurgte uidentificerede læge, der den 26. september 2003 var bagvagt på øjenafdelingen, , på baggrund af 1. reservelæge s oplysninger om, at forsat havde stærke smerter og nedsat syn, på trods af, at der var behandlet med kloramfenikol, burde have mistænkt, at han havde hornhindebetændelse og herefter have meddelt 1. reservelæge , at han skulle undersøges akut af øjenlæge samme dag.

Nævnet finder herefter grundlag for at antage, at den øjenlæge der den 26. september 2003 behandlede har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard.