Klage over utilstrækkelig undersøgelse

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere ambulancebehandler A for hans behandling af <****> den 11. august 2003 i hendes hjem.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere sygeplejerske B for hendes behandling af <****> den 11. august 2003 i forbindelse med nødkald til vagtcentralen ”<****>”, jf. lov om sygeplejersker § 5, stk. 1.

Hændelsesforløb

var 96 år og boede alene i eget hjem med blandt andet nødkaldeanlæg. Den 11. august 2003 kl. 04.00 blev hendes naboer vækket af skrig fra hendes lejlighed, og da de kom ind, fandt de hende liggende i entréen skrigende og sorttalende. Hun havde en rød nødkaldeknap om halsen, som naboen trykkede på. Ifølge oplysninger fra den ledende sygeplejerske ved s døgnplejebase aktiverer vagtcentralen, der herefter foretager et opkald til det faste nødkaldeanlæg, der findes i s lejlighed. Nødkaldeanlægget virker som en walkie-talkie, det vil sige, at der skal skiftes samtaleretning, og at der ikke kan tales i begge retninger samtidigt, og at det er svært at forstå, hvis flere taler samtidig.

Da den vagthavende sygeplejerske, B, havde svært ved at høre, hvad der skete, ringede hun til s telefon. Hun talte herefter med naboen, der oplyste, at trak vejret normalt, men var usammenhængende i tale. Sygeplejerske B tilbød at sende en sygeplejerske akut eller kalde 112. Da det ikke var muligt for sygeplejerske B nøjagtigt at sige, hvornår der kunne komme en sygeplejerske, ønskede naboen selv at kontakte 112.

Da ambulancefolkene ankom, hjalp de op at stå. Ifølge udtalelse fra ambulancebehandler A havde normal vejrtrækning og kredsløb. Hun svarede relevant på spørgsmål og angav, at hun ikke fandt det nødvendigt at komme på sygehuset. Herefter hjalp ambulancebehandlerne hende i seng og bad hende huske at drikke rigeligt. Da hun gerne ville have besøg af hjemmeplejen, kontaktede ambulancefolkene døgnplejen og bad dem sende en sygeplejerske inden for 1 time til 1½.

Kl. 06.22 aflagde en sygeplejerske fra døgnplejen besøg hos og fandt hende sovende. Hun kunne vækkes og virkede lettere forvirret, men havde ingen smerter og ingen problemer med at komme op at sidde på sengekanten. Hun fik herefter noget at drikke og lagde sig til at sove igen.

s søn ankom til hendes lejlighed kl. ca. 08.00, hvorefter han kontaktede s læge og bad om en ambulance. blev herefter kørt til et sygehus, hvor man konstaterede, at hun havde haft en blodprop i hjertet.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1. At ambulancefolkene selv besluttede, at ikke var så syg, at hun skulle indlægges på sygehuset.

2. At den person, der besvarede opkaldet til vagtcentralen ””, ikke sendte hjælp.

Nævnets afgørelse af 1. klagepunkt
Ambulancebehandler A har ikke handlet fagligt korrekt ved sin behandling af den 11. august 2003 i hendes hjem.

Begrundelse

Det fremgår af ambulancejournalen, at ambulancebehandler A har undersøgt s bevægeapparat og klinisk vurderet, at hun var respiratorisk og cirkulatorisk stabil med varm og tør hud.

Det fremgår desuden af ambulancejournalen, at ikke havde smerter, og at hun var klar og relevant. Desuden blev hjemmeplejen kontaktet.

Videre fremgår det af ambulancejournalen, at ambulancebehandler A var i s lejlighed i 17 min.

Nævnet kan oplyse, at ambulancebehandleren laver en hurtig første vurdering, hvor han skønner patienten kritisk eller ikke kritisk. Ud fra første vurdering påbegyndes behandling, og anden vurdering/undersøgelse foretages. Under den nærmere undersøgelse vurderes patienten ud fra det kliniske sammenholdt med målinger. Ud fra dette vurderes, om patienten skal medtages til sygehus eller forblive i hjemmet. Ambulancejournal afkrydses og udfyldes med relevante oplysninger/målinger og notatfelt udfyldes med subjektive(patient og vidner) udsagn samt objektive(ambulancebehandlerens) fund.

Det er nævnets vurdering, at ambulancebehandler A foretog en hurtig første vurdering, hvor han skønnede, at s tilstand ikke var kritisk, og at han derefter undersøgte grundigere ved anden gennemgang og fandt, at hun kunne hjælpes i seng.

Det er desuden nævnets vurdering, at ambulancebehandler A udfyldte ambulancejournal med de objektive observationer, herunder at s bevidsthedsniveau var normalt(Max scorer 15 på GCS= Glasgow Coma Scale).

Der er ingen oplysninger i journalen om, at der er foretaget målinger, og ambulancebehandler A har i sin udtalelse til sagen oplyst, at der på grund af at var cirkulatorisk stabil, ikke blev foretaget målinger.

Det er herefter nævnets vurdering, at ambulancebehandler A har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin undersøgelse af den 11. august 2003, ved at undlade at foretage målinger af puls, blodtryk og iltmætning, da han vurderede, at kunne blive i hjemmet, idet dette ville være væsentlige oplysninger ved vurderingen.

Nævnets afgørelse af 2. klagepunkt

Sygeplejerske B har ikke overtrådt lov om sygeplejersker ved sin behandling af den 11. august 2003 i forbindelse med nødkald til vagtcentralen ” ”.

Begrundelse

Det fremgår af journalen, at sygeplejerske B modtog opkaldet den 11. august kl. 04.22. Det fremgår af Bs udtalelse til sagen, at det ikke var muligt at få en klar sammenhæng over det passerede via nødkaldsanlægget.

Ifølge s klage var det naboen, , der på baggrund heraf kontaktede sygeplejerske B.

Ifølge sygeplejerske Bs udtalelse var det hende, der tog kontakt via telefon og talte med en herre (naboen ).

Der foreligger således modstridende oplysninger fra og sygeplejerske B om hvorvidt det var sygeplejerske B.
Der kontaktede naboen,. Der foreligger ikke yderligere oplysninger i sagen, der kan understøtte den ene forklaring frem for den anden. Patientklagenævnet har ikke mulighed for at få sagen yderligere belyst, da Patientklagenævnet træffer afgørelse på skriftligt grundlag og i modsætning til domstolene ikke har mulighed for at afhøre parter og vidner i forbindelse med behandlingen af sagen.

I et sådant tilfælde gælder et almindeligt retsprincip om, at tvivlen skal komme den indklagede til gode.

På denne baggrund finder nævnet ikke grundlag for at fastslå, at det var naboen , der kontaktede sygeplejerske B.

Sygeplejerske B anfører desuden i sin udtalelse, at hun spurgte naboen , hvorvidt havde slået sig, samt om hun havde eventuelle vejrtrækningsproblemer. Begge dele oplystes, som værende normale, men det oplystes, at var lidt usammenhængende i sin tale. Hun tilbød at sende en akut sygeplejerske eller at ringe 112. Hun kunne ikke oplyse, hvornår akutsygeplejersken præcist kunne ankomme.

Det fremgår af journalen, at sygeplejerske B har tilbudt besøg af en sygeplejerske, men at naboen ville kalde 112.

Af både s klage og sygeplejerske Bs udtalelse fremgår det, at naboen på det foreliggende grundlag selv valgte at kalde 112.

Det er herefter nævnets vurdering, at sygeplejerske B ved at sikre sig, at ikke var kommet til skade, ikke havde vejertrækningsproblemer, samt tilbyde besøg af akutsygeplejerske og tilbyde at kalde 112, har handlet i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard i forbindelse med sin vurdering og tilbud om hjælp ved nødopkaldet den 11. august 2003 fra s lejelighed.