Klage over siddende transport

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere sygeplejerske <****> for hendes skøn over <****> tilstand, den 2. oktober 2003 på medicinsk afdeling <****>, jf. lov om sygeplejersker § 5, stk. 1.

Hændelsesforløb

, som var 90 år, blev indlagt den 27. september 2003 på på grund af smerter i brystet, åndenød og hjertebanken. var blind og kørestolsbruger.

Sygeplejerske bestilte ved udskrivelsen den 2. oktober 2003 en siddende hjemtransport til og bad en social- og sundhedsassistentelev følge hende til bilen. Ved ankomsten til sit hjem var både psykisk og fysisk meget påvirket af den siddende transport.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1. at man bestilte en siddende hjemtransport til .

2. at den sygeplejerske, som hjalp op i transporten, ikke ændrede transporten til en liggende transport, da hun så, hvor svært havde ved at komme op i bilen.

Det er herved anført, at var 90 år, at hun ikke kunne gå og kun kortvarigt kunne støtte på benene.

Nævnets afgørelse af 1. og 2. klagepunkt

Sygeplejerske har overtrådt § 5 stk. 1, i lov om sygeplejersker ved sit skøn over tilstand, da hun bestilte hjemtransport fra Sygehuset den 2. oktober 2003 på medicinsk afdeling, <***>.

Begrundelse

I forbindelse med indlæggelsen af den 27. september 2003 er det anført i lægejournalen, at hun havde to kunstige hofter, hvoraf den ene formentlig var gået løs. Endvidere er det anført, at hun var blind.

Det fremgår af sygeplejejournalen, at oplyste, at hun, når hun var hjemme, kunne gå med rollator, fordi hun var kendt i sit hjem. Under indlæggelsen kunne hun kun stå op ved en persons hjælp. Der blev overvejet fysioterapi, men dette ikke blev iværksat på grund af blindhed. Det fremgår endvidere af sygeplejejournalen fra den 30. september 2003, at blev fulgt på toilettet af to personer, idet hun på grund af sin blindhed var meget nervøs og usikker.

Den 29. september er det noteret i sygeplejejournalen, at havde været oppe og sidde i en stol. Der er ellers ikke under indlæggelsen gjort notater om, at hun har været oppe af sengen med andet formål end toiletbesøg med hjælp.

Sygeplejerske har i sin udtalelse til sagen anført, at hun ikke forestillede sig, at en transport fra til s hjem kunne tage omkring halvanden time.

Patientklagenævnet kan oplyse, at det gennem flere år har været almindelige praksis, at en siddende transport kan indebære en længere transporttid end en liggende, idet man har flere patienter i bilen samtidig og derfor ikke transporterer den enkelte patient direkte fra et sted til et andet.

Det fremgår af sygeplejerske s erklæring, at var i stand til at gå en kort afstand med støtte af en person. Det fremgår endvidere, at umiddelbart inden denne vurdering blev foretaget havde fået to portioner blod, hvorfor hun måske forekom mere frisk, end hun var.

Nævnet finder på denne baggrund, at ikke i tilstrækkelig grad foretog en samlet klinisk vurdering af s behov for hjælp i forbindelse med hjemtransporten.

Herefter finder nævnet, at sygeplejerske ved udøvelsen af sit skøn i forbindelse med bestilling af hjemtransport handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Det fremgår af oversygeplejersken på medicinsk afdeling udtalelse til sagen, at blev fulgt ud til bilen af en social- og sundhedsassistentelev.

Patientklagenævnet kan oplyse, at nævnet ikke har kompetence til at behandle klager over social- og sundhedsassistentelever. Nævnet kan derimod tage stilling til, hvorvidt sygeplejerske burde have sørget for, at en uddannet fagperson fulgte til bilen.

Nævnet kan oplyse, at det er almindelig praksis, at sygeplejersker uddelegerer opgaver af denne karakter. En beslutning om transportform evalueres almindeligvis ikke på tidspunkt, hvor patienten følges ud til den ventende bil.

Nævnet finder herefter, at det var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard, at sygeplejerske lod en social- og sundhedsassistent følge til bilen.