Klage over indgivelse af beroligende medicin med tvang, samt over tvangsmedicinering

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn tiltræder den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn ved den 5. marts 2004 om indgivelse af beroligende medicin af på psykiatrisk afdeling, .Sundhedsvæsenets Patientklagenævn tiltræder den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn ved den 5. marts 2004 om tvangsbehandling af på psykiatrisk afdeling, , dog kun tvangsbehandling med tablet Zyprexa 5 mg/injektion Serenase 5 mg, justeret afhængig af effekt og bivirkninger inden for sædvanligt doseringsområde.

Sagsnummer:

0448301

Offentliggørelsesdato:

20. november 2004

Speciale:

Psykiatri

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn tiltræder den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn ved <****> den 5. marts 2004 om indgivelse af beroligende medicin af <****> på psykiatrisk afdeling, <****>.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn tiltræder den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn ved <****> den 5. marts 2004 om tvangsbehandling af <****> på psykiatrisk afdeling, <****>, dog kun tvangsbehandling med tablet Zyprexa 5 mg/injektion Serenase 5 mg, justeret afhængig af effekt og bivirkninger inden for sædvanligt doseringsområde.

Hændelsesforløb

, der var 29 år gammel, havde ikke tidligere været indlagt på psykiatrisk afdeling. Han blev indlagt frivilligt på psykiatrisk afdeling, den 31. januar 2004 efter at have truet sin far med en økse. Han havde igennem et par år boet sammen med sin mor i et hus. Moderen døde efter en svær sygdom i december 2003. Da faderen dukkede op på bopælen, havde fundet en stor økse for at skræmme ham væk.

Ved indlæggelsen blev fundet klar og orienteret, let aggressiv, paranoid tolkende, men uden sikre vrangforestillinger. Han var præget af bristet realitetserkendelse i forbindelse med omstændighederne ved indlæggelsen. Det lykkedes ham samme døgn at undvige fra afdelingen.

Aktuelt blev den 1. februar 2004 ved tvang genindlagt på psykiatrisk afdeling, , på farlighedsindikation. Han havde siden han undveg fra afdelingen opsøgt sin søster og været truende over for denne i en sådan grad, at hun måtte bringe sit spædbarn i sikkerhed hos overboen.

Ved indlæggelsen blev fundet uden sygdomserkendelse, præget af vrangforestillinger og viste sig efterfølgende at rumme udtalte formelle tankeforstyrrelser med privat logik, og han blev fra den 18. februar 2004 tilbudt og motiveret for behandling med antipsykotisk medicin.

Den 25. februar 2004 blev uden umiddelbar baggrund pludselig voldsomt vred og opkørt, hvor han afspærrede kontaktpersonen vejen ud af sit rum, tog fat om skulderne på kontaktpersonen og pressede hende op ad væggen samt gav hende et knytnæveslag i maven. Efter kaldt alarm holdt han døren lukket med foden for dog herefter at sætte sig roligt på sengen. Med baggrund i de foregående dages aggressivitet, samt den konkrete situation, blev der ved tvang indgivet mikstur Rivotril 2 mg som beroligende medicin.

Ved lægesamtale den 27. februar 2004 var uændret psykotisk, præget af vrangforestillinger og udtalte formelle tankeforstyrrelser, let vakt aggressivitet og manglende sygdomserkendelse, hvorfor der blev truffet beslutning om tvangsbehandling med tablet Zyprexa 5 mg/injektion Serenase 5 mg intramuskulært, og således at medicineringen skulle justeres afhængig af effekt og bivirkninger inden for sædvanlig doseringsområde. Ved bivirkninger/manglende effekt skulle der skiftes til tablet Zeldox 40 mg x 2/ injektion Serenase 5 mg intramuskulært og således, at medicineringen skulle justeres afhængig af effekt og bivirkninger og inden for sædvanlig doseringsområde. Var der fortsat bivirkninger/manglende effekt, skulle der gives mikstur Serenase 5 mg, hvor dosis ligeledes skulle afpasses efter effekt og bivirkninger, hvor der alternativt måtte gives injektion Serenase 5 mg intramuskulært.

Klagen

klagede til Det Psykiatriske Patientklagenævn ved over beslutningen om indgivelse af beroligende medicin den 25. februar 2004, samt over beslutningen om tvangsbehandling.

Klagen vedrørende tvangsbehandlingen blev tillagt opsættende virkning.

Det Psykiatriske Patientklagenævns afgørelse

Det Psykiatriske Patientkagenævn ved godkendte ved afgørelse af 5. marts 2004 beslutningen om indgivelse af beroligende medicin til den 25. februar 2004, idet nævnet fandt, at det – som situationen udviklede sig – var nødvendigt, at han blev bragt til ro med henblik på en bedring af hans tilstand.

Det Psykiatriske Patientklagenævn godkendte endvidere beslutningen om tvangsbehandling af og lagde herved blandt andet vægt på, at han ikke kunne antages at være i stand til at kunne samarbejde om ambulant behandling.

Afgørelse af anken

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn tiltræder den afgørelse, der blev truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn ved den 5. marts 2004 om indgivelse af beroligende medicin af på psykiatrisk afdeling, .

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn tiltræder den afgørelse, der blev truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn ved den 5. marts 2004 om tvangsbehandling af på psykiatrisk afdeling, , dog kun tvangsbehandling med tablet Zyprexa 5 mg/injektion Serenase, og således at medicineringen justeres afhængigt af effekt og bivirkninger inden for sædvanligt doseringsområde.

Begrundelse for så vidt angår indgivelse af beroligende medicin den 25. februar 2004

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn kan oplyse, at det af psykiatrilovens § 17, stk. 2, fremgår, at lægen kan bestemme, at en meget urolig patient med tvang skal have et beroligende middel, hvis det er af afgørende betydning for bedring af patientens tilstand. Af bemærkningerne til psykiatriloven fremgår det, at indgivelse af beroligende medicin dels kan være påkrævet af helbredsgrunde, dels kan være mindre vidtgående end fysisk fastholdelse eller fiksering af patienten gennem en længere periode.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder, at betingelserne for at indgive beroligende medicin den 25. februar 2004 var opfyldt, idet det var nødvendigt at bringe ham til ro med henblik på bedring af hans tilstand. Nævnet har lagt vægt på, at han ifølge journalen de seneste dage forinden havde haft let vakt aggressivitet, og at han umiddelbart forud for indgivelse af den beroligende medicin havde været korporligt aggressiv og i forbindelse hermed meget urolig.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder endvidere, at indgivelsen af beroligende medicin opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning. Nævnet har lagt vægt på, den beroligende medicin blev givet i form af peroral indgivelse.

Begrundelse for så vidt angår tvangsbehandling

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder efter en samlet vurdering, at var sindssyg, og at det ville være uforsvarligt ikke at tvangsbehandle ham, da udsigten til hans helbredelse eller en betydelig og afgørende bedring i tilstanden ellers ville blive væsentligt forringet.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn har lagt vægt på, at ved sin indlæggelse den 1. februar 2004 og indtil beslutningen om tvangsbehandling den 27. februar 2004 var psykotisk i en tilstand præget af vrangforestillinger, udtalte formelle tankeforstyrrelser og let vakt aggressivitet, formentlig som led i en skizofreni.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder endvidere, at tvangsbehandlingen opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning. Sundhedsvæsenets Patientklagenævn har lagt vægt på, at gennem 7 dage blev forsøgt motiveret for frivillig behandling, før beslutning om tvangsmedicinering blev truffet. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at det forinden, i forbindelse med voldelig adfærd over for personalet, har været nødvendigt at indgive ham beroligende medicin ved tvang, og at man forudgående i mere end 2 uger havde forsøgt at etablere en behandlingsalliance med , som imidlertid var uden sygdomserkendelse eller -indsigt.

Betingelserne for tvangsbehandling var således opfyldt

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder endvidere ud fra en konkret vurdering, at behandlingen opfyldte kravet om anvendelse af afprøvede lægemidler i sædvanlig dosering og med færrest mulige bivirkninger. Nævnet har lagt vægt på, at den besluttede tvangsbehandling med tablet Zyprexa, tablet Zeltox og mikstur Serenase subsidiært injektion Serenase alle opfylder kravene om anvendelse af afprøvede lægemidler, ligesom de besluttede doser er inden for sædvanligt doseringsområde.

Imidlertid finder Sundhedsvæsenets Patientklagenævn, at de besluttede alternative valg af tvangsmedicin, ud over beslutningen om godkendelse af behandling med Zypreza og alternativt injektion Serenase, ikke er i overensstemmelse med psykiatrilovens forudsætning om, at der kan træffes beslutning om en bestemt behandling, idet nævnet finder, at bør have mulighed for på ny at få behandlet en klage, såfremt der viser sig behov for at træffe beslutning om at ændre tvangsmedicineringen.

På den baggrund tiltræder Sundhedsvæsenets Patientklagenævn afgørelsen om tvangsbehandling af på psykiatrisk afdeling, , dog kun afgørelsen om tvangsbehandling med tablet Zyprexa 5 mg/injektion Seranase, og således at medicineringen justeres afhængigt af effekt og bivirkninger inden for sædvanligt doseringsområde.