Klage over, at øjenlæge foretog utilstrækkelig behandling af grøn stær

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere øjenlæge <****> for hans behandling af <****> i perioden fra den 3. oktober 2002 til den 22. maj 2003 i sin klinik, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb

Den 3. oktober 2002 henvendte sig akut hos øjenlæge. Efter en nærmere undersøgelse fandt øjenlægen påvirkning af synsnervehovederne (papillerne) på begge øjne ligesom ved grøn stær (glaukom, forhøjet tryk i øjnene). Det blev herefter planlagt, at skulle behandles for grøn stær.

Den 5. november 2002 henvendte sig på ny hos øjenlæge, der fandt forhøjet tryk i begge øjne. Herudover fandt øjenlægen et nedsat synsfelt på begge siger, som dog kunne tilskrives en tidligere hjerneblødning. Endelig ordinerede øjenlægen tryknedsættende øjendråber.

Den 11. november 2002 henvendte sig hos øjenlæge med henblik på en kontrolundersøgelse. Øjenlægen fandt et normalt tryk på begge øjne.

Den 24. november 2002 fik foretaget YAG-laserbehandling.

Den 25. november 2002 fik foretaget en kontrolundersøgelse, hvor øjenlæge fandt en god effekt af laserbehandlingen.

Den 10. marts 2003 fik på ny kontrolleret sine øjne, og øjenlæge fandt en let trykstigning på højre øje, hvorfor behandlingen med øjendråber blev øget.

Den 17. marts 2003 viste en kontrolundersøgelse, at trykket på højre øje var på 23. Øjenlæge justerede behandlingen med øjendråber for at bringe trykket på højre øje ned på niveau med det venstre øje. Der blev endelig planlagt en kontrolundersøgelse til 1 måned senere, hvor imidlertid udeblev.

Den 20. maj 2003 henvendte sig hos øjenlæge med henblik på en kontrolundersøgelse. Øjenlægen fandt, at trykket var forhøjet på højre øje, og han henviste til øjenafdelingen, , med henblik på videre behandling. Indtil behandlingen på kunne begynde, intensiverede øjenlæge behandlingen med øjendråber.

Den 22. maj 2003 fik konstateret et normalt tryk på begge øjne.

Den 20. juni 2003 henvendte sig på øjenafdelingen, . Efter en nærmere undersøgelse blev der konstateret et forhøjet tryk på højre øje.

Den 26. juni 2003 fik foretaget en operation af sit højre øje.

gik efterfølgende til kontrol hos en øjenlæge, og han havde et normalt tryk ved disse undersøgelser.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At speciallægens medicinske behandling var for langstrakt og ikke tilstrækkelig til at reducere kammertrykket i s øjne.

Det er herved anført, at den medicinske behandling tog for lang tid samtidig med, at det ikke lykkedes for øjenlægen at reducere kammertrykket i s øjne og dermed forsinke nedbrydningen af synsnerven i øjnene. Dette har medført, at han har fået et varigt og uigenkaldeligt tab af synsevnen betydeligt hurtigere end nødvendigt. mener, at øjenlægen kunne have forsinket eller reduceret nedbrydningen af synsnerven betydeligt ved en anden fremgangsmåde i forbindelse med behandlingen.

Nævnets afgørelse af klagen

Øjenlæge har ikke overtrådt lægelovens § 6 i forbindelse med sin behandling af i perioden fra den 3. oktober 2002 til den 22. maj 2003 i sin klinik.

Begrundelse

Det fremgår af journalen, at den 3. oktober 2002 henvendte sig akut hos øjenlæge . Efter en nærmere undersøgelse fandt øjenlægen påvirkning af synsnervehovederne (papillerne) på begge øjne ligesom ved grøn stær (glaukom, forhøjet tryk i øjnene). Det blev herefter planlagt, at skulle behandles for grøn stær.

Det fremgår af journalen, at efterfølgende tog på ferie, hvorfor behandlingen først kunne påbegyndes 1 måned senere.

I journalen den 5. november 2002 er det noteret, at henvendte sig hos øjenlæge, der fandt meget store synsfeltdefekter på højre øje, nærmest halvblindhed (hemianopsi) mod højre, og på venstre øje kun et bevaret centralt syn (kikkertsynsfelt). Trykkene blev målt til at være moderat forhøjede til henholdsvis 32 og 28 mmHg. Øjenlægen ordinerede tryknedsættende øjendråber.

I journalen den 11. november 2002 er det noteret, at henvendte sig hos øjenlæge med henblik på en kontrolundersøgelse. Øjenlægen målte trykket, der var faldet til henholdsvis 10 og 12 mmHg, svarende til værdier lavt i normalområdet.

Den 24. november 2002 fik foretaget YAG-laserbehandling.

Den 25. november 2002 fik foretaget en kontrolundersøgelse, hvor øjenlæge fandt en god effekt af laserbehandlingen. Der blev aftalt kontrol 3 måneder senere.

Den 10. marts 2003 fik på ny kontrolleret sine øjne, og øjenlæge fandt en let trykstigning på højre øje på 25 mmHg, mens trykket var midt i normalområdet (15 mmHg) i venstre øje. På grund af trykstigningen blev behandlingen med øjendråber øget.

Den 17. marts 2003 viste en kontrolundersøgelse, at trykket på højre øje kun var faldet en anelse til 23 mmHg, og trykket var endvidere lavt i normalområdet på venstre øje (13 mmHg). Øjenlæge ordinerede derfor et tryksænkende kombinationspræparat i tillæg til de andre øjendråber for at bringe trykket på højre øje ned på niveau med det venstre øje. Der blev endelig planlagt en kontrolundersøgelse til 1 måned senere.

Det fremgår af journalen, at den 23. april 2003 udeblev fra den planlagte kontrolundersøgelse.

Det fremgår af journalen, at den 24. april 2003 telefonisk kontaktede øjenlæge , idet han mente, at han ikke blev behandlet for grøn stær. Øjenlægen indskærpede over for at foretage øjendrypning som ordineret.

Den 20. maj 2003 henvendte sig hos øjenlægen med henblik på en kontrolundersøgelse. Øjenlægen fandt, at trykket var forhøjet på begge øjne til henholdsvis 36 og 22 mmHg, og han konkluderede derfor, at fortsat øjendrypning med flere præparater ikke var hensigtsmæssigt, hvorfor han henviste til øjenafdelingen, , med henblik på videre behandling. Indtil behandlingen på kunne begynde, intensiverede øjenlæge behandlingen med øjendråber.

Den 22. maj 2003 fik konstateret et normalt tryk på begge øjne med et trykfald til henholdsvis 12 og 7 mmHg.

Patientklagenævnet skal bemærke, at den 24. april 2003 ved telefonisk samtale med øjenlæge gav udtryk for sin utilfredshed med, at han ikke fik nogen behandling for grøn stær på trods af, at på dette tidspunkt var i behandling for grøn stær med øjendråber.

Patientklagenævnet kan oplyse, at de ordinerede præparater Pilokarpin i koncentrationen 4 % giver meget små ”knappenålshoved-pupiller” (såkaldt miosis), og denne virkning vedvarer i flere døgn efter ophør med drypning.

Patientklagenævnet skal bemærke, at der ved undersøgelsen på øjenafdelingen, , den 20. juni 2003 i journalen blev noteret, at s pupiller ikke var miotiske.

Nævnet finder på baggrund af disse betragtninger det overvejende sandsynligt, at ikke i fuldt omfang fulgte den ordinerede behandling for grøn stær.

Nævnet skal ligeledes bemærke, at der allerede ved undersøgelsen den 5. november 2002 fandtes svære synsfeltdefekter. På dette tidspunkt var der endnu ikke konstateret et forhøjet tryk, hvilket betyder, at synsfeltdefekterne var til stede inden trykket steg. Nævnet har set udskriften af undersøgelsen og finder ikke, at synsfeltdefekterne kan tilskrives glaukomforandringer men mere massive og ensartede skader tydende på følger efter skader på synsbanerne i hjernen i form af en blodprop eller hjerneblødning.

Nævnet skal endelig bemærke, at der ikke efterfølgende blev foretaget en ny synsfeltundersøgelse.

Nævnet finder på baggrund af ovenstående det ikke godtgjort, at s synsnerve på højre øje blev nedbrudt, mens han var i behandling hos øjenlæge .

Patientklagenævnet kan oplyse, at for at øjet konstant kan holde sin runde form og derved bl. a. sikre en skarp billeddannelse med brædpunktet præis på ethinden, er det nøvendigt med et vist konstant tryke i øet, som sikres ved en håfin balance mellem mægden af væke, der dannes inde i øjet og den mængde væske, der forlader øjet igen gennem et afløb af ganske fine åbninger, der er beliggende fortil i øjet mellem hornhinden og regnbuehinden, den såkaldte kammervinkel.
øjentrykket hos de fleste voksne mennesker ligger mellem 15 og 20 millimeter kviksølv (i journalsprog: "mmHg" eller blot "mm"). Hvis afløbet forringes, stiger trykket i øjet, og så kan synsnerven tage skade, fordi blodforsyningen til nervetrådene nedsættes. Der kommer da blinde områder i synsfeltet, som er blivende, og derfor gælder det om at opdage tilstanden, der benævnes grøn stær eller glaukom, så tidligt som muligt. Glaukom kan imidlertid også udvikles i øjne, hvor trykket måles normalt. Det er da ændring af synsnerven i øjet, papillen, der skal give øjenlægen mistanke om sygdommen.

Patientklagenævnet kan endvidere oplyse, at det ved diagnosen af glaukom er almindelig anerkendt faglig fremgangsmåde at påbegynde behandling med tryksænkende øjendråber under regelmæssig kontrol af trykket med nogle ugers mellemrum, indtil trykket er bragt ned på acceptable værdier, og herefter vente ca. tre måneder med næste trykmåling. Hvis trykkene da atter er forhøjede, justeres behandlingen, og man indskrænker samtidig kontrolintervallerne. Kun et lille mindretal opnår ikke den ønskede tryksænkning på medicinsk (dråbe)behandling, men må gennemgå en operation.

Sammenfattende finder nævnet, at øjenlæge har handlet i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard i forbindelse med sin behandling af i perioden fra den 3. oktober 2002 til den 22. maj 2003 i sin klinik.