Klage over afslag på tandregulering. Let trangsstilling

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere tandlæge A, klinikchef B og specialtandlæge C for deres behandling af <****> i perioden fra den 11. juni 2001 til den 26. august 2003 i <****> Kommunale Tandpleje, jf. lov om tandlæger § 12.

Hændelsesforløb

, der var 11 år, blev den 11. juni 2001 første gang set af tandlæge A, Kommunale Tandpleje, med henblik på en vurdering af, om der forelå indikation for tandreguleringsbehandling i kommunalt regi. Tandlæge A vurderede, at der for ikke forelå indikation for tandregulering, men noterede i journalen, at hun skulle ses igen et år senere med henblik på revurdering.

Den 8. maj 2002 blev undersøgt af klinikchef B, der journalførte, at 3+3 (hjørnetænderne i overkæben) var i frembrud, og at der var meget trangstilling. I oktober 2002 skulle undersøges af specialtandlægen i tandreuleringsbehandling.

Den 21. oktober 2002 blev undersøgt af specialtandlæge C. Hun journalførte, at der ikke var afvigelser i tandstillingen, der kunne medføre et tilbud om behandling i kommunalt regi.

Den 12. august 2003 ringede s far, , til Kommunale Tandpleje. Han var utilfreds med, at der ikke kunne tilbydes tandreguleringsbehandling, da havde kosmetiske gener fra sin tandstilling. Det blev aftalt, at skulle undersøges igen af specialtandlæge C.

Den 26. august 2003 var ledsaget af sin far til undersøgelse hos specialtandlæge C, der fandt, at tandstillingen ikke var så kosmetisk uheldig, at der kunne tilbydes tandreguleringsbehandling på en psykosocial indikation i kommunalt regi.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At tandlægerne vurderede, at ikke skulle have foretaget tandreguleringsbehandling i kommunalt regi.

Nævnets afgørelse af klagen

Tandlæge A, klinikchef B og specialtandlæge C har ikke overtrådt tandlægelovens § 12 ved deres risikovurdering, da de vurderede, at der for ikke forelå indikation for tandreguleringsbehandling i kommunalt regi.

Begrundelse

Patientklagenævnet kan oplyse, at tandlæger i den kommunale tandpleje ved deres vurdering af, om der for en patient foreligger indikation for tandreguleringsbehandling, skal følge Sundhedsstyrelsens retningslinier herom, der findes i et bilag med regler for ortodontivisitation og ortodontiindikationer til Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 205 af 22. marts 2001 om tandpleje.

Det fremgår heraf blandt andet, at tandstillingsfejl, der indebærer forudsigelige eller eksisterende risici for fysiske skader og/eller psykosociale belastninger, skal forebygges og behandles.

Videre fremgår det, at der er indikation for tandreguleringsbehandeling, når der er risiko for skader på tænder og omgivende væv, herunder paradontale skader (skader på tandkød, rodhinde, knogle) som kan forårsages af ekstremt dybt bid, der beskadiger parodontiet bag overkæbens eller foran underkæbens fortænder.

Herudover er der indikation for tandreguleringsbehandling, når der er risiko for psykosocial belastning, hvilket indebærer, at personens udseende afviger i en sådan grad, at det må anses for invaliderende. Ved invaliderende er der her tale om variationer, der ligger så langt ud over den normale variation, at det medfører konstant drilleri, mobning og mindreværdskomplekser blandt børn og lav selvværdsfølelse blandt voksne i forbindelse med daglig social kontakt. Der er dokumentation for, at ekstremt overbid og udpræget trangstilling, især af fortænder og hjørnetænder i overkæben kan medføre psykosociale belastninger af den nævnte karakter.

Afgørelsen af, om der foreligger indikation for tandreguleringsbehandling, beror på et skøn.

Det fremgår af journalen, at blev visiteret den 11. juni 2001 af tandlæge A og den 8. maj 2002 af klinikchef B samt den 21. oktober 2002 og den 26. august 2003 af specialtandlæge C. Ved visitationerne blev relevante diagnoser angivet. s mor eller far var tilstede ved de tre sidste konsultationer, og hjemmet blev således informeret om visitationsresultatet, hvilket var korrekt.

Studiemodeller fra den 6. november 2003 af s tænder dokumenter de angivne diagnoser, idet det ses, at har trangstilling af fortænderne i overkæben og lidt trangstilling i underkæben. Med hensyn til trangstilingen er der dog ikke tale om, at udseendet afviger i en sådan grad, at det må anses for invaliderende.

Det ses desuden på studiemodellerne, at biddet er lidt forskudt mod overbid. Der er dog ikke tale om "”ekstremt overbid" …. Hvor tænderne ikke beskyttes af læberne". Tandskiftet er desuden ikke helt afsluttet. I forbindelse med afslutning af tandskiftet forbedres normalt såvel overbid som bidforholdene i siderne.

Det er nævnets vurdering, at den eksisterende trangstilling hverken nu eller senere kan være årsag til bidfunktionsforstyrrelser eller hovedpine. Hovedpine og kæbeledsproblemer kan optræde såvel ved perfekte bidforhold som ved skævtstillede tænder.

Opretning af skævtstillede fortænder kan således hverken forebygge eller behandle hovedpine.

Det er på denne baggrund nævnets vurdering, at der blev anlagt en korrekt risikovurdering, da der ikke blev tilbudt behandling, idet de angivne diagnoser ikke opfylder kriterierne for behandling som angivet i Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 205 af den 30. marts 2001 om tandpleje med bilag om "Regler for ortodontivisitation og ortodontiindikationer".

Sammenfattende finder nævnet således, at tandlæge A, klinikchef B og specialtandlæge C har handlet i overensstemmelse mod normen for almindelig anerkendt faglig standard ved deres visitation af i perioden fra den 11. juni 2001 til den 26. august 2003.