Klage over, at en afdøds datter ikke kunne få udleveret kopi af moderens journal vedrørende 40 års indlæggelse på en psykiatrisk afdeling

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere hospitalsdirektør <****> i forbindelse med As anmodning om aktindsigt i afdøde Bs journal den 6. august 2002.

Hændelsesforløb

A anmodede hospitalsdirektør , om aktindsigt i journalmateriale fra perioden 1. februar 1935 til 23. februar 1975 vedrørende hendes afdøde mor, B.

Den 6. august 2002 afslog hospitalsdirektør den pågældende anmodning om aktindsigt.

Den 12. september 2002 klagede A over afslag på anmodning om aktindsigt.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At hospitalsdirektør , den 6. august 2002 afslog As anmodning om aktindsigt i journalmateriale fra perioden 1. februar 1935 til 23. februar 1975 vedrørende hendes afdøde mor, B.

Nævnets afgørelse af klagen

Hospitalsdirektør har ikke overtrådt lov om patienters retsstilling i forbindelse med sit afslag den 6. august 2002 på As anmodning om aktindsigt i Bs journal. Nævnet finder imidlertid, at det havde været hensigtsmæssigt, om hospitalsdirektør havde tilbudt A en samtale, hvor hun kunne få oplysning om Bs dødsårsag og dødsmåde samt sygdomsforløbet op til dødsfaldet.

Begrundelse

A anmodede hospitalsdirektør om aktindsigt i journalmateriale fra perioden 1. februar 1935 til 23. februar 1975 vedrørende hendes afdøde mor, B.

Det fremgår af skrivelse fra hospitalsdirektør den 6. august 2002 til A, at han med henvisning til lov om patienters retsstilling § 28, stk. 1 ikke kunne imødekomme anmodningen om aktindsigt.

Hospitalsdirektør har til sagen udtalt, at anmodningen om aktindsigt ikke blev imødekommet, idet det af Bs journal fremgår, at denne ikke ønskede kontakt med sin familie. Hospitalsdirektør har endvidere udtalt, at dette eksempelvis fremgår af journalen den 26. oktober 1961, den 17. maj 1963, den 23. april 1965, den 20. juli 1971 samt den 6. februar 1975. Hospitalsdirektionen havde således fundet, at As anmodning om aktindsigt måtte antages at stride imod Bs ønske og hensynet til hende.

Nævnet kan oplyse, at helbredsoplysninger vedrørende afdøde patienter som udgangspunkt er omfattet af sundhedspersonens tavshedspligt også ved anmodning om indsigt heri fra afdødes pårørende.

Det fremgår imidlertid af lov om patienters retsstilling § 28, stk. 1, at en sundhedsperson kan videregive oplysninger om en afdød patients sygdomsforløb, dødsårsag og dødsmåde til afdødes nærmeste pårørende, såfremt det ikke må antages at stride mod afdødes ønske og hensynet til afdøde eller andre private interesser ikke taler afgørende herimod.

Det fremgår af sundhedsministeriets vejledning nr. 155 af 14. september 1998 om aktindsigt mv. i helbredsoplysninger, at der ved nærmeste pårørende normalt først og fremmest forstås patientens samlevende ægtefælle eller samlever, slægtninge i lige linie og, alt efter de konkrete forhold, søskende. Ved afgørelsen heraf lægger nævnet mere vægt på hvilken faktisk tilknytning, der har været mellem den afdøde patient og klageren, og mindre vægt på det formelle slægtskabsforhold.

Nævnet har haft lejlighed til at gennemse det fra hospitalsdirektør modtagne journalmateriale vedrørende B, som omfatter perioden fra den 1. februar 1935 til den 19. marts 1975.

Det fremgår af sagen, at A blev født i 1931, og at forældrene blev skilt i 1935, hvorefter A besøgte B en gang i 1935 eller 1936, og at hun besøgte B få dage før hun døde og deltog i hendes bisættelse. Det fremgår endvidere, at A i hvert fald frem til den 1. december 1949, hvor hun var 18 år gammel, havde fået oplyst blandt andet af sin far, at B var død. Det fremgår endvidere blandt andet af journalen den 23. april 1965, at A tidligere havde sendt B pakker, men at hun var ophørt med dette, da det bibragte B sygelige forestillinger, og at B beklagede, at gaverne var ophørt.

På denne baggrund finder nævnet det godtgjort, at der mellem B og A har været en sådan faktisk tilknytning, at A er at anse for Bs nærmeste pårørende i lovens forstand, og dermed som udgangspunkt var berettiget til at modtage journaloplysninger om B.

Det fremgår ikke af sagen, at B udtrykkeligt mundtligt eller skriftligt har tilkendegivet, at hun ikke ønskede, at oplysninger vedrørende hende blev videregivet til A.

Det fremgår af journalen den 26. oktober 1961, at B ikke for fremtiden ønskede at have noget at gøre med hendes niece og dennes mand. Det fremgår endvidere af journalen den 17. maj 1963, at B i den senere tid havde talt om A, som den pågældende dag havde fødselsdag og fyldte 32 år, og at B havde sagt, at A ikke havde set sin mor i 30 år, og at hun skulle mærke, at hendes mor elskede hende. B ville derfor have sendt en buket roser til datteren, hvilket dog blev afslået. Det fremgår endvidere af journalen den 23. april 1965, at B atter ønskede at sende blomster til A, og af journalen den 20. juli 1971 fremgår det, at da B var så vanskelig og udskældende, ønskede A ikke personlig kontakt med B. Endelig fremgår det af journalen den 6. februar 1975, at A ikke havde haft kontakt med B, da denne ikke ønskede at se hende.

Det er på det foreliggende grundlag ud fra en samlet vurdering nævnets opfattelse, at det er vanskeligt at vurdere, hvorvidt B ønskede personlig kontakt til A, men det er nævnets opfattelse, at der ikke er holdepunkter i sagen for at antage, at det ville stride imod Bs ønske, at oplysninger vedrørende hende om sygdomsforløb, dødsårsag og dødsmåde blev videregivet til A. Det er endvidere nævnets opfattelse, at der ikke var afgørende hensyn til B, der stred imod videregivelse af sådanne oplysninger.

Det er nævnets opfattelse, at § 28, stk. 1, ikke er en egentlig aktindsigtsbestemmelse, men alene en bestemmelse, der giver sundhedspersoner ret til at videregive visse helbredsoplysninger, som ellers ville være omfattet af sundhedspersonens tavshedspligt, om en patients død.

Patientklagenævnet kan således tiltræde den af hospitalsdirektør den 6. august 2002 trufne afgørelse om afslag på As anmodning om aktindsigt i afdøde Bs journaloplysninger. Nævnet finder imidlertid, at det havde været hensigtsmæssigt, om hospitalsdirektør havde tilbudt A en samtale, hvor hun kunne få oplysning om Bs dødsårsag og dødsmåde samt sygdomsforløbet op til dødsfaldet.