Klage over forsinket diagnosticering af kræft i underlivet samt i tyktarmen

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere praktiserende læge A for hans behandling af den 1. september og den 20. oktober 2003 i sin klinik, jf. lægelovens § 6.Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge B for hans behandling af i perioden fra den 29. oktober til den 17. november 2003 på gynækologisk afdeling, , jf. lægelovens § 6.Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere de øvrige læger, der var involveret i behandlingen af i perioden fra den 21. oktober til den 13. november 2003 på gynækologisk afdeling, , jf. lægelovens § 6.

Sagsnummer:

0549214

Offentliggørelsesdato:

20. maj 2005

Juridisk tema:

Ansvarsfordeling

Speciale:

Mavetarmsygdomme, kirurgiske (kirurgisk gastroenterologi), Gynækologi og obstetrik

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere praktiserende læge A for hans behandling af <****> den 1. september og den 20. oktober 2003 i sin klinik, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge B for hans behandling af <****> i perioden fra den 29. oktober til den 17. november 2003 på gynækologisk afdeling, <****>, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere de øvrige læger, der var involveret i behandlingen af <****> i perioden fra den 21. oktober til den 13. november 2003 på gynækologisk afdeling, <****>, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb

henvendte sig den 1. september 2003 til praktiserende læge A på grund af uregelmæssig menstruation samt klager over, at hendes mave var blevet meget stor. Desuden havde hun lændesmerter.

Læge A undersøgte og tilrådede hende at få taget blodprøver. fik besked på at komme igen til gynækologisk undersøgelse, når menstruationen var overstået.

Den 20. oktober 2003 henvendte sig igen i læge As konsultation. oplyste, at hun gennem et par måneder havde haft tynd og olieret diarré og opkastninger. Endvidere var maven vokset. Læge A fandt ved undersøgelse af maven en stor udfyldning og på mistanke om kræft i æggestokken, indlagde han på gynækologisk-obstetrisk afdeling, , den 21. oktober 2003.

Ved undersøgelse af blev der ved gynækologisk undersøgelse og ultralydscanning fundet en stor udfyldning målende cirka 14 x 20 cm i den nederste del af maven. Der var normale forhold i endetarmen. Ved CT-scanning af maven den 23. oktober 2003, blev der fundet en stor puklet svulst nederst i maven.

Den 29. oktober 2003 blev opereret af overlæge B, gynækologisk-obstetrisk afdeling. Der blev fundet en kræftsvulst på 50 x 30 x 30 cm udgået fra højre æggestok.

Efter operationen havde svært ved at få maven til at fungere og vanskeligheder med at tømme blæren. Den 10. november 2003 blev udskrevet. Samtidig blev hun henvist til onkologisk afdeling med henblik på kemoterapibehandling. Behandlingen startede den 3. december 2003.

Den 25. december 2003 blev indlagt på gynækologisk-obstetrisk afdeling, , på grund af mavesmerter og diarré. På mistanke om tarmlidelse blev hun henvist til kirurgisk afdeling. Her blev der fundet kræftforandringer i endetarmen og i leveren, primært udgået fra tarmen. Den 10. februar 2004 blev opereret, hvor man fjernede en del af tarmen og anlagde en stomi.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1. At i perioden sommeren juni 2003 til januar 2004 ikke modtog en korrekt behandling af praktiserende læge A, idet der ikke blev reageret på hendes symptomer i form af slim og blødning fra endetarmen.

2. At i oktober og november 2004 ikke modtog en korrekt behandling på gynækologisk afdeling, , idet der ikke blev reageret på hendes symptomer i form af slim og blødning fra endetarmen.

Nævnets afgørelse af 1. klagepunkt

Praktiserende læge A har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 1. september og den 20. oktober 2003.

Begrundelse

Det fremgår af journalen fra læge A, at henvendte sig i dennes konsultation den 1. september 2003 med klager over 10 dage forsinket, men nu igangværende menstruation samt klager over, at maven var meget stor. Læge A supplerede sygehistorien og fik oplysninger om en længerevarende problematik med forstoppelse og nylige lændesmerter (svarende til smerterne ved tidligere bækkenløsning under graviditet).

Det fremgår endvidere af journalen fra læge A, at fortalte, at der tidligere havde været regelmæssige menstruationer. Ifølge journalen fra læge A foretog denne en klinisk undersøgelse og fandt ømhed og muligvis en udfyldning nedadtil i højre side af maven. På grund af den pågående menstruationsblødning blev en underlivsundersøgelse aftalt til at finde sted, så snart blødningen var ophørt.

Det fremgår endvidere af journalen, at læge A henviste til blodprøvetagning inklusive blodprøve for kræftsygdom (i æggestokken (CA 125)).

Det fremgår af journalen, at fik en tid til den 9. september 2003, men at hun udeblev herfra på grund af sygdom.

Det fremgår af læge As udtalelse til sagen, at han opfordrede til blodprøvetagning, inklusiv Cancer-Antigen 125 på mistanke om kræft i æggestokken samt til at komme igen til gynækologisk undersøgelse, så snart menstruationen var overstået. Det fremgår endvidere af læge As udtalelse til sagen, at udeblev fra konsultationen den 9. september 2003, og at hun ikke fik taget de aftalte blodprøver. kontaktede herefter først læge A den 20. oktober 2003.

Det fremgår af journalen fra læge A, at blodprøvetagningen ikke var blevet gennemført som aftalt, da den 20. oktober 2003 kom i konsultationen med klager over fortsat unormale blødningsforhold, smerter i maven og (”olieret”) diarré gennem et par måneder. Yderligere oplyste , at maven voksede, men at vægten var stabil.

Det fremgår af journalen fra læge A, at han udførte en klinisk undersøgelse inklusive underlivsundersøgelse og fandt en udfyldning i underlivet. Læge A arrangerede umiddelbart hurtig indlæggelse på gynækologisk afdeling på stærk klinisk mistanke om kræft i æggestokken.

Nævnet finder herefter, at læge A handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 1. september og den 20. oktober 2003 ved at anlægge et fagligt holdbart klinisk skøn baseret på informationerne fra sygehistorien og sin kliniske undersøgelse.

Nævnets afgørelse af 2. klagepunkt

Overlæge B har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af i perioden fra den 29. oktober til den 17. november 2003 på gynækologisk afdeling, .

De øvrige læger, der var involveret i behandlingen af i perioden fra den 21. oktober til den 13. november 2003 på gynækologisk afdeling, , har ikke overtrådt lægelovens § 6.

Begrundelse

Det fremgår af journalen fra sygehuset, at blev henvist dertil på mistanke om en stor svulst i maven den 21. oktober 2003. Der blev ifølge journalen foretaget en gynækologisk undersøgelse og ultralydsscanning gennem skeden og bugvæggen den 21. oktober 2003.

Der blev ifølge fundet en stor udfyldning målende 14 x 20 cm, men man var usikker på, hvorfra tumoren udgik. Undersøgelserne blev suppleret med undersøgelse i endetarmen (rektal eksploration) med henblik på at påvise en svulst her.

Den 23. oktober 2003 blev der ifølge journalen foretaget en CT-scanning af maven, hvor man genfandt en stor puklet tumor i det lille bækken, målende 13,5 x 22,5 cm i tværsnit. blev booket til operation den 29. oktober 2003, og hun blev samtidig informeret om, at hvis det drejede sig om en ondartet kræftsvulst i æggestokken, ville man fjerne begge æggestokke og æggeledere samt livmoderen og fedtvævet foran tarmene (omentet).

Endvidere blev ifølge journalen informeret om, at man ikke kunne udelukke en tumor i mave/tarm-regionen (gastrointestinal tumor), hvorfor tarmen skulle forberedes. I forbindelse hermed kom der opkastning og kolikagtige smerter, som man tilskrev tarmforberedelsen på grund af forstoppelse.

Det fremgår af journalen, at der blev taget blodprøver, inklusive CA 125, der er en såkaldt tumor-markør for kræft i æggestokkene. Disse blodprøver viste forhøjet CA 125 og påvirkning af leverenzymerne.

Videre fremgår det af journalen, at blev opereret den 29. oktober 2003 af overlæge B, som fandt en tumor på cirka 50 x 30 x 30 cm udgået fra højre æggestok. I henhold til planen fjernede overlæge B tumoren og tillige begge æggestokke, æggeledere samt livmoderen og fedtforklædet.

Det fremgår af operationsbeskrivelsen, at overlæge B under operationen fandt tarmene udvidede som udtryk for, at den store svulst på æggestokken havde trykket på tarmene og dermed hæmmet den normale tarmpassage, men overlæge B fandt ingen tegn på svulst i selve tarmene.

Det fremgår af journalen, at der efter operationen var vanskeligheder med at få maven til at fungere og med at tømme blæren ordentligt.

Det fremgår endvidere af journalen, at mikroskopisvaret viste, at havde kræft i højre æggestok, stadie 1-C, og at der var en metastase til venstre æggestok samt kræftceller i væske fra bughulen, men da man havde fjernet begge æggestokke og æggeledere anså overlæge B, for at være makroskopisk radikalt opereret.

Det fremgår af journalen, at blev oplært i selvkaterisation (RIK) den 6. november 2003, da hun fortsat havde problemer med at tømme blæren ordentligt.

Det fremgår af journalen, at den 6. december 2003 blev indlagt på onkologisk afdeling med henblik på kemoterapibehandling.

Herudover havde mavesmerter samt svært ved at komme af med afføringen. På baggrund af disse forhold blev der foranlediget kikkertundersøgelse af endetarmen (rectoskopi) samt udtaget vævsprøver fra endetarmen den 22. januar 2004.

Det fremgår videre af journalen, at den 28. januar 2004 fik at vide, at hun havde en primær kræftsygdom i endetarmen, og at der var påvist spredning til leveren herfra.

Nævnet kan oplyse, at det er kendt, at store svulster i underlivet udgået fra æggestokkene kan give anledning til symptomer fra tarmene på grund af den mekaniske påvirkning fra svulsten, idet tarmene klemmes sammen. Dette kan medføre mavesmerter og vekslende afføringsmønster, som det var tilfældet hos .

Nævnet har lagt vægt på, at i forløbet blev undersøgt med henblik på at finde en sygelig tilstand i tarmen, såvel før, som under operationen den 29. oktober 2003, men man fandt ikke tegn på dette.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at så snart problematikken i underlivet var håndteret, og da tarmsymptomerne fortsatte, blev henvist videre i behandlingssystemet.

Det fremgår af overlæge Bs udtalelse til sagen, at den primære æggestoktumors størrelse og direkte tryk på tarmen medførte udtalt begyndende tarmstop (subileus), som kunne forklare s tarmsymptomer inden og umiddelbart efter operationen den 29. oktober 2003.

Det er nævnets opfattelse, at symptomerne på kræften i æggestokken virkede stærkt slørende på symptomerne fra tyktarmskræften, som derfor blev forsinket med hensyn til diagnostik, selvom man var ude efter sygdom i tarmen helt fra starten.

Nævnet kan i øvrigt oplyse, at det er meget sjældent forekommende, at en patient har to ondartede svulster samtidig.

Nævnet finder på baggrund heraf, at overlæge B samt de øvrige læger, der var involveret i behandlingen af på gynækologisk afdeling, , i perioden fra den 21. oktober til den 17. november 2003 handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.