Klage over at vagtlæge overså symptomer på hjerneblødning hos en patient med misbrugsproblemer

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere vagtlæge <****> for hans behandling af <****> den 12. februar 2004 ved sygebesøg på <****>, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb

havde igennem mange år haft et periodevist stort alkoholmisbrug, ligesom han indimellem misbrugte kokain og hash.

Den 4. februar 2004 blev indlagt til afrusning på efter en misbrugsperiode på 3-4 måneder.

Natten til den 12. februar 2004 havde kraftig hovedpine. Fra blev der ringet til lægevagten. Den visiterende vagtlæge besluttede, at der skulle aflægges et vagtlægebesøg.

Den 12. februar 2004, kl. 3.00, aflagde vagtlæge et besøg på . Lægen foretog en objektiv undersøgelse af , og undersøgelsen gav ham ikke mistanke om en hjerneblødning. Han konkluderede, at der var tale om migræne og behandlede med smertestillende medicin (2 ml Voltaren). Han opfordrede i øvrigt til kontrol af s blodtryk nogle gange i nattens løb.

Senere om natten, kl. 04.05, blev fundet liggende på gulvet i sit værelse. Han var ukontaktbar og i krampetilstand. Der blev derfor rekvireret en ambulance, og blev kørt til .

På blev der foretaget en CT-scanning af hjernen. Scanningen viste blødning under spindelvævshinden (subaraknoidal blødning svarende til højre frontal region med gennembrud til højre laterale ventrikel med dilatation af 3. ventrikel).

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At ikke modtog en korrekt undersøgelse og behandling af vagtlæge .

Det er herved anført, at vagtlægen stillede en forkert diagnose, og at dette medførte, at fik en hjerneblødning. Han havde et meget højt blodtryk i kombination med en lav puls. Han klagede over smerter i nakken, som gik op i hans hoved, og vagtlægen indgav Voltaren. Det er anført, at det var underligt, at ikke blev indlagt på et hospital.

Nævnets afgørelse af klagen

Vagtlæge har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af . Nævnet finder dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om vagtlæge havde reageret på s symptomer med ordinering af blodtryksnedsættende medicin, indlæggelse på hospital eller ved at konferere tilfældet med speciallæger på et hospital.

Begrundelse

Det fremgår af journalen fra den 4. februar 2004, at blev indlagt på med henblik på afrusning. Han havde igennem mange år haft et periodisk alkoholmisbrug, ligesom han tidligere havde misbrugt kokain og hash. På det pågældende tidspunkt havde han drukket i 3-4 måneder. Det var 4 måneder siden, at han sidst havde taget kokain.

Af journalen den 4. februar 2004 fremgår det videre, at havde psykiske problemer, og at han var i behandling med antidepressiv medicin (Fevarin 400 mg dgl.) herfor. Han var ligeledes i behandling med sovemedicin (Stilnoct).

Det er noteret i journalen den 4. februar 2004, at ved indlæggelsen havde et blodtryk på 124/76, en puls på 65 og en temperatur på 36,8.

Det er noteret i journalen den 12. februar 2004, at kl. 1.15 fik en smertestillende tablet (Pinex) for hovedpine. Kl. 2.15 havde han stærk hovedpine og svedte kraftigt. Hans blodtryk var 204/122, og hans puls var 52. Ved kontrol umiddelbart efter var blodtrykket 192/110, og pulsen var 52. Han havde en temperatur på 36 grader.

Det fremgår af vagtlægejournalen den 12. februar 2004, at lægevagten blev kontaktet kl. 2.26. Det blev oplyst til den visiterende vagtlæge, at tidligere på dagen havde røget hash.

Af journalen fra den 12. februar 2004 fremgår det, at s blodtryk kl. 2.45 var 218/115, og at hans puls var 54.

Det fremgår af vagtlæge ’ journalnotat af den 12. februar 2004, at han tilså kl. 3.

Det er noteret i journalen den 12. februar 2004, at fik 400 mg. Fevarin dagligt, og at dette formentlig var en for høj dosis.

Nævnet kan oplyse, at 400 mg. Fevarin er en dosering på det dobbelte af sædvanlig anbefalet maksimal dosis.

Det fremgår videre af journalen den 12. februar 2004, at vagtlæge ved en klinisk undersøgelse af fandt, at denne havde kraftig hovedpine. Han var ikke stiv i ryggen eller nakken. Han havde ens (egale) pupiller med naturlig lysreaktion og bevægelse. Der var ingen lammelser (pareser). Blodtrykket var 220/120, og han spændte meget. Vagtlægen vurderede, at formentlig havde migræne, og at der ikke var grundlag for mistanke om en hjerneblødning. Han behandlede med smertestillende gigtmedicin (2 ml.Voltaren). Endvidere opfordrede han til, at s blodtryk blev kontrolleret et par gange i løbet af natten.

Det fremgår videre af journalen den 12. februar 2004, at kl. 4.05 blev fundet liggende på gulvet i sit værelse. Han var i krampetilstand og kunne ikke kontaktes, hvorefter han blev kørt til skadestuen, .

Af journalen den 12. februar 2004 fra neurokirurgisk afdeling, , fremgår det, at en CT-scanning af hjernen viste blødning under spindelvævshinden (subaraknoidal blødning svarende til højre frontal region med gennembrud til højre laterale ventrikel med dilatation af 3. ventrikel).

Nævnet kan oplyse, at hjernen er beliggende i kraniet med ueftergivelig knogle på alle sider. Ved blødning i hjernen eller hævelse og væskeansamling vil der derfor forekomme tryksymptomer såsom hovedpine, kvalme, opkastning, stivhed i nakke og ryg, synsforstyrrelser, påvirket bevidsthed, lammelser af muskler, samt føle– eller taleforstyrrelser. Hovedpinen vil typisk opstå meget pludseligt, eventuelt ledsaget af en følelse af et smæld inde i hovedet.

Det er på den baggrund nævnets opfattelse, at vagtlæge den 12. februar 2004 foretog en til lejligheden relevant objektiv undersøgelse af i form af blodtryks-måling og vurdering af bevidsthedsniveau, øjenbevægelser, pupilreaktion, muskellammelser og stivhed i nakke og ryg.

Det er nævnets opfattelse, at der på tidspunktet for vagtlæge ’ undersøgelse af ikke var sikre tegn på hjerneblødning, da der ikke var stivhed i nakke og ryg, neurologiske udfald fra arme eller ben eller synsforstyrrelser.

På den baggrund er det nævnets opfattelse, at det ikke kan anses som udtryk for manglende omhu og samvittighedsfuldhed, at vagtlæge vurderede, at der ikke var grundlag for mistanke om en hjerneblødning.

Nævnet skal dog bemærke, at vagtlæge ved sin objektive undersøgelse af fandt, at denne havde et meget højt blodtryk og en ret lav puls. Hertil kommer, at aldrig havde haft migræne før, og at han var misbruger og dermed mere sårbar end en gennemsnitlig patient.

Det er nævnets opfattelse, at disse symptomer kunne give anledning til mistanke om intrakraniel trykstigning, selv om en sådan oftest måtte forventes at give sig udslag i mere voldsomme symptomer såsom kvalme, opkastninger og synsforstyrrelser.

Nævnet finder således ikke, at vagtlæge handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 12. februar 2004. Nævnet finder dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om vagtlæge havde reageret på s symptomer med ordinering af blodtryksnedsættende medicin, indlæggelse på hospital eller ved at konferere tilfældet med speciallæger på et hospital.