Klage over manglende information efter kikkertoperation af knæ

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere afdelingslæge for hans information af den 12. marts 2004 på ortopædkirurgisk afdeling, , jf. lægelovens § 6.Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere afdelingslæge for hans behandling af den 25. maj 2004 på ortopædkirurgisk afdeling, , jf. lægelovens § 6.

Sagsnummer:

0549408

Offentliggørelsesdato:

20. august 2005

Juridisk tema:

Information og samtykke

Speciale:

Ortopædkirurgi

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere afdelingslæge <****> for hans information af <****> den 12. marts 2004 på ortopædkirurgisk afdeling, <****>, jf. lægelovens § 6.


Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere afdelingslæge <****> for hans behandling af <****> den 25. maj 2004 på ortopædkirurgisk afdeling, <****>, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb

Den 29. januar 2004 blev undersøgt af afdelingslæge på ortopædkirurgisk afdeling, , da hun var faldet på sit arbejde og havde forvredet højre knæ. Han fandt indikation for at foretage en kikkertundersøgelse, da der var mistanke om, at hun havde beskadiget menisken i knæet.

Den 12. marts 2004 fik foretaget en kikkertundersøgelse af knæet af afdelingslæge på ortopædkirurgisk afdeling.

Ved ambulant kontrol den 25. maj 2004 hos afdelingslæge var der ingen virkning af behandlingen. Der blev aftalt en ny kontrol 4 uger senere med henblik på eventuel MR skanning, men udeblev og blev herefter afsluttet.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1. At ikke modtog en korrekt information den 12. marts 2004 efter indgrebet.

har herved anført, at hun blev informeret af læge om, at han havde fundet normale forhold og ikke foretaget yderligere, og at hun den 25. maj 2004 blev bekendt med, at han havde fjernet en fold.

2. At ikke modtog en tilstrækkelig undersøgelse og behandling den 25. maj 2004.

har herved anført, at hun var generet af smerter og bevægelighedsindskrænkning i knæet.

Nævnets afgørelse af 1. klagepunkt

Afdelingslæge har overtrådt lægelovens § 6 ved sin information af efter kikkertundersøgelsen den 12. marts 2004.

Begrundelse

Det fremgår af journalen den 12. marts 2004, at fik foretaget en kikkertundersøgelse af knæet af afdelingslæge . Ved undersøgelsen fandt han, at der var fuldstændig normal brusk, og en normal menisk. Der var en plica, der blev fjernet.

Nævnet kan oplyse, at en plica er en rest af en slimhindefold, der har været til stede helt fra foster tilstanden, og derfor findes hos mange uden at give problemer. Den kan imidlertid give besvær, som kan minde om en meniskskade.

Det fremgår af journalen, at afdelingslæge informerede om, at kikkertundersøgelsen af knæet var normal, og at han ikke havde yderligere at tilbyde hende kirurgisk.

Det fremgår ikke af journalen, at afdelingslæge informerede om, at han havde fjernet en plica ved kikkertundersøgelsen. Videre fremgår det ikke af afdelingslægens udtalelse, at han under eller efter indgrebet informerede hende om, at han havde fjernet en plica.

Nævnet kan oplyse, at patienten har ret til løbende at få information om sin helbredstilstand og om behandlingsmulighederne, herunder om risiko for komplikationer og bivirkninger.

Patienter bør således altid oplyses om resultatet af de undersøgelser, som er blevet foretaget under indlæggelsen eller i et ambulant forløb, med det formål, at give patienten en forklaring på årsagen til svækkelsestilstanden.

Det er nævnets vurdering, at afdelingslæge burde have informeret om, at der under kikkertundersøgelsen var blevet fjernet en plica.

Nævnet finder herefter, at afdelingslæge handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 12. marts 2004 på ortopædkirurgisk afdeling, .

Nævnets afgørelse af 2. klagepunkt

Afdelingslæge har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 25. maj 2004 på ortopædkirurgisk afdeling, .

Begrundelse

Det fremgår af journalen den 25. maj 2004, at var til kontrol, hvor afdelingslæge undersøgte hende, og fandt at kikkertundersøgelsen ikke havde haft nogen effekt. Ved undersøgelsen var der diffus ømhed på den indvendige side af knæet. Hun manglede et par grader for at kunne strække benet helt.

Nævnet kan oplyse, at når der er fjernet en plica, er det forventeligt, at der kan være diffus ømhed på den indvendige side af knæet. Videre kan nævnet oplyse, at det er normalt, at der er en mindre bevægelighed i knæet efter kikkertundersøgelsen.

Nævnet kan videre oplyse, at det ikke er usædvanligt, at der kan være problemer i knæet efter en kikkertundersøgelse op til 2 til 4 måneder efter indgrebet.

Det fremgår af journalen den 25. maj 2004, at afdelingslæge talte om muligheden for at lave en MR skanning ved den næste kontrol, og at det blev aftalt, at den skulle finde sted efter 4 uger.

Nævnet kan oplyse, at man ved manglende bedring efter en kikkertundersøgelse i knæet fra tid til anden kan foranlediges til at foretage en MR skanning.

Ifølge journalen udeblev fra den næste kontrol.

Det er herefter nævnets vurdering, at afdelingslæge iværksatte relevante undersøgelser og reagerede relevant på det ved undersøgelsen konstaterede.

Nævnet finder herefter ikke grundlag for at udtale, at afdelingslæge handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 25. maj 2004 på ortopædkirurgisk afdeling, .