Klage over at patienten ikke fik foretaget den korrekte operation

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere 1. reservelæge A for hendes information af den 24. februar 2004 i gynækologisk ambulatorium, , jf. lov om patienters retsstilling § 7.Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge B for hendes information af den 9. marts 2004 i gynækologisk ambulatorium, , jf. lov om patienters retsstilling § 7.

Sagsnummer:

0549826

Offentliggørelsesdato:

20. juni 2005

Juridisk tema:

Information og samtykke

Speciale:

Gynækologi og obstetrik

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere 1. reservelæge A for hendes information af <****> den 24. februar 2004 i gynækologisk ambulatorium, <****>, jf. lov om patienters retsstilling § 7.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge B for hendes information af <****> den 9. marts 2004 i gynækologisk ambulatorium, <****>, jf. lov om patienters retsstilling § 7.

Hændelsesforløb

havde gennem flere år haft celleforandringer svarende til livmodermunden. Hun fik på den baggrund foretaget en operativ fjernelse af selve livmodermunden samt tilhørende del af livmoderkanalen (såkaldt konisation) i 1996 og blev herefter løbende kontrolleret. Imidlertid viste kontrollerne vedvarende celleforandringer, og blev derfor henvist til gynækologisk/obstetrisk afdeling, .

Den 24. februar 2004 blev tilset af 1. reservelæge A i gynækologisk ambulatoriet, . tilkendegav ved denne undersøgelse, at hun oplevede de tilbagevendende prøvetagninger som belastende, og at hun nu ønskede at få livmoderen fjernet. 1. reservelæge A tog nye prøver fra livmodermunden, og det blev aftalt, at skulle komme i ambulatoriet, når svarene forelå med henblik på drøftelse af den videre behandling.

Den 9. marts 2004 blev tilset af overlæge B i gynækologisk ambulatorium, . Prøverne viste, at der var svære celleforandringer. fastholdte, at hun ønskede livmoderen fjernet.

Den 2. april 2004 fik fjernet livmoderen, og efterfølgende var der sårkomplikationer. Undersøgelse af den fjernede livmoder viste, at der var tale om kræftceller der spredte sig, hvorfor måtte henvises til med henblik på en mere omfattende reoperation.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At den 1. april 2004 ikke modtog en korrekt behandling i forbindelse med bortoperation af livmoderen.

Det er herved anført, at først skulle have haft et keglesnit, hvorefter kræftknuden kunne være fundet. I stedet har nu fået fjernet livmoderen og skal igennem en stor operation på .

Nævnets afgørelse af klagen

1. reservelæge A har ikke overtrådt lov om patienters retsstilling § 7 ved sin information af den 24. februar 2004 i gynækologisk ambulatorium, .

Overlæge B har ikke overtrådt lov om patienters retsstilling § 7 ved sin information af den 9. marts 2004 i gynækologisk ambulatorium, .

Begrundelse

Det fremgår af journalen, at den 24. februar 2004 var til undersøgelse i gynækologisk ambulatorium, . 1. reservelæge A noterede, at var træt af at få foretaget prøverne og særligt ventetiden, og at hun nu ønskede at få fjernet livmoderen.

Endvidere fremgår det af journalen, at 1. reservelæge A foretog nye prøver fra livmoderen, og at hun orienterede om, at svarene fra prøverne skulle foreligge, før man kunne tage stilling til ønsket om at få fjernet livmoderen.

Det fremgår af 1. reservelæge As udtalelse til sagen, at hun udtrykkelig gjorde opmærksom på, at man kunne vælge at fjerne livmoderen, men at det var vigtigt, at man forinden vidste, om der var tale om ondartede celleforandringer, samt at en fjernelse af livmoderen ikke var tilstrækkelig, såfremt der var tale om ondartet celleforandringer, der spredte sig. 1. reservelæge A har endvidere anført, at hun måtte gentage denne information flere gange, idet fandt det besværligt at fortsætte med nye prøvetagninger og ventetider på prøvesvar.

Nævnet finder, at 1. reservelæge A handlede i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard ved sin information til den 24. februar 2004 i gynækologisk ambulatorium, , idet hun informerede om, at nye prøvesvar skulle foreligge, før der blev taget stilling til typen af operation, og at en fjernelse af livmoderen ikke var tilstrækkelig ved ondartede celleforandringer, der spredte sig.

Endvidere fremgår det af journalen, at den 9. marts 2004 blev tilset af overlæge B i gynækologisk ambulatorium, . Prøverne havde vist, at der var tale om et mere avanceret forstadie til livmoderkræft, og at havde besluttet sig for, at hun ville have fjernet livmoderen.

Videre fremgår det af journalen, at overlæge B informerede om, at de kunne lave et langt mindre indgreb i form af en ny kegleoperation, men at var fuldt indstillet på, at hun ønskede livmoderen fjernet. Herudover informerede overlæge B om risici forbundet med operationen.

Det fremgår af overlæge B udtalelse til sagen, at hun forsøgte at overtale til at nøjes med det mindre keglesnit (konisation) i stedet for at få livmoderen fjernet. Endvidere har overlæge B anført, at blev informeret om, at såfremt man fjernede livmoderen, og det så siden viste sig, at der var tale om mere alvorlige celleforandringer, så ville der være behov for en større operation. Imidlertid afviste at få foretaget et keglesnit med henvisning til, at såfremt dette skulle vise sig tilstrækkeligt, så ville hun bagefter få svært ved at få udført en fjernelse af hele livmoderen.

Nævnet kan oplyse, at i en situation som den aktuelle, hvor det viser sig, at der er tale om et mere avanceret forstadie til livmoderhalskræft, er det kendt, at der kan være områder, hvorfra der ikke er taget væv, og hvor vævsforandringerne er værre end det vævsprøverne viste. En kegleoperation kan afsløre om hele området med celleforandringer er fjernet, eller om der (mod forventning) skulle vise sig sværere forandringer. Ved en kegleoperation kunne man altså færdigbehandle patienten eller afsløre, om der er grundlag for en større operation.

Herudover kan det oplyses, at det anses som yderst sjældent forekommende, at der, som i det aktuelle tilfælde, må foretages en større operation efter fjernelse af livmoderen.

Endvidere kan nævnet oplyse, at det fremgår af lov om patienters retsstilling § 6, stk. 1, at en læge ikke må indlede en behandling af legemlig sygdom uden patientens samtykke.

Nævnet finder herefter, at overlæge B handlede i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard ved sin information til den 9. marts 2004 i gynækologisk ambulatorium, , idet hun informerede om fordelen ved kegleoperation.