Tvangsbehandling iværksat på 14. dagen

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn tiltræder den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn den 14. september 2004 vedrørende beslutning om tvangsmedicinering af den 1. september 2004 på Psykiatrisk Afdeling i .

Sagsnummer:

0550602

Offentliggørelsesdato:

24. april 2005

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn tiltræder den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn <****> den 14. september 2004 vedrørende beslutning om tvangsmedicinering af <****> den 1. september 2004 på Psykiatrisk Afdeling i <****>.

Hændelsesforløb


er en 72-årig mand, der tidligere har arbejdet som landmand og fabriksarbejder, og som altid har boet alene. Siden 1994 har lidt af vagere forfølgelsesforestillinger vedrørende naboer og fremmede. Han har endvidere haft forestillinger om, at hans bolig var strålepåvirket, hvilket blandt andet førte til boligskift. har endvidere følt sig chikaneret af naboerne. Indtil den aktuelle indlæggelse havde dette dog ikke ført til indlæggelse i psykiatrisk afdeling eller kontakt med psykiatrisk behandler.

Aktuelt blev tvangsindlagt på behandlingsindikation den 17. august 2004. Igennem et par måneder forud for indlæggelsen havde følt sig tiltagende generet af stråler, der blev rettet mod hans bolig, ligesom han følte, at han blev påført elektriske stød om natten. mente endvidere, at der blev sprøjtet gift i hans skabe og på hans fødevarer, og at han af denne grund havde tabt sig voldsomt. mente, at han blev overvåget med kamera, og at han havde en indbygget øresnegl, hvorigennem han kunne kommunikere via hybridnet og satellitter. Han mente endvidere, at hans søster var død, hvilket ikke var tilfældet.

Man fandt ud fra ovenstående, at var psykotisk, formentlig lidende af skizofreni, og at han var uden sygdomserkendelse. Fra indlæggelsens start forsøgte man at motivere for frivillig antipsykotisk medikamentel behandling, og blev dagligt tilbudt tablet Zyprexa 2,5 mg. var imidlertid vedvarende afvisende overfor dette, hvorefter tvangsbehandling med Zyprexa tablet/injektion 2,5 mg dagligt blev besluttet 1. september 2004.

Klagen


klagede over beslutningen om tvangsbehandling til Det Psykiatriske Patientklagenævn . Klagen blev tillagt opsættende virkning.

Det Psykiatriske Patientklagenævns afgørelse


Det Psykiatriske Patientklagenævn godkendte ved afgørelse af 14. september 2004 beslutningen om tvangsmedicinering af . Det blev som begrundelse anført, at led af paranoid skizofreni, og at han var psykotisk og havde vrangforestillinger og styringsoplevelser. Endvidere lagde nævnet vægt på, at var uden sygdomsindsigt og uden erkendelse af behandlingsbehov.

Som begrundelse blev videre anført, at siden indlæggelsen den 17. august 2004 dagligt var søgt motiveret for og tilbudt frivillig behandling, inden beslutningen om tvangsmedicinering blev truffet den 1. september 2004.

Endelig anførte nævnet som begrundelse, at behandlingen med injektion var subsidiær i forhold til behandlingen med tabletter.


Afgørelse af anken


Sundhedsvæsenets Patientklagenævn tiltræder afgørelsen af 14. september 2004 fra Det Psykiatriske Patientklagenævn vedrørende tvangsmedicinering af på psykiatrisk afdeling i .

Begrundelse


Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder efter en samlet vurdering, at var sindssyg, og at det ville være uforsvarligt ikke at tvangsbehandle ham, da udsigten til hans helbredelse eller en betydelig og afgørende bedring i tilstanden ellers ville blive væsentligt forringet. Nævnet har herved lagt vægt på, at befandt sig i en psykotisk tilstand præget af blandt andet forfølgelsesforestillinger, påvirkningsoplevelser og hørehallucinationer, og at han virkede forpint af dette.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder endvidere, at tvangsbehandlingen opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning. Sundhedsvæsenets Patientklagenævn har lagt vægt på, at gennem 14 dage blev forsøgt motiveret for frivillig behandling, før beslutning om tvangsmedicinering blev truffet. Endelig har nævnet har lagt vægt på, at der primært blev besluttet tvangsbehandling med tablet Zyprexa subsidiært med injektion Zyprexa.

Betingelserne for tvangsbehandling var således opfyldt.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder endvidere, at behandlingen opfyldte kravet om anvendelse af afprøvede lægemidler i sædvanlig dosering og med færrest mulige bivirkninger.

Nævnet har lagt vægt på, at Zyprexa er et almindeligt anvendt og vel afprøvet antipsykotisk lægemiddel, ligesom den besluttede dosering er sædvanlig.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn tiltræder på denne baggrund den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn .