Klage over manglende information om mistanke om omsorgssvigt

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere praktiserende læge <****> for hendes behandling af <****> den 3. og den 6. februar 2004 ved henholdsvis et besøg i klinikken og et hjemmebesøg, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere sygeplejerske <****> for hendes behandling af <****> den 6. februar 2004 på børneafdelingen på <****>, jf. lov om sygeplejersker § 5, stk. 1.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere reservelæge <****>s for hendes behandling af <****> den 6. februar 2004 på børneafdelingen på <****>, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb

Den 6. februar 2004 blev på knap 4 måneder set i børnemodtagelsen på , efter henvisning fra egen læge , på grund af en skævhed af kraniet. Læge anførte som differentialdiagnose endvidere at man skulle være lidt opmærksom på om barnet eventuelt havde været udsat for omsorgssvigt i form af voldelig adfærd.

I børnemodtagelsen blev mor og barn modtaget af sygeplejerske . Der er uenighed parterne imellem om indholdet af samtalen ved indlæggelsen.

Reservelæge undersøgte herefter og talte med moderen. Der er uenighed parterne imellem om indholdet af samtalen. Reservelæge fandt ikke tegn på, at var påført skade, men fik samlet set indtryk af en familie med behov for særlig støtte.

blev efterfølgende set af en bagvagt som ikke fandt tegn på, at havde været udsat for voldelig adfærd. blev ikke indlagt, men der blev lagt en plan omfattende fysioterapi, råd om lejring og ambulant kontrol efter 3 måneder. På denne baggrund skrev en 1. reservelæge derefter til hjemkommune, ligesom der senere i forløbet blev arrangeret et møde på sygehuset mellem mor, far, en 1. reservelæge og en sagsbehandler fra kommunen.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1. At læge ikke gav s mor en korrekt information om s tilstand og baggrunden for undersøgelsen den 6. februar 2004.

Det har herved anført, at læge den 6. februar 2004 kom uanmeldt til s bolig. Videre er det anført, at lægen ikke fortalte, hvad hun skrev i henvisningen.

2. At s mor ikke modtog en korrekt information om s tilstand af sygeplejersken ved ankomsten til den 6. februar 2004.

Det er herved anført, at sygeplejersken anførte overfor s mor, at sønnen kunne være hjerneskadet, uden at sygeplejersken havde undersøgt ham forinden.

3. At læge den 6. februar 2004 ikke foretog en korrekt behandling af , idet hun, i stedet for at undersøge ham, udspurgte moderen om familiens forhold.

Det er herved anført, at læge mistænkte s mor og hendes familie for at mishandle .

Nævnets afgørelse af 1. klagepunkt

Praktiserende læge har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 3. og den 6. februar 2004 ved henholdsvis et besøg i konsultationen og et hjemmebesøg.

Begrundelse

Det fremgår af journalen fra egen læge, at den 3. februar 2004 kom i lægekonsultationen med henblik på vaccination. Det fremgår videre, at læge fik oplyst, at i længere tid (ca. 1 mdr.) havde haft skævt kranium, og at der var tilkommet en bule i baghovedet igennem ca. 8-10 dage. Der var ikke noget kendt traume mod hovedet. Læge skønnede at hævelsen var af kraniet på højre side. Det fremgår videre, at mor havde forsøgt en anden lejring af , men at dette ikke havde haft effekt. Læge fandt let rødme af kraniet, samt noterede, at i øvrigt trivedes godt, at han spiste godt og at han havde haft en lille blødning i øjet for et par dage siden, men at dette var set af en vagtlæge, som ikke havde fundet anledning til behandling, idet formentlig bare havde revet sig selv i øjet. Læge fandt ved sin objektive undersøgelse, at der var let hævelse af højre øje, der var naturlige fontaneller og var ikke slap. Læge konfererede med den vagthavende pædiater, som oplyste, at der ikke var grundlag for en akut vurdering, hvorfor hun sendte en henvisning til subakut vurdering.

Det fremgår af henvisningen til under diagnose/indikation for undersøgelse, at havde skævt kranium, samt at der var et lille obs. for såkaldt ”battered child”. Det fremgår videre af henvisningen, at mor i graviditeten var tjekket på grund af hashforbrug og at moderen var nervøs for bulen i hovedet.

Nævnet kan oplyse, at det såkaldte ”battered child syndrome” kan oversættes til dansk med børnemishandling eller omsorgssvigt, og omfatter tilfælde med mekaniske, ofte multiple læsioner hos småbørn forårsaget af voldelig afstraffelse eller adfærd, som af udøveren forklares som ulykkestilfælde eller forties.

Det fremgår videre af journalen fra egen læge, at læge den 6. februar 2004 blev kontaktet af børneafdelingen på , som oplyste, at de ikke kunne få fat i mor på telefonen. Læge kunne heller ikke få fat i hende telefonisk, hvorfor læge kørte forbi s bopæl på vej hjem. Det fremgår videre af journalen, at bulen i baghovedet var aftaget, da læge kontaktede mor på bopælen senere den 6. februar 2004.

Det fremgår af læge s udtalelse til sagen, at hun godt kendte s mor, idet læge blandt andet havde fulgt s mor under hendes graviditet med og at hun på grund af s mors misbrug af cannabis havde aftalt henvisning til kontroller på obstetrisk afdeling på . Det fremgår videre, at læge havde set til 5 ugers undersøgelse den 26. november 2003, hvor der var en normal objektiv undersøgelse. Ved denne konsultation oplyste mor, at hun igen havde fået problemer med at styre sit temperament og de drøftede muligheden for henvisning til psykolog/psykiater.

Det fremgår videre af læge s udtalelse til sagen, at hun efter konsultationen den 3. februar 2004 faxede en henvisning til børneafdelingen på med diagnosen skævt kranium og lille obs. for battered child, idet læge fandt det påfaldende, at drengen foruden skævt kranium uden kendt årsag også havde fået hævelse i baghovedet samtidig med at der havde været en mindre blødning ved øjet. Da mistanken om battered child var lille og en differentialdiagnose, informerede hun ikke moderen om at hun havde påført denne diagnose på henvisningen ud over skævt kranium. Det fremgår videre af udtalelsen, at læge efter aftale med moderen påførte hendes telefonnummer, således at mor eventuelt kunne blive indkaldt pr. telefon af børneafdelingen på .

Videre fremgår det af læge s udtalelse til sagen, at hun den 6. februar 2004 blev kontaktet af børneafdelingen, som gerne ville undersøge samme dag. Læge understregede overfor børneafdelingen, at mistanken om battered child var lille. Endelig har læge til sagen oplyst, at hun ved en konsultation havde observeret, at mor havde ladet ligge på undersøgelseslejet kortvarigt uden opsyn.

Det er nævnets opfattelse, at læge havde et godt kendskab til og hans familieforhold, idet hun havde fulgt moderen i graviditeten, samt undersøgt tidligere. Det er endvidere nævnets opfattelse, at det var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard at læge den 3. februar 2004 henviste til nærmere undersøgelse på børneafdelingen på på grund af en skævhed i kraniet. Det er endvidere nævnets opfattelse, at det var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard, at læge på henvisningen skrev sin lille mistanke om differentialdiagnose, idet de objektive fund ved undersøgelsen ikke var helt forenelige med diagnose om skævhed i kraniet. Nævnet finder ikke, at det var under normen for almindelig anerkendt faglig standard i det konkrete tilfælde, at læge undlod at informere mor om at der på henvisningen blev anført ”lille obs. for battered child”, idet der alene var tale om en svag mistanke om en differentialdiagnose.

Endvidere er det nævnets opfattelse, at læge ikke behandlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard den 6. februar 2004 da hun forsøgte at få fat i familien for at fortælle dem om børneafdelingens henvendelse.

Nævnets afgørelse af 2. klagepunkt

Sygeplejerske har ikke overtrådt lov om sygeplejersker § 5, stk. 1 ved sin behandling af den 6. februar 2004 på børneafdelingen på .

Begrundelse

Det fremgår af klagen, at den sygeplejerske, der modtog og hans mor i børnemodtagelsen på den 6. februar 2004, fortalte at det kunne være, at kraniet var vokset for hurtigt sammen og at man kunne operere herfor, men at kunne blive hjerneskadet af dette, men sygeplejersken også oplyste, at det jo ikke var sikkert, at det var dét, som han fejlede.

Det fremgår af sygeplejerske s udtalelse til sagen, at hun modtog og hans mor den 6. februar 2004 kl. 14.00 i børnemodtagelsen på , og at hun oplevede at mor var meget nervøs og urolig. Det fremgår videre af udtalelsen, at sygeplejerske opdagede skævhed i kraniet og at hun stillede uddybende spørgsmål til mor. Da moderen gerne ville have en forklaring, oplyste sygeplejerske at lægen ville undersøge nærmere. Sygeplejersken fortalte endvidere, at man i sjældne tilfælde kunne se en sammenvoksning af carniesuturerne, men hun gik i følge udtalelsen ikke nærmere i dialog med moderen om årsagen til kranieskævheden.

Der foreligger således modstridende oplysninger fra s mor og sygeplejerske om hvorvidt sygeplejersken oplyste at kunne blive hjerneskadet. Der foreligger ikke yderligere oplysninger i sagen, der kan understøtte den ene forklaring frem for den anden. Patientklagenævnet har ikke mulighed for at få sagen yderligere belyst, da Patientklagenævnet træffer afgørelse på skriftligt grundlag og i modsætning til domstolene ikke har mulighed for at afhøre parter og vidner i forbindelse med behandlingen af sagen.

I et sådant tilfælde gælder et almindeligt retsprincip om, at tvivlen skal komme den indklagede til gode.

På denne baggrund finder nævnet ikke grundlag for at fastslå, at sygeplejerske fortalte s mor at kunne blive hjerneskadet.

Patientklagenævnet finder herefter ikke tilstrækkeligt godtgjort, at sygeplejerske handlede under normen for almindelig anerkendt standard ved behandlingen af den 6. februar 2004 på børneafdelingen på .

Nævnets afgørelse af 3. klagepunkt

Reservelæge s har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 6. februar 2004 på børneafdelingen på .

Begrundelse

Det fremgår af journalen fra , at den 6. februar 2004 blev undersøgt af reservelæge , som optog sygehistorien til journalen. Det fremgår videre af samme journalnotat, at reservelæge foretog en objektiv undersøgelse af og at hun fandt en glad og smilende dreng, der havde særdeles god blikkontakt både til lægen og moderen, som trøstede ham kærligt, da han blev ked af det. Det fremgår videre, at reservelæge undersøgte hovedet, øjnene, ørerne, halsen, samt lyttede på både hjerte og lunger. Det fremgår også, at hun undersøgte mave, kønsorganer, arme, ben og huden.

Det fremgår af klagen, at lægen udspurgte s mor om hendes privatliv i stedet for at undersøge , som var sovende, da lægen kom. Ifølge klagen gik snakken herefter på at de mistænkte mor for at mishandle . Ifølge klagen sagde lægen, at de ikke troede at det var moderen, men måske dem der have passet ham, det vil sige familien. Det fremgår videre, at lægen senere sagde, at hvis mor gik med , så ville hun kontakte politiet. Det fremgår videre af klagen, at lægen ikke så meget som tog et kig på .

Det fremgår af reservelæge s udtalelse til sagen, at hun efter at have optaget sygehistorie fortalte s mor, at dels var i børnemodtagelsen for at man kunne vurdere hans kranium og udelukke en bule, samt for tidlig sammenvoksning af kranieknoglerne, men også fordi familiens egen læge havde været bekymret for, at der kunne være ”sket noget med drengen”, der kunne forklare en bule i baghovedet samt blødningen i øjet. Det fremgår videre af udtalelsen, at reservelæge s forklarede, at børnelægerne forsøgte at varetage barnets tarv og være barnets advokat. Det fremgår også af udtalelsen, at mor blev vred over at få at vide, at man undersøgte for om der var sket noget. Herefter foretog reservelæge s en undersøgelse af . Efter undersøgelsen oplyste reservelæge s til mor, at hun ikke havde fundet noget der tydede på, at fejlede noget ud over baghovedet var skævt formodentlig som udtryk for at han havde ligget for meget på ryggen. Reservelæge s foreslog, at og hans mor blev indlagt nogle dage, med henblik på at vurdere om familien havde brug for hjælp. Dette ønskede mor ikke og hun spurgte reservelæge s om hun ville tilkalde politiet, hvis hun gik hjem, hvilket spørgsmål reservelægen gled af på, da tilkaldelse af politi ikke var aktuelt i den pågældende situation og reservelæge s mener således ikke at have svaret hverken ja eller nej til mors spørgsmål om tilkaldelse af politiet.

Nævnet kan oplyse, at når man indlægges på et sygehus bliver der optaget en såkaldt anamnese, hvilket vil sige sygehistorie. I den forbindelse spørger den indlæggende læge til forskellige forhold så som hvilken medicin patienten normalt får, hvordan patientens sociale forhold er og baggrunden for indlæggelsen. Det er nævnets opfattelse, at når et barn henvises til en børneafdeling med oplysning om, at der kan være mistanke om vold, bør den behandlende læge tage stilling til spørgsmålet. Lægen er derfor nødt til at spørge ind til eventuelle forhold i barnets dagligdag, som kan provokere vold.

På denne baggrund finder nævnet, at det var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard at reservelæge s spurgte mor om fødsel, familiebaggrund, boligforhold og aktuelle situation.

På baggrund af reservelæge s udtalelse til sagen og journalens oplysninger, finder nævnet ikke grundlag for at antage, at reservelæge s undlod at undersøge , idet journalen indeholder detaljerede beskrivelser af reservelægens fund af hoved, øjne, øre, hals, mave, testikler og hud.

Det fremgår af journalen, at reservelæge efter undersøgelsen ikke foretog en egentlig konklusion i journalen, men at hun tilkaldte sin bagvagt, som overtog behandlingen.

Der foreligger modstridende oplysninger fra mor og reservelæge s om lægen ville tilkalde politiet. Der foreligger ikke yderligere oplysninger i sagen, der kan understøtte den ene forklaring frem for den anden. Patientklagenævnet har ikke mulighed for at få sagen yderligere belyst, da Patientklagenævnet træffer afgørelse på skriftligt grundlag og i modsætning til domstolene ikke har mulighed for at afhøre parter og vidner i forbindelse med behandlingen af sagen.

I et sådant tilfælde gælder et almindeligt retsprincip om, at tvivlen skal komme den indklagede til gode.

På denne baggrund finder nævnet ikke grundlag for at fastslå, at reservelæge s oplyste s mor om, at hun ville tilbageholde hende ved at tilkalde politiet.

På baggrund af ovennævnte finder nævnet samlet ikke grundlag for at antage at reservelæge s har handlet under normen for almindelige anerkendt faglige standard ved sin behandling af den 6. februar 2004 på børnemodtagelsen på .