Klage over manglende behandling i forbindelse med hjertestop

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere ambulancebehandler <****> for hans behandling af <****> den 7. oktober 2004 i dennes hjem.

Hændelsesforløb

Den 7. oktober 2004 havde haft et hjertestop, som hans kone, der var sygeplejerske behandlede, hvorefter hun kl. 7.28 ringede 112. Kort efter hun havde lagt røret på, fik endnu et hjertestop, og hans hustru fik ham til bevidsthed igen.

Ved ankomsten kl. 7.36 fandt ambulancebehandler siddende på sengekanten i færd med at lade vandet. På forespørgsel oplyste han, at han om natten og om morgenen havde været utilpas med kvalme og uro samt vandladningstrang. Han havde ingen smerter, men oplyste, at han tidligere havde haft en hjerneblødning. s hustru oplyste, at han havde været væk 2 gange.

Ambulancebehandler foreslog, at blev kørt på skadestuen. Ambulancen forlod s bopæl kl. 8.03 og ankom til s skadestue kl. 8.07.

Under undersøgelsen på skadestuen blev bevidstløs og pulsløs, men vågnede op efter tryk/slag mod brystet. Han blev herefter indlagt med henblik på overvågning.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At ikke modtog korrekt behandling i forbindelse med et hjertestop.

Det er anført, at fik et hjertestop, og hans hustru gav ham hjertestopbehandling, hvorefter han kom til bevidsthed, og der blev ringet til 112. Kort efter fik han et nyt hjertestop, og fik atter hjertestopbehandling. Da ambulancebehandlerne kom, ville de ikke umiddelbart tage ham på skadestuen, han fik ikke hjælp til at komme ned af trappen, og få minutter efter ankomsten til skadestuen fik han et hjertestop igen.

Nævnets afgørelse af klagen

Ambulancebehandler har handlet fagligt korrekt ved sin behandling af den 7. oktober 2004 i dennes hjem. Nævnet finder dog, at det havde været hensigtsmæssigt, at ambulancebehandler havde foretaget en optagelse af et EKG, både i hjemmet og i ambulancen, og havde iværksat iltbehandling på iltbrille/næsekateter. Videre havde været hensigtsmæssigt, at var blevet båret ned fra 4 sal, da han var svimmel og dårlig.

Begrundelse

Det fremgår af journalen den 7. oktober 2004, at hustru mellem kl. 7.00 og kl. 7.25 ringede til alarmcentral 112, da han forinden havde haft hjertestop. Der blev sendt en ambulance med kørsel 2. Efter samtalen med alarm 112 fik hjertestop igen, og han blev atter bragt til bevidsthed af sin hustru.

Ifølge journalen modtog ambulancen turen kl. 7.28, og som en kørsel 2.


Nævnet kan oplyse, at alarmcentral 112 vurderer ud fra samtale med anmelder, hvilken kørselsform ambulancen skal anvende til adressen.


Nævnet kan videre oplyse, at der ved kørsel 2 til sygdom medtages udstyr, herunder akuttaske, ilt og defibrillator. Ambulancebehandleren vurderer patienten ud fra det kliniske billede, målinger samt forhistorie. Herefter bliver der taget stilling til, om patienten skal medtages til behandling andetsteds. Flytning fra lejlighed til ambulance foretages ud fra vurdering om patientens almene tilstand. Kørselsform til behandlingssted bestemmes ligeledes ud fra patientens almene tilstand.

Det fremgår af journalen, at ambulancebehandler ved ankomsten foretog en hurtig første gangs vurdering af , og fik ved hjælp af spørgsmål afdækket, hvorledes han havde det. Ambulancebehandleren fandt, at hans respiration, blodcirkulation og bevidsthed var god, og han havde ingen smerter. Videre var bleg, følte tissetrang og havde kvalme. Ved udspørgen oplyste han, at han tidligere havde haft en hjerneblødning.

Det fremgår videre af journalen, at s hustru oplyste, at han havde været væk to gange. Ambulancebehandler målte kl. 7.40 iltmætning, der viste SpO2 = 98 %, blodtryk der var 160/100 samt puls, der var 66.

Herefter vurderede ambulancebehandler , at på baggrund af hans tilstand, målte værdier og udsagn skulle på skadestuen.

Ifølge klager modtog ikke hjælp til at komme ned ad trappen fra 4. sal.

Ifølge ambulancebehandler spurgte han om kunne støtte på benene, hvilket han mente, at han kunne med støtte. På vej ned ad trappen begyndte han pludseligt at kaste op. Hvorefter ambulancebehandleren tilbød at bære ham, men oplyste, at han havde det bedre.

Der foreligger således modstridende oplysninger fra klager og ambulancebehandlet om, fik tilbudt hjælp til at komme ned ad trappen. Der foreligger ikke yderligere oplysninger i sagen, der kan understøtte den ene forklaring frem for den anden. Patientklagenævnet har ikke mulighed for at få sagen yderligere belyst, da Patientklagenævnet træffer afgørelse på skriftligt grundlag og i modsætning til domstolene ikke har mulighed for at afhøre parter og vidner i forbindelse med behandlingen af sagen.

I et sådant tilfælde gælder et almindeligt retsprincip om, at tvivlen skal komme den indklagede til gode.

På denne baggrund finder nævnet ikke grundlag for at fastslå, at ambulancebehandler ikke tilbød hjælp til at komme ned ad trappen.

Ifølge journalen blev anbragt på båre i ambulancen. Undervejs blev der målt iltmætning, blodtryk og puls. Disse værdier var stabile og svarede til de værdier, som blev målt i lejligheden.


Ifølge journalen blev kl. 8.07 overleveret til skadestuen, der vurderede ham almen påvirket, men med upåvirket respiration og cirkulation.

Nævnet finder, at ambulancebehandler har handlet i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 7. oktober 2004 i dennes hjem. Nævnet finder dog, at det havde været hensigtsmæssigt, at ambulancebehandler havde foretaget en optagelse af et EKG, både i hjemmet og i ambulancen, og havde iværksat iltbehandling på iltbrille/næsekateter. Videre havde været hensigtsmæssigt, at var blevet båret ned fra 4 sal, da han var svimmel og dårlig.