Klage over kapselrift på leveren ved operation for spiserørsbrok

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere speciallæge <****> for hans information af <****> den 8. januar 2003 på kirurgisk afdeling på <****>, jf. lov om patienters retsstilling § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge <****> og speciallæge <****> for deres operation af <****> den 24. februar 2003 på kirurgisk afdeling på <****>, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere de sygeplejersker, der var involveret i plejen, observationen og journalføringen vedrørende <****> den 24. februar 2003 på henholdsvis opvågningsafdelingen og kirurgisk afdeling på <****>, jf. lov om sygeplejersker § 5, stk. 1.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere de læger, der var involveret i behandlingen eller journalføringen vedrørende <****> den 24. februar 2003 på henholdsvis opvågningsafdelingen og kirurgisk afdeling på <****>, jf. lægelovens § 6 og § 13, stk. 2.

Hændelsesforløb

Den 23. december 2002 var til forundersøgelse på , idet han skulle have foretaget en kikkertundersøgelse af mavesækken på grund af blandt andet syreophobning i spiserøret.

Denne kikkertundersøgelse blev foretaget ambulant den 8. januar 2003, og man fandt tilbageløb fra mavesækken, og et relativt stort spiserørsbrok ved mavemunden. Der blev fundet indikation for operation som blev planlagt til efter den 1. maj 2003. Dette blev imidlertid ændret, idet s symptomer var forværrede, hvorfor han allerede den 24. februar 2003 fik foretaget en kikkertoperation for tilbageløb mellem mavesæk og spiserør.

Samme aften blev der fundet grundlag for reoperation ved kikkertoperation på grund af mistanke om blødning. Man fandt ved denne operation en del størknet blod, som blev bortsuget. Da der fortsat var blødning, overgik man til en såkaldt åben operation. Man fandt en beskeden kapselrift på leveren med siveblødning, som blev standset. Der blev indlagt dræn og operationssåret blev lukket.

De følgende dage var generelt smertepåvirket, og havde kvalme og opkastninger. Maven var spændt og øm. Der var en delvis lammelse af tarmperistaltikken. Den 27. februar 2003 blev der anlagt en sonde i maven. Den 4. marts 2003 kom der begyndende tarmfunktion, og dagen efter kunne sonden fjernes igen. Den 6. marts 2003 blev drænet fjernet og blev udskrevet til fjernelse af tråde hos egen læge og kontrol i kirurgisk ambulatorium 3 måneder senere. udviklede efterfølgende brok i operationsarret.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1. At ikke den 23. december 2002, den 24. og 25. februar 2003 blev informeret tilstrækkeligt om risici og komplikationer ved gennemførelse af en laparoskopi.

Det er herved anført, at ikke fik information om blødninger som følge af læsion på indre organer, risiko for konvertering til åben operation og komplikationer i form af tarmslyng og efterfølgende risiko for udvikling af brok. Det er videre anført, at det ikke er korrekt, som anført i journalen, at der blev informeret om bivirkninger den 23. december 2003.

2. At operationen af den 24. februar 2003 på kirurgisk afdeling på ikke blev foretaget korrekt, idet der opstod en kapselrift på leveren.

3. At sygeplejerskerne, som observerede efter operationen den 24. februar 2003, ikke gav ham en korrekt behandling.

Det er herved anført, at sygeplejerskerne burde have reageret før på s symptomer (åndenød, smerter, gennemsivning), samt tilkaldt læge på et tidligere tidspunkt (der blev først tilkaldt læge kl. 23.45).

4. At journalføringen den 24. februar 2003 ikke var korrekt, idet forløbet ikke er skrevet ind.

Nævnets afgørelse af 1. klagepunkt

Speciallæge har ikke overtrådt lov om patienters retsstilling § 6 ved sin information af den 8. januar 2003 på kirurgisk afdeling på .

Begrundelse

Det fremgår af journalen fra kirurgisk afdeling på , at den 4. november 2002 blev henvist til afdelingen af egen læge på grund af tilbageløb fra mavesækken (reflux) og smerter, samt sure opstød i spiserøret (øsofagitgener). Overlæge henviste til trykmåling og måling af surhedsgrad (manometri og pH måling) på , og efter dette skulle indkaldes til kikkertundersøgelse af mavesækken (gastroskopi) på .

Det fremgår af et journalnotat fra den 23. december 2002, at trykmålingen havde vist syreopløb i spiserøret og overlæge indkaldte på denne baggrund til kikkertundersøgelse af mavesækken (gastroskopi).

Det fremgår af journalen fra den 8. januar 2003, at ambulant fik foretaget kikkertundersøgelse på kirurgisk afdeling på af speciallæge . Ved undersøgelsen fandt han beskedne forandringer af spiserørets slimhinde, men udtalt tilbageløb (reflux) og et relativt stort spiserørsbrok ved mavemunden (hiatushernie). Ifølge journalnotatet fandt speciallæge indikation for kikkertoperation på den øvre del af mavesækken (operation med laparoskopisk fundoplicatio), og blev orienteret om muligheden for denne operation og bivirkninger til denne operation. Det fremgår videre af samme notat, at var interesseret heri, og at han først ønskede at blive indlagt til operation efter den 1. maj 2003.

Det fremgår af klagen, at ikke blev informeret tilstrækkeligt om risici og komplikationer ved gennemførelse af en laparoskopi. Det fremgår videre af klagen, at ikke fik information om blødninger som følge af læsion på indre organer, risiko for konvertering til åben operation og komplikationer i form af tarmslyng og efterfølgende risiko for udvikling af brok. Det er videre anført, at det ikke er korrekt som anført i journalen, at der blev informeret om bivirkninger den 23. december 2002 (hvilket efter nævnets opfattelse rettelig må være den 8. januar 2003, idet der ikke er journalført noget om information den 23. december 2002).

Det fremgår af speciallæge s udtalelse til sagen, at ikke havde fået beroligende medicin til undersøgelsen den 8. januar 2003, hvorfor samtale og information kunne gennemføres i umiddelbar forlængelse heraf. Det fremgår videre, at samtalen forud for en anti-reflux operation er temmelig omfattende og kompleks. Den indbefatter udover opsummering af symptomer, behandlingsforsøg og resultaterne af tidligere undersøgelser, en grundig gennemgang af selve indgrebet. Herudover lægges der ifølge speciallæge s udtalelse stor vægt på at gøre patienten klart, at indgrebet medfører en række bivirkninger og at disse er livslange. Operationen kan nemlig kun med meget stor risiko omgøres. Alle disse punkter blev ifølge speciallæge indgående gennemgået ved samtalen den 8. januar 2003, herunder også den ringe risiko for konvertering fra kikkert-teknik til åben teknik, samt risiko for blødning. Det fremgår videre, at på baggrund af samtalen besluttede sig at tage imod tilbuddet om kikkertoperation på den øvre del af mavesækken. Endelig fremgår det af udtalelsen, at speciallæge ikke i samtalen berørte en eventuel risiko, for at der kunne opstå brok i et operationsar ved eventuel konvertering eller reoperation. Speciallæge anbefalede et vægttab forinden operationen, idet hans overvægt besværliggjorde operationen.

Der foreligger således modstridende oplysninger fra og speciallæge om, hvorvidt blev informeret om risici og komplikationer til en kikkertoperation på den øvre del af mavesækken.

Der foreligger ikke yderligere oplysninger i sagen, der kan understøtte den ene forklaring frem for den anden. Patientklagenævnet har ikke mulighed for at få sagen yderligere belyst, da Patientklagenævnet træffer afgørelse på skriftligt grundlag og i modsætning til domstolene ikke har mulighed for at afhøre parter og vidner i forbindelse med behandlingen af sagen.

På baggrund af ovennævnte finder nævnet ikke tilstrækkelig grundlag for at antage, at der ikke blev informeret som nævnt i journalnotatet den 8. januar 2003.

Patientklagenævnet finder det herefter ikke tilstrækkeligt godtgjort, at speciallæge handlede i strid med lov om patienters retsstilling ved sin information af den 8. januar 2003 på kirurgisk afdeling på .

Det er nævnets opfattelse, at man forinden en kikkertoperation bør give information om risiko for konvertering til åben operation, specifikke risici ved den pågældende operation (blødning og beskadigelse af mavesæk, milt og spiserør) og bivirkninger i form af problemer med luftophobning, synkebesvær og manglende evne til opkastning. Det er nævnets opfattelse, at man ikke er forpligtet til at give information om bivirkninger ved mulige efterfølgende indgreb. Nævnet finder således ikke, at speciallæge havde pligt til at informere om risikoen for udvikling af brok i forbindelse med en mulig åben reoperation.

Det er endvidere nævnets opfattelse, at der var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard, at det var speciallæge , der som den ordinerede og forundersøgende læge, gav informationen til om kikkertoperationen.

Nævnets afgørelse af 2. klagepunkt

Overlæge og speciallæge har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved deres operation af den 24. februar 2003 på kirurgisk afdeling på .

Begrundelse

Det fremgår af journalen fra kirurgisk afdeling på , at den 6. februar 2003 kontaktede afdelingen telefonisk og oplyste, at hans symptomer var forværrede, hvorfor han ønskede operation snarest mulig. I mellemtiden blev han sat i behandling med præparatet Lanzo (mavesårsmedicin) af speciallæge .

Det fremgår videre af journalen, at den 21. februar 2003 blev indlagt til operation på organkirurgisk afdeling på . Det fremgår af sygeplejejournalen, at gik hjem på weekend orlov og mødte igen mandag den 24. februar 2003.

Det fremgår af operationsbeskrivelsen fra den 24. februar 2003, at der med i fuld bedøvelse blev foretaget kikkertoperation for tilbageløb mellem mavesæk og spiserør (gastroøsofageal antirefluxoperation lap.) af overlæge , assisteret af speciallæge . Det fremgår af operationsbeskrivelsen, at der under frilægning af spiserøret opstod en blødning, som blev standset ved anlæggelse af clips. Trods vanskelige oversigtsforhold på grund af megen fedme (adipøs) i bughulen blev operationen gennemført. Ved operationens afslutning var der ingen tegn på blødning.

Det fremgår af overlæge s udtalelse til sagen, at der ved laparoskopien var positivt tryk (overtryk) inde i bughulen, og at der efter operationen ville kunne vise sig en blødning, når trykket var normaliseret. Overlæge har ligeledes anført, at smårifter fra instrumenter kan forekomme, da leveren bliver holdt til side ved operationen, men han aldrig tidligere havde oplevet blødning fra rifter, der gav anledning til en fornyet operation.

Det er nævnets opfattelse, at operationen for brok ved spiserøret den 24. februar 2003 på efter beskrivelsen blev gennemført af de to læger i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard. Det er endvidere nævnets opfattelse, at komplikationen med, at der kom en rift på leveren, var en hændelig komplikation til et sådant indgreb. Nævnet kan i den forbindelse oplyse, at det område der fridissikeres, ligger lige under venstre leverlap og denne holdes til side med et dertil egnet instrument under operationen. Det er ikke ualmindeligt, at der kommer blødning fra små rifter ved denne friholdelse, men blødningen fra disse stopper vanligvis af sig selv.

På baggrund af ovennævnte finder nævnet samlet, at overlæge og speciallæge behandlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved operationen den 24. februar 2003 på kirurgisk afdeling på .

Nævnets afgørelse af 3. og 4. klagepunkt

De sygeplejersker, der var involveret i plejen, observationen og journalføringen vedrørende den 24. februar 2003 på opvågningsafdelingen og på kirurgisk afdeling på , har ikke overtrådt lov om sygeplejersker § 5, stk. 1.

De læger, der var involveret i behandlingen af den 24. februar 2003 på henholdsvis opvågningsafdelingen og kirurgisk afdeling på , har ikke overtrådt lægelovens § 6 og 13, stk. 2.

Begrundelse

Det fremgår af anæstesiskemaet, at kikkertoperationen af den 24. februar 2003 blev påbegyndt kl. 8.00 og afsluttet kl. 11.20. Ifølge anæstesiskemaet forløb anæstesien (den fulde bedøvelse) helt ukompliceret. Efter operationen blev overflyttet til opvågningsafdelingen, hvor han lå, til han blev flyttet til den kirurgiske stamafdeling kl. 18.

Det fremgår af observationsskemaet fra opvågningsafdelingen, at blodtrykket den første halve time var ca. 150/90, hvilket var lidt højere end det blodtryk, som havde lige før anæstesien blev indledt (120/80).

Nævnet kan i den forbindelse oplyse, at det ikke er usædvanligt, at en patients blodtryk umiddelbart efter ankomsten til opvågningsafdelingen er højere end udgangsværdien, da opvågningen efter en anæstesi kan være forbundet med smerter og andet ubehag, som i sig selv vil kunne medføre en blodtryksstigning.

Det fremgår videre af observationsskemaet, at der efter indgift af en del smertestillende medicin (Morfin og Ketogan) blev observeret et noget lavere blodtryk, hvilket efter nævnets opfattelse var forventeligt. De sidste to timer på opvågningsafdelingen var s blodtryk omkring 110/70, hvilket efter nævnets opfattelse er normalt og forventeligt.

Det fremgår også af observationsskemaet fra den 24. februar 2003, at s puls under opholdet på opvågningsafdelingen var noget påskyndet og de sidste to timer på afdelingen var pulsen på omkring 100. Imidlertid var s puls allerede inden anæstesiindledningen ca. 90, og den var også noget hurtig under anæstesien. Under reoperationen og det efterfølgende forløb var s mellem 100 og 110, hvilket efter nævnets opfattelse tyder på, at i hele den observerede periode havde en ”vanemæssigt” noget hurtig puls.

Det fremgår af observationsskemaet, at en reservelæge fra opvågningsafdelingen tilså den 24. februar 2003 om eftermiddagen, og at vedkommende ordinerede kontrol af blodprocenten, hvilket ifølge observationsskemaet blev foretaget 2 gange. Denne reservelæge foretog den formelle udskrivelse af fra opvågningsafdelingen kl. 15.50, hvor vedkommende noterede, at kredsløbet var stabilt, og at var tilfredsstillende smertebehandlet. Endvidere ordinerede reservelægen kontrol af blodprocenten kl. 20. Det fremgår af observationsskemaet, at ved udskrivelsen fra opvågningsafdelingen var smertefri, blød i maven, og at der var små skygger på plastrene. Der blev ordineret nasal ilt 1-2 liter pr. minut, og smertestillende medicin.

Det fremgår endelig af observationsskemaet, at kl. 17.00 var ude og stå på gulvet i et forsøg på vandladning, men at dette ikke lykkedes. Det fremgår videre af samme skema, at han kl. 17.30 var på bækkenstol, og at han havde vandladning. Kl. 18.00 blev der givet Pamol.

Det er nævnets vurdering af journalen, at efter operationen blev observeret på opvågningsafdelingen af sygeplejerskerne med hyppig indgift af smertestillende medicin, kontrol af puls og blodtryk.

Det fremgår af sygeplejejournalen den 24. februar 2003, at kom tilbage til kirurgisk afdeling efter kikkertoperationen, hvor det blev noteret, at der havde været høj puls efter operationen, men at en såkaldt A- punktur havde været normal. Det blev endvidere noteret i sygeplejejournalen, at var meget bleg, og at han havde smerter tværs over brystet og højre skulder. Det blev også noteret i sygeplejejournalen, at hæmoglobinen var faldende fra 9,4 til 6,8, og at der skulle tages en ny prøve kl. 20.00. Kl. 18.45 blev der givet smertestillende medicin (Ketogan).

Det fremgår af de involverede sygeplejerskers udtalelse til sagen, at kom tilbage til organkirurgisk afdeling omkring kl. 18.00 – 18.30 den 24. februar 2003. Han var oppe og følte sig ikke utilpas. Hans tilstand ændrede sig ikke frem til blodprøvetagningen kl. 20.20. Det fremgår videre af udtalelsen, at blev tilset mange gange i de følgende 1½ time, hvor prøven blev undersøgt. Det begyndte at sive fra forbindingen, som blev skiftet og forstærket. Sygeplejerskerne opfordrede til at blive i sengen på grund af blødningen, men dette ønskede han ikke. Det fremgår også af udtalelsen, at da resultatet af blodprocenten var på 6,6 blev der taget kontakt til bagvagten og informeret om dette. Det fremgår videre af udtalelsen, at det er lægen som prioriterer tidspunkt for tilsyn ud fra lægefaglige overvejelser, og tidspunktet blandt andet også er afhængigt af belægning, antal af ny-indlagte patienter, akutte operationer og antallet af dårlige patienter på de to sengeafsnit. Lægen blev kontaktet igen kl. 23.45 og kom på tilsyn umiddelbart herefter.

Det fremgår af lægejournalen at en 1. reservelæge tilså om aftenen den 24. februar 2003. Maven var blød, lidt øm og udspilet og uden tarmlyde. Lægen fandt derfor grundlag for en akut operation ved kikkertundersøgelse.

Det fremgår af anæstesiskemaet, at reoperationen blev indledt den 25. februar 2003 kl. 0.45.

Det fremgår af klagen, at i løbet af eftermiddagen og aftenen løbende klagede over åndenød, og meget ondt i maven.

Det er nævnets opfattelse, at sygeplejerskers forpligtigelse til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed omfatter en pligt til at føre ordnede optegnelse om patientens tilstand, pleje- og observationsbehov, således at de efterfølgende sygeplejersker kan udføre en forsvarlig sygepleje. Det er nævnets vurdering at de involverede sygeplejersker fra både opvågningsafdelingen og organkirurgisk afdeling har gjort dette i s tilfælde.

Nævnet finder på baggrund af ovennævnte samlet, at de sygeplejersker, der var involveret i observation, plejen og journalføringen vedrørende den 24. februar 2003 på henholdsvis opvågningsafdelingen og kirurgisk afdeling handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Endvidere finder nævnet, at de læger fra henholdsvis opvågningsafdelingen og kirurgisk afdeling, som var involveret i behandlingen af behandlingen af den 24. februar 2003 har handlet i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard. Nævnet finder endvidere ikke anledning til at kritisere disse lægers journalføring.