Klage over, at der blev givet Morfin, selv om patienten ikke kunne tåle dette

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere de læger på hjertemedicinsk afdeling, <****>, der var involveret i behandlingen af <****> den 24. november 2004, jf. lægelovens § 6.



Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere sygeplejerske <****> for hendes behandling af <****> den 24. november 2004 på hjertemedicinsk afdeling, jf. lov om sygeplejersker § 5, stk. 1.

Hændelsesforløb


Siden 1998 havde haft symptomer på forkalkning i blodårerne til hjertet, hvilket havde medført åndenød og smerter i brystet ved anstrengelse. var derudover i livslang blodfortyndende behandling på grund af, at han flere gange havde haft blodpropper i benene.



I 2001 havde en blodprop i hjertet, og han fik efterfølgende lavet en by-pass operation.



Derudover fik han både i 2001 og i august 2004 lavet ballonudvidelser af forsnævringer på blodkarrene til hjertet.



Den 22. november 2004 blev indlagt på hjertemedicinsk afdeling, , på grund af tiltagende gener i form af åndenød og smerter ved anstrengelse.



Den 23. november 2004 blev der foretaget en røntgenundersøgelse af blodkarrene til hjertet samt en ballonudvidelse af forsnævringer på to blodkar. Samme aften fik stærke smerter i brystet, hvorfor der blev ordineret injektion Morfin 5 mg.



Den 24. november 2004 om morgenen havde igen tiltagende smerter i brystet, og man havde mistanke om, at der var en blodprop i det spiralformede rør, som man havde indsat dagen før. Der blev iværksat behandling med Nitroglycerin og ordineret blodprøver.



Omkring kl. 18 samme dag fik foretaget fornyet røntgenundersøgelse af blodårene til hjertet samt foretaget en ballonudvidelse. I forbindelse med indgrebet havde brystsmerter, hvorfor overlæge ordinerede morfinpræparatet Petidin.



Om aftenen og natten fik kvalme og opkastninger, der blev forsøgt behandlet med kvalmestillende præparater.



Den 25. november 2004 blev der observeret en stor blodansamling i venstre lyske, og der var sivende blødning fra det sted, hvor man havde stukket ind i blodåren. Blødningen blev behandlet med sandsække. havde efterfølgende et mindre fald i blodprocenten og blev behandlet med i alt tre blodtransfusioner.



Den 30. november 2004 blev udskrevet.



Den 15. december 2004 var til kontrol på hjertemedicinsk afdeling, , og på dette tidspunkt var blodansamlingen væk.



Klagen


Der er klaget over følgende:



1. At lægen ikke foretog en korrekt behandling, idet han ordinerede Morfin.



2. At sygeplejersken ikke foretog en korrekt behandling, idet hun gav Morfin.



Det er herved anført, at det fremgik af journalen, at ikke kunne tåle Morfin. Videre har anført, at han efter at have fået Morfin blev dårlig og kastede op, samt at operationssåret sprang op, hvilket medførte, at han nu har en stor blodansamling på venstre side fra midt på maven til ned på låret, penis og pungen.



Nævnets afgørelse af klagen


De læger på hjertemedicinsk afdeling, , der var involveret i behandlingen af den 24. november 2004 har ikke overtrådt lægelovens § 6.



Sygeplejerske har ikke overtrådt lov om sygeplejerskers § 5, stk. 1 ved sin behandling af den 24. november 2004 på hjertemedicinsk afdeling, .



Begrundelse


Det fremgår af journalen den 22. november 2004, at siden 1998 havde haft brystsmerter. På grund af hjertesmerter var blevet undersøgt i august 2004, hvor man fandt en ny forsnævring på et af de store kar til bagvæggen af hjertet, og denne forsnævring blev behandlet med ballon. Videre fremgår det, at i starten af november 2004 kontaktede hjertemedicinsk afdeling, , på grund af nye tiltagende brystsmerter. På det tidspunkt havde man mistanke om, at åren til bagsiden af hjertet igen kunne være lukket til, hvorfor man havde ordineret en ny undersøgelse af kranspulsaren (KAG= koronararteriografi). blev således indlagt den 22. november 2004 med henblik på at få foretaget denne undersøgelse. Ved indlæggelsen blev det i journalen noteret, at ikke kunne tåle medicin.



Ifølge journalen den 23. november 2004 fra kl. 14.20 til kl. 15.10 blev undersøgelsen af kranspulsåren gennemført, og den viste, at karret til bagsiden af hjertet var lukket. Karret blev åbnet, og der blev indsat en metalforing (stent).



Det fremgår af journalen den 23. november 2004 kl. 20.30, at klagede over trykken for brystet. Der blev foretaget en røntgenundersøgelse af hjertet (EKG), som viste uforandrede forhold. Det blev vurderet, at der var tale om let hjertekrampe (angina pectoris), og blev tilbudt medicinsk behandling, som skulle kunne hjælpe på brystsmerterne, men dette ønskede ikke. I stedet blev der efter s ønske ordineret Stesolid 5 mg.



Ifølge sygeplejekardex den 23. november 2004 kl. 20.30 fik Nitroglycerin og ilttilskud på 2 liter.



Af sygeplejekardex den 23. november 2004 kl. 21. 30 fremgår det, at fortsat havde smerter, men at han ikke ønskede mere Nitroglycerin eller anden behandling herfor. Han ønskede kun at få Stesolid 5 mg.



Det fremgår af sygeplejekardex den 24. november 2004 kl. 00.10, at havde mange brystsmerter, og at han lå og jamrede sig højlydt. Der blev foretaget ny EKG-undersøgelse og ordineret blodprøver for at sikre, at der ikke var tegn på skader i hjertemusklen.



Af sygeplejerske udtalelse til sagen fremgår det, at hun var opmærksom på, at havde ønsket at undgå at få Morfin på grund af kvalme. Videre fremgår det, at hun drøftede Morfinbehandling med , idet hun oplyste ham om, at kvalmen kunne undgås med kvalmestillende medicin, hvis dette skulle blive nødvendigt. Herefter accepterede at få Morfin.



Nævnet kan oplyse, at smerter i forbindelse med en svær hjertesygdom i form af forkalkning i blodårerne til hjertet kan være meget kraftige og behandling med stærkere smertestillende Morfin eller morfinlignende præparater er næsten uundgåelig.



Videre kan nævnet oplyse, at det er velkendt, at morfinpræparater hos nogle patienter giver anledning til kvalme og opkastninger. Dette skyldes ikke en allergisk reaktion, men må betragtes som en uønsket bivirkning af behandlingen. Når morfinpræparatet gives ind i åren, er det almindeligt, at en uønsket virkning optræder umiddelbart. Det er også velkendt, at disse uønskede virkninger hos den samme patient kan være til stede for ét morfinpræparat, og ikke for et andet. Ved for eksempel truende blodpropper i hjertet (hjerteinfarkt) og ved ballonbehandlinger på kranspulsårene kan der opstå ganske svære smerter på grund af svær iltmangel i hjertemusklen. Sådanne smerter har tendens til at forværre tilstanden, idet de øger behovet for ilt, hvis ikke de behandles tilstrækkeligt og hurtigt. Derfor er det i sådanne situationer sædvanligt at anvende morfinpræparater, hvis ikke almindelig behandling som for eksempel Nitroglycerin har haft effekt.



Endelig kan nævnet oplyse, at man sædvanligvis vælger at give Morfin, selvom en patient ikke tåler Morfin. Dette skyldes, at der ikke er tale om en allergisk reaktion, og at de eventuelle bivirkninger der sædvanligvis opstår, kan modvirkes med kvalmestillende medicin.



Det fremgår af medicinskemaet den 24. november 2004 kl. 00.30, at reservelæge ordinerede injektion Morfin 5 mg.



Af reservelæge s udtalelse af 11. februar 2005 fremgår det, at han var blevet kontaktet af en sygeplejerske, der havde talt med om, at Morfin kunne være gavnligt for ham, idet det kunne afhjælpe hans stærke smerter.



Ifølge sygeplejekardex den 24. november 2004 havde behandlingen med Morfin god effekt, idet smerterne forsvandt og faldt i søvn. Ved tilsyn kl. 01.00 og kl. 03.30 sov .



Det er nævnets opfattelse, at det var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard at ordinere Morfin, på trods af, at der i journalen stod, at ikke kunne tåle dette, idet han havde stærke smerter, og idet den hidtidige behandling med Nitroglycerin ikke havde haft nogen effekt.



Nævnet finder på den baggrund, at reservelæge handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 24. november 2004 på hjertemedicinsk afdeling, .



Det er nævnets opfattelse, at sygeplejerske foretog relevante observationer inden hun gav Morfin, idet hun var i dialog med om behandlingen, og idet hun rådførte sig med reservelæge .



Nævnet finder på den baggrund, at sygeplejerske handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 24. november 2004 på hjertemedicinsk afdeling, .



Det fremgår af journalen den 24. november 2004, at om morgenen igen havde tiltagende smerter i brystet og man mistænkte, at der var en blodprop i det indsatte spiralformede rør, man havde sat ind dagen før. Der blev iværksat behandling med Nitroglycerin og ordineret blodprøver af enzymerne i hjertet.



Det fremgår af sygeplejekardex den 24. november kl. 15.00, at ikke længere havde smerter, men at han var utilpas og dårlig, og han havde kvalme og haft opkastninger.



Det fremgår af journalen den 24. november 2004, at der blev foretaget ny en EKG-undersøgelse, og at resultaterne af blodprøverne tydede på, at der var tale om blodprop i hjertet, idet disse viste et stigende antal enzymer. Derfor gennemførte man fra kl. 17.57 – kl. 19.00 en ny undersøgelse, og man foretog ballonbehandling af hjertets kranspulsårer. Behandlingen blev foretaget via den venstre lyske, og der blev givet omfattende blodfortyndende og blodpladehæmmende behandling.



Nævnet kan oplyse, at blodfortyndende og blodpladehæmmende behandling kan medføre siveblødning fra indstiksstedet i lysken og i svære tilfælde også større blodansamlinger. Videre kan nævnet oplyse, at en blodprop i hjertet og svær iltmangel i hjertemusklen kan give anledning til kvalme og opkastninger.



Det er nævnets opfattelse, at det på denne baggrund er vanskeligt at afgøre, hvad årsagen til s kvalme og opkastning var.



Det fremgår af sygeplejekardex den 24. november, at i forbindelse med indgrebet fik morfinpræparatet Petidin og kvalmestillende medicin i form af Primperan.



Det er nævnets opfattelse, at det var livsnødvendigt for at få smertestillende medicin i forbindelse med indgrebet, idet ubehandlede hjertesmerter har tendens til at forværre tilstanden.



Ifølge journalen den 25. november 2004 havde været forkvalmet i løbet af natten. Han havde med effekt fået kvalmestillende medicin i form af Zofran og Emperan. Om natten havde kastet op og haft næseblod. Der blev foretaget en undersøgelse af , der viste, at han var vågen, klar og ikke akut påvirket. En undersøgelse af hans mave, ben og endetarm viste normale forhold, hvorfor der ikke var mistanke om andre blødningskilder end næseblod.



Det er nævnets opfattelse, at såfremt den senere opståede blodansamling havde været relateret til og delvist skyldtes kvalme og opkastninger, måtte man forvente, at blodansamlingen ville have været til stede om morgenen. Blodansamlingen tilkom først senere samme dag, og det er derfor nævnets opfattelse, at den formentlig i overvejende grad skyldtes den nødvendige og kraftige blodfortyndende behandling.



Nævnet finder på den baggrund, at overlæge handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 24. november 2003 på hjertemedicinsk afdeling, .