Klage over at tegn på alvorlig infektion i lungerne blev udredt for sent.

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere praktiserende læge A for hans behandling af <****> den 28. august 2002, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere praktiserende læge B for hans behandling af <****> i perioden fra den 22. til den 29. april 2002, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere praktiserende læge A for hans behandling af <****> fra den 15. juli til den 27. august 2002, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere praktiserende læge C for hans behandling af <****> i perioden fra den 18. juni til den 12. september 2002, jf. lægelovens § 6.

Den 22. april 2002 søgte Lægerne, fordi han ønskede taget en blodprøve til undersøgelse for kyssesyge (mononukleose), idet hans kæreste kort forinden havde haft denne sygdom. Læge B undersøgte og fandt ingen akutte tegn på pågående sygdom. En blodprøve viste, at havde haft sygdommen (overstået infektion).

Den 18. juni 2002 henvendte sig atter til Lægerne. Han havde fortsat ukarakteristiske halssymptomer. Læge C undersøgte , men fandt ikke objektive tegn på sygdom. Podning for streptokokinfektion i halsen var negativ. Lægen tolkede tilstanden som et udtryk for overanstrengelse i halsen, idet var meget aktiv med korsang forud for en USA-turné.

Den 21. juni 2002 kontaktede s moder læge C og oplyste, at aftenen forinden havde haft temperaturforhøjelse til 39. blev samme dag set i konsultationen. Han var da afebril, og undersøgelse på hals og i mundhule viste ikke sygdomstegn. Lægen fandt ikke grundlag for, at skulle aflyse den forestående USA-rejse.

Den 15. juli 2002 kontaktede atter Lægerne, nu med henblik på vaccinationer i forbindelse med en ferierejse til . Ved denne konsultation hos læge A oplyste , at han efter infektion (mononukleose?) 4 måneder tidligere havde været mere træt og også havde haft et vægttab på 4 kg. Læge fandt upåvirket uden tegn på akut eller kronisk sygdom. Sænkningsreaktionen var let forhøjet (32) og blodprocenten lidt lav (7,6), men øvrige laboratorieundersøgelser var normale. Læge aftalte, at skulle komme til fornyet kontrol af laboratorieværdier efter sin ferierejse.

Den 21. august 2002 kom som aftalt til undersøgelse hos læge A. Blodprøverne var nu forværrede med stigende sænkningsreaktion og faldende blodprocent. oplyste i øvrigt, at han under sin ferie havde haft en maveinfektion i halvanden uge. Der blev lyttet på lungerne, men lægen fandt intet unormalt og foranledigede foretagelse af nye blodprøver efter en uge.

Den 28. august 2002 var til ny konsultation hos læge A, hvor han oplyste, at han i 1 ½ uge efter hjemkomst fra havde haft løs mave. Lægen fandt ved objektiv undersøgelse, blandt andet lytning på lungerne, normale forhold og ordinerede nye blodprøver.

Den 12. september 2002 henvendte s moder sig telefonisk, og oplyste, at havde megen hoste. Samme dag blev undersøgt af læge C, som ved lungeundersøgelse fandt svækket respiration på højre side og henviste til røntgenundersøgelse.

Den 17. september 2002 fik foretaget røntgenundersøgelse af lungerne på . Der fandtes udbredte infiltrater på begge lunger, og mistanken rettede sig først og fremmest mod tuberkulose, en mistanke som senere blev bekræftet under indlæggelse i lungemedicinsk afdeling, .

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At burde have været henvist til nærmere undersøgelser på et tidligere tidspunkt.

Det er herved anført, at han fra den 22. april 2002 adskillige gange henvendte sig til sin praktiserende læge med vedvarende halssmerter, hoste og træthed, men at der først den 12. september 2002 blev henvist til en røntgenundersøgelse af lungerne. Der blev herved konstateret massive forandringer på begge lunger, og blev derfor akut indlagt. Det er anført, at tilstanden blev unødigt forværret, fordi man først i september 2002 henviste til nærmere undersøgelser.

Nævnets afgørelse af klagesagen

Praktiserende læge A har overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 28. august 2002.

Praktiserende læge B har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af i perioden fra den 22. til den 29. april 2002.

Praktiserende læge A har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af fra den 15. juli til den 27. august 2002.

Praktiserende læge C har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af i perioden fra den 18. juni til den 12. september 2002.

Begrundelse

Det fremgår af journalen, at den 22. april 2002 henvendte sig til praktiserende læge B for at få at vide, om han var smittet med kyssesyge (mononukleose) af sin kæreste. havde haft lettere hals-smerter og følte sig træt. Prøven viste imidlertid, at tidligere havde haft kyssesyge, men ikke tegn på aktuel sygdom. blev den 29. april 2002 telefonisk oplyst om dette af lægen.

Nævnet kan oplyse, at de fleste tilfælde af kyssesyge optræder hos mindre børn, som får lette symptomer, og diagnosen stilles sjældent. Der er efterfølgende livslang immunitet.

Nævnet finder ud fra disse omstændigheder, at praktiserende læge B handlede i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af i perioden fra den 22. til den 29. april 2002.

Det fremgår af journalen den 18. juni 2002, at henvendte sig til praktiserende læge C på grund af hals-gener i en måned. Lægen fandt normale fund under en undersøgelse, som inkluderede en halspodning (strept-a-test). Da der var ømhed af halsmusklerne, og idet dyrkede korsang, tolkede lægen generne som forårsaget af overanstrengelse af halsmusklerne.

I journalen er det videre noteret, at praktiserende læge C atter undersøgte den 21. juni 2002 efter en kortvarig feberepisode, og at lægen ikke fandt noget påfaldende ved sin undersøgelse, som involverede en halsinspektion.

Nævnet har herefter lagt til grund, at den 18. og den 21. juni 2002 ikke frembød klager eller symptomer, som tydede på en mere alvorlig infektionstilstand.

Det fremgår videre af journalen den 15. juli 2002, at blev undersøgt af praktiserende læge A. Han oplyste, at han fortsat var meget træt efter infektion for 3-4 måneder siden, og at han havde tabt sig cirka fire kilo. Lægen henviste til at få taget blodprøver.

Det er nævnets opfattelse, at der i den pågældende situation relevant blev ordineret blodprøver med henblik på nærmere udredning af, om der eksempelvis var tale om en infektionstilstand.

Af journalen følger det, at blodprøverne den 23. juli 2002 viste let blodmangel (hæmoglobin 7.6) og let forhøjet blodsænkning (32). Praktiserende læge antog, at der var tale om infektionsudløste forandringer, men noterede sig, at undersøgelsen for kyssesyge ikke viste, at der var tale om en aktuel infektion med kyssesyge. Lægen rådgav omkring vitaminer og jerntabletter, ligesom han tilrådede nye prøver to uger efter hjemkomsten fra en forestående rejse til .

Det er nævnets opfattelse, at der var indikation for at se tilstanden an ud fra de pågældende blodprøver, da disse og symptomerne i øvrigt ikke pegede på en mere alvorlig infektion.

Nævnet finder således, at praktiserende læge A ikke handlede under almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling den 15. og 23. juli 2002 af .

Det fremgår imidlertid af journalen, at de nye blodprøver efter rejsen viste tiltagende blodmangel (7.4) og stigende sænkning (42). Ved en telefonsamtale med s mor den 27. august 2002 blev denne af læge A oplyst om prøvesvarene, og lægen fik at vide, at fortsat var træt, og at han hostede.

I journalen er det videre noteret, at lægen ved en undersøgelse den følgende dag, den 28. august 2002, fik oplyst, at efter turen til i 1 ½ uge havde haft ”løs mave”, og at han nok ikke tabte sig længere. deltog i normalt omfang i fysiske aktiviteter samt skolegange. Der fremgår ikke noget om eventuel hoste eller feber, og læge A fandt en normal objektiv undersøgelse ved blandt andet lytteundersøgelse af lungerne og ordinerede nye blodprøver den følgende uge.

Praktiserende læge A har anført i sin udtalelse til sagen, at han skønnede, at udviklingen i blodprøverne var forårsaget af den nylige tarminfektion, idet han ikke kunne påvise anden årsag.

Det er nævnets opfattelse, at praktiserende læge A den 28. august 2002 burde have henvist til yderligere hurtig udredning for sygdom i form af røntgenundersøgelse af lungerne for at finde en forklaring på et forløb, som aktuelt havde strakt sig over mindst 3-4 måneder, og som ud fra de foreliggende fund kunne give mistanke om lungelidelse (sarcoidose eller tuberkulose). havde således oplyst om træthed og vægttab, og blodprøver havde i to omgange været "skæve" og påfaldende, ligesom havde oplyst om tilkommet hoste.

Det er videre nævnets opfattelse, at praktiserende læge A ikke kunne henholde sig til, at generne kunne relateres til udlandsrejsen til , da der allerede var påfaldende symptomer i form af udtalt træthed, vægttab og "skæve " blodprøver før denne rejse. Det kunne derfor ikke anses for fagligt acceptabelt at afvente forløbet yderligere, selvom der muligvis ved konsultationen den 28. august 2002 var tale om en vis bedring eller stabilisering af tilstanden.

Nævnet finder på den baggrund, at praktiserende læge A handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 28. august 2002.

Af notat den 12. september 2002 fremgår det, at praktiserende læge C så , da denne fortsat hostede og aktuelt tillige havde fået svedeture. Lægens lytteundersøgelse afslørede forandringer ved lytteundersøgelse af lungerne og ordinerede atter blodprøver, ligesom blev henvist til røntgenbillede af lungerne.

Nævnet har lagt til grund, at en røntgenundersøgelse den 17. september 2002 viste udtalte forandringer, som senere viste sig at være tuberkulose.

Det er nævnets opfattelse, at praktiserende læge C reagerede relevant på udviklingen af helbredstilstanden, idet han foranstaltede henvisning til en relevant billeddiagnostisk udredning af lungerne, da der var tegn på en mere alvorlig infektionstilstand i lungerne.

Nævnet finder ud fra disse omstændigheder, at praktiserende læge C handlede i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af i perioden fra den 18. juni til den 12. september 2002.