Klage over fjernelse af kræftknude i tarme

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere afdelingslæge A for hans behandling af <****> den 18. december 2003 på kirurgisk afdeling, <****>, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge B for hans behandling af <****> den 8. december 2003 på kirurgisk afdeling, <****>, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere de sygeplejersker, som har deltaget i behandlingen af <****> i perioden fra den 31. januar til den 14. februar 2004 på kirurgisk afdeling, <****> jf. lov om sygeplejersker § 5, stk. 1. 

Hændelsesforløb

havde fået konstateret en kræftknude i endetarmen og blev den 5. december 2003 indlagt med henblik på fjernelse af denne.

Operationen blev udført den 8. december 2003, hvor knuden blev fjernet, og tarmen derefter syet sammen (anastomose).

Den 17. december 2003 fik et ildebefindende og blev overført til en intensiv afdeling, og den 18. december 2003 blev han opereret igen, da der var mistanke om, at der var brud på sammensyningen.

Ved operationen blev det konstateret, at havde bughindebetændelse (peritonit), og der blev konstateret en næsten intakt sammensyning, idet slimhinden var defekt i venstre hjørne af tarmen, men der var ikke et egentligt hul. Der blev isat dræn samt syet en `lynlås´, som skiftninger kunne foretages igennem.

Den 20. december 2003 blev der foretaget skiftning af såret, og det blev konstateret, at lynlåsen var ødelagt og lukkemekanismen i stykker.

Den 21. december 2003 blev der fundet afføring i bækkendrænet, og ved åbning af bughulen blev der fundet væske og afføring på grund af et brud i tarmens sammensyning. Der blev herefter anlagt en stomi.

I tiden efter operationen var s tilstand fortsat kritisk. Han blev tilbageført til kirurgisk afdeling den 31. januar 2004, men på ny indlagt på intensiv afdeling den 14. februar 2004 på grund af lungebetændelse.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1. At ikke er blevet behandlet korrekt i forbindelse med en operation, hvorved han fik fjernet en knude mellem tyktarm og endetarm.

Det er herved anført, at han efter operationen gik rundt med en lækage i 2 døgn, hvilket medførte at han om natten den 17. december 2003 gik i koma. Det blev konstateret, at han havde fået dobbelt bughindebetændelse, blodforgiftning og nyrechok.

2. At han ikke modtog korrekt pleje efter tilbageflytning til afdeling A4.

Det er herved anført, at han ikke kom nok op, hvorfor han fik en alvorlig lungebetændelse.

Nævnets afgørelse af 1. klagepunkt

Afdelingslæge A har overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 18. december 2003.

Overlæge B har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 8. december 2003.

Begrundelse

Det fremgår af journalen den 8. december 2003, at blev opereret af overlæge B, som fjernede en kræftknude ca. 12-15 cm fra endetarmsåbningen. Efterfølgende blev der udført en sammensyning af tarmen (anastomose), og det blev konstateret, at tarmen var tæt for både luft og vand, og at sammensyningen ikke var drejet eller strammet.

Patientklagenævnet kan oplyse, at kræftoperation på endetarmen sædvanligvis er forbundet med en betydelig risiko (17 til 20 %) for et brud på sammensyningen. Risikoen for brud på sammensyningen øges jo længere ned mod endetarmsåbningen knuden er lokaliseret. Dette har medført, at der i mange tilfælde anlægges en aflastende stomi i forbindelse med fjernelse af knuden. Dog kan dette lejlighedsvist undlades, hvis knuden er placeret 15 cm fra endetarmsåbningen eller højere.

Nævnet kan endvidere oplyse, at risikoen for en bristning i sammensyningen formindskes, hvis tarmen ligger blødt og uden stramning i det lille bækken efter sammensyningen.

Det er nævnets opfattelse, at det ikke var under normen for almindelig anerkendt faglig standard, at overlæge B undlod at anlægge en aflastende stomi ved operationen.

Det fremgår af journalen den 10. december 2003, at efterforløbet var roligt, selvom havde et lavt blodtryk (lavt hb) og forhøjede nyretal.

Det fremgår af journalen den 12. december 2003, at det ved tilsyn blev konstateret, at operationssåret var sprunget op (sårruptur). blev derefter opereret igen, hvor lægen konstaterede, at der ikke var tegn på infektion. Det var ikke muligt at undersøge det lille bækken grundigt på grund af fedme, men det blev vurderet ved et kort indblik, at der ikke var tegn på væskeansamling eller forurening. Operationssåret blev derefter lukket på ny.

Det fremgår af journalen den 13. december 2003, at havde opdrevet mave, som var blød ved berøring og øm nedadtil. Der blev endvidere konstateret klingende tarmlyde.

Det fremgår af journalen den 14. december 2003, at fortsat havde udspilet mave på grund af luftansamling (meteorisme) i tarmen. Der havde været afgang af luft (flatus) men ingen afføring.

Det fremgår af journalen den 16. december 2003, at der havde været blødning fra endetarmen, men at var velbefindende.

Det fremgår af journalen den 17. december 2003, at vævsundersøgelse bekræftede, at kræftknuden var fjernet fuldstændigt, og at der ikke var grund til yderligere behandling. Videre fremgår det af journalen, at i forbindelse med et toiletbesøg fik et ildebefindende. Han blev overflyttet til en intensiv afdeling. Der blev givet medicinsk behandling, og han fik det derefter bedre.

Det fremgår af journalen den 18. december 2003, at fik et nyt ildebefindende, og der blev derefter fundet grundlag for at foretage en ny operation, da der var mistanke om, at sammensyningen på tarmen kunne være bristet.

Det fremgår videre af journalen den 18. december 2003, at afdelingslæge A ved operationen konstaterede, at sammensyningen var næsten intakt, men med en lille defekt i venstre hjørne, hvor slimhinden havde sluppet en smule. Der blev endvidere konstateret bughindebetændelse (peritonit) med byldedannelse. Ved systematisk gennemgang af tyndtarm og tyktarm (colon) blev disse fundet hele og funktionsdygtige (vital) tillige med det lille bækken. Der blev herefter skyllet med vand og lagt en tarmpose over tarmene samt isat `lynlås´, som skiftninger kunne foretages igennem.

Det fremgår af journalen, at i dagene efter operationen stadig befandt sig i en kritisk tilstand, hvor både vejrtrækning og kredsløb var påvirket på grund af blodforgiftning (sepsis).

Det fremgår af journalen den 20. december 2003, at der blev foretaget akut skiftning af såret. Det blev konstateret, at `lynlåsen´ var i stykker, og lukkemekanismen var ødelagt. Der blev ikke fundet tegn på infektion (purulent sekretion), men normale forhold og intet tegn på lækage. Det var dog ikke muligt at finde sammensyningen. Der blev foretaget skylning og lagt plastik over tarmen. På grund af mavens udspiling kunne lynlåsen ikke placeres, og der skulle foretages ny skiftning den følgende dag.

Det fremgår af journalen den 21. december 2003, at der blev konstateret afføring i bækkendrænet. Ved ny operation blev der konstateret væske og afføring i bughulen på grund af et hul i sammensyningen på tarmen. Der blev herefter udført en stomi i venstre side af maven.

Det fremgår videre af journalen, at s tilstand i tiden efter operationen fortsat var kritisk.

Det er oplyst i klagen, at blev udskrevet den 30. august 2004.

Nævnet kan oplyse, at patienter efter fjernelse af en kræftknude skal kontrolleres ved mindste mistanke om brud på sammensyningen, og ved mindste tegn på et sådant brud skal sammensyningen aflastes enten ved at nedbryde den eller ved at anlægge stomi på det tarmstykke der ligger over sammensyningen.

Det er nævnets vurdering, at fundet af en `næsten intakt anastomose´ og bughindebetændelse burde føre til anlæggelse af en aflastende stomi for at hindre yderligere forurening.

På den baggrund finder nævnet, at afdelingslæge A har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin operation af den 18. december 2003.

Nævnets afgørelse af 2. klagepunkt

De sygeplejersker, som har deltaget i behandlingen af i perioden fra den 31. januar til den 14. februar 2004, har ikke overtrådt lov om sygeplejersker § 5, stk. 1.

Begrundelse

Det fremgår af lægejournalen den 31. januar 2004, at blev overflyttet fra intensiv afdeling til kirurgisk afdeling.

Det fremgår af udtalelse fra afdelingssygeplejerske C, at da blev overført til kirurgisk afdeling var hans tilstand præget af, at han havde en trakeostomi, som ofte skulle suges, at der fortsat var åbenstående sår på maven, som skulle skiftes på operationsgangen og at han havde behov for dialyse.

Det er endvidere oplyst i udtalelsen, at var konfus og urolig, specielt de første dage efter flytningen.

Det fremgår af sygeplejejournalen den 2. februar 2004, at der skulle påbegynde genoptræningen, og at han havde siddet på sengekanten.

Det fremgår af lægejournalen den 3. februar 2004, at der blev ordineret fysioterapi.

Det fremgår af sygeplejejournalen den 4. februar 2004, at havde siddet på sengekanten uden støtte.

Det fremgår af sygeplejejournalen den 6. februar 2004, at var oppe i en stol, og at han fremover skulle op helst to gange om dagen.

Det fremgår af sygeplejejournalen den 7. februar 2004, at var træt og havde sovet meget lidt. Det blev ifølge journalen aftalt, at han skulle hvile sig til kl. 12, og derefter sidde op (mobiliseres) efter frokost.

Det fremgår videre af sygeplejejournalen denne dag, at samme eftermiddag skulle have foretaget sårskiftning. Han var derefter oppe at sidde på sengekanten.

Det fremgår af sygeplejejournalen den 8. februar 2004, at var meget træt og afkræftet efter dialyse. Det blev vurderet, at han havde et stort behov for at sove. Han kom derfor ikke op at sidde.

Det fremgår af lægejournalen den 9. februar 2004, at han var meget afkræftet, og at der skulle udarbejdes en mobiliseringsplan.

Det fremgår videre af sygeplejejournalen den 9. februar 2004, at planen medførte fysioterapi hverdag mellem kl. 11 og 11.30 og igen om aftenen.

Det fremgår af sygeplejejournalen den 9. februar 2004, at havde siddet på sengekanten tre gange og desuden belastet sine ben ved at stå på gulvet.

Det fremgår af sygeplejejournalen i perioden fra den 9. februar til den 13. februar 2004, at hver dag var oppe at sidde på sengekanten, men i øvrigt var præget af træthed.

Det fremgår af lægejournalen den 14. februar 2004, at blev ukontaktbar og derefter overflyttet til intensiv afdeling, hvor det blev konstateret, at han havde lungebetændelse.

Nævnet kan oplyse, at den bedste genoptræning opnås, når patienten er udhvilet og motiveret.

Det er nævnets opfattelse at der ved mobilisering af måtte tages hensyn til hans fysik, mentale status og sygdommens karakter.

Det er endvidere nævnets opfattelse, at blev trættet af operationer, sugninger og dialyse, og at dette har medført, at genoptræningen gik langsommere.

Samlet finder nævnet, at de sygeplejersker som har deltaget i behandlingen af i perioden fra den 31. januar til den 14. februar 2004 har handlet i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.