Klage over manglende forberedelse til samtale og over afgivelse af oplysninger, som patienten havde frabedt sig

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere reservelæge A for hendes behandling af den 1. november 2004 på onkologisk afdeling, , jf. lægelovens § 6.Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere reservelæge A for hendes information af den 1. november 2004 på onkologisk afdeling, , jf. lov om patienters retsstilling § 7.Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere ledende overlæge for hans udfærdigelse af de retningslinier om information af patienter, der var gældende den 1. november 2004 på onkologisk afdeling, , jf. lægelovens § 6.

Sagsnummer:

0553115

Offentliggørelsesdato:

20. april 2006

Juridisk tema:

Information og samtykke

Speciale:

Kræftsygdomme (onkologi)

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere reservelæge A for hendes behandling af <****> den 1. november 2004 på onkologisk afdeling, <****>, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere reservelæge A for hendes information af <****> den 1. november 2004 på onkologisk afdeling, <****>, jf. lov om patienters retsstilling § 7.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere ledende overlæge <****> for hans udfærdigelse af de retningslinier om information af patienter, der var gældende den 1. november 2004 på onkologisk afdeling, <****>, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb


havde fået konstateret kræft i endetarmen med udsæd (metastaser) til leveren (hepar). Mikroskopisk undersøgelse af vævsprøver havde vist, at det drejede sig om væv af neuroendokrin oprindelse.

blev henvist til onkologisk afdeling, . Henvisningen blev visiteret af en overlæge den 19. oktober 2004, og det blev konkluderet, at man kunne tilbyde medicinsk kræftbehandling med stofferne Carboplatin og Etoposid (VP-16) givet hver 4. uge med evaluering efter tre måneder. Der var ikke tale om helbredende behandling.

var til ambulant vurdering på onkologisk afdeling, , hos en overlæge den 21. oktober 2004. Der blev optaget en indlæggelsesjournal, og der blev foretaget en objektiv undersøgelse af hjerte, lunger og mave. Familien blev informeret om den tiltænkte behandling og de forventede bivirkninger. Overlægen bemærkede i journalen, at man ikke havde talt om hensigten med behandlingen, det vil sige, om behandlingen var planlagt til at skulle helbrede sygdommen (kurativ), eller om den ville lindre sygdommen (palliativ).

Der blev planlagt hurtig indlæggelse til den første behandling.

Den 1. november 2004 blev indlagt på onkologisk afdeling, , til medicinsk kræftbehandling (kemoterapi). Reservelæge A optog indlæggelsesjournal. Det fremgår af journalen, at der ved undersøgelsen blev talt om den medicinske behandling (kemokur), dens bivirkninger og planen for evaluering. Det er anført at ”Familien vil ikke have information om behandlingshensigt (palliativ/kurativ effekt)”.

Klagen


Der er klaget over følgende:

1. At læge A ikke var ordentligt forberedt til samtalen den 1. november 2004, idet hun oplyste, at hun ikke havde læst journalen.

2. At læge A gav udtryk for, at efter hendes vurdering, ville det videre behandlingsforløb ikke hjælpe, og at og ikke skulle gøre sig store forhåbninger.

Det er herved anført, at og havde udtrykt forventning og tillid til, at man var på rette vej, idet den nødvendige behandling ville blive påbegyndt, og at man var fortrøstningsfuld med hensyn til resultat.

Nævnets afgørelse af 1. klagepunkt


Reservelæge A har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af den 1. november 2004 på onkologisk afdeling, .

Begrundelse


Ifølge og havde reservelæge A ikke forberedt sig ordentligt til samtalen den 1. november 2004, idet hun oplyste, at hun ikke havde læst journalen.

Ifølge reservelæge As udtalelse til sagen havde hun gennemlæst journalen, men journaloptagelsen ved indlæggelse indbefatter sædvanligvis kun en opdatering af hændelser mellem forundersøgelsen og indlæggelsen. Der sker en optagelse af sygehistorien og en objektiv undersøgelse, men det er ikke hensigten at give information, idet information om sygdommen og behandlingen foregår ved forundersøgelsen.

Der forligger således modstridende oplysninger om, hvorvidt reservelæge A var forberedt ordentligt til samtalen den 1. november 2004.

Der foreligger ikke yderligere oplysninger i sagen, der kan understøtte den ene forklaring frem for den anden. Patientklagenævnet har ikke mulighed for at få sagen yderligere belyst, da Patientklagenævnet træffer afgørelse på skriftligt grundlag og i modsætning til domstolene ikke har mulighed for at afhøre vidner i forbindelse med behandlingen af sagen.

I et sådant tilfælde gælder et almindeligt retsprincip om, at tvivlen skal komme den indklagede til gode.

Nævnet finder herefter ikke grundlag for at fastslå, at reservelæge A har udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed ved sin behandling af den 1. november 2004.

Nævnets afgørelse af 2. klagepunkt.

Reservelæge A har ikke overtrådt lov om patienters retsstilling § 7 ved sin information af den 1. november 2004 på onkologisk afdeling, .

Ledende overlæge B har ikke overtrådt lægeloven ved sin udfærdigelse af de retningslinier om information af patienter, der var gældende den 1. november 2004 på onkologisk afdeling, .

Begrundelse:

Nævnet kan oplyse, at havde en dissemineret cancer af en type, hvor kemoterapi i det væsentlige kun har en symptomlindrende (palliativ) effekt. Det bør en patient oplyses om på et tidspunkt i forløbet, idet den givne kemoterapi ikke kan være uden væsentlige bivirkninger i sig selv. Derfor skal alle cancerpatienter selv være velinformerede, inden de sammen med lægen tager beslutningen om, hvorvidt de ønsker behandling eller ej.

Det fremgår af journalen ved konsultationen den 21. oktober 2004, at blev informeret om kemoterapien og dens bivirkninger, men ikke om den var kurativ eller palliativ.

Ifølge s klage oplyste reservelæge A, at det videre behandlingsforløb ikke ville hjælpe.

Ifølge reservelæge As udtalelse til sagen gav og udtryk for, at de forventede, at behandlingen var kurativ, hvilket hun nænsomt forsøgte at korrigere.

Der forligger således modstridende oplysninger om, hvorvidt reservelæge A gav udtryk for, at det videre behandlingsforløb ikke ville hjælpe.

Der er ingen oplysninger i journalen om, at der skulle have udsprunget sig en diskussion om et muligt negativt sygdomsforløb.

Det fremgår af journalen den 1. november 2004, at familien ikke ønskede information om behandlingshensigt, palliativ/kurativ.

Nævnet har lagt journalens oplysninger til grund, og det er på denne baggrund nævnets vurdering, at reservelæge A ikke har handlet i strid med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin information af den 1. november 2004.

Nævnet finder herefter ikke grundlag for at fastslå, at reservelæge A har handlet i strid med lov om patienters retsstilling § 7.

Ledende overlæge B har sin udtalelse til sagen anført, at afdelingens politik for information er åben, men at man respekterer, hvis patienter udtrykker, at de ikke ønsker at få information om, hvorvidt behandlingen er palliativ. Man korrigerer dog altid, hvis patienten eller familien benævner, at behandlingen er kurativ.

Det er nævnets vurdering, at afdelingens informationspolitik ikke adskiller sig fra væsentligt fra andre institutioner, der behandler kræftpatienter, og at retningslinierne for information på onkologisk afdeling, , var i overensstemmelse med normen for normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Nævnet finder herefter, at ledende overlæg B ikke har overtrådt lægeloven ved udfærdigelsen af de retningslinier for information på onkologisk afdeling, , der var gældende den 1. november 2004.