Klage over ukorrekt behandling i forbindelse med et brækket håndled (Colles-fraktur)

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere sygeplejerske A for hendes behandling af <****> den 28. juli 2003 på skadestuen, <****>, jf. § 5, stk. 1.

Det skal desuden indskærpes overfor sygeplejerske A at udvise større omhu i sit fremtidige virke.

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere overlæge B for hans behandling af <****> den 15. juli 2003 på skadestuen, <****>.

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere overlæge C for hans behandling af <****> den 17. og den 23. juli 2003 på skadestuen, <****>.

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere overlæge B for hans journalføring af behandling af <****> den 21. juli 2003 på skadestuen, <****>.

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere læge D for hendes behandling af <****> den 27. juli 2003 på skadestuen, <****>.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere konstitueret ledende overlæge E for hans sin instruktion af medicinstuderende i forbindelse med behandlingen af <****> den 29. juli 2003 på skadestuen, <****>.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere reservelæge F for hendes behandling af <****> den 15. juli 2003 på skadestuen, <****>.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge B for hans behandling af <****> den 21. juli 2003 på skadestuen, <****>.

Hændelsesforløb

blev modtaget på skadestuen, , den 15. juli 2003, efter at hun samme dag var faldet og havde slået højre håndled i svømmehallen. Røntgenundersøgelse af højre håndled viste tværgående brud af nederste del af spolebenet (Colles fractur) med dorsal vinkling. Der blev anlagt lokalbedøvelse i brudlinien, og bruddet blev sat på plads to gange, hvorefter der blev anlagt dorsal gipsskinne.

Den 17. juli 2003 blev indlagt på kirurgisk afdeling, , til fornyet påpladssætning af bruddet, da lægerne ikke var tilfredse med bruddets stilling. Der blev foretaget påpladssætning med bedøvelse i armhulen. blev udskrevet den 18. juli 2003 og havde voldsomme smerter ved udskrivelsen. Hun fik smertestillende medicin (Brufen og Panodil), som dog ikke tog smerterne.

Den 23. juli 2003 noterede overlæge C, at havde haft mange smerter, og at han havde klippet forbindingen to dage forinden for at formindske trykket. Røntgenkontrol viste, at bruddet var velplaceret i begge plan.

Den 27. juli 2003 havde haft problemer med smerter og hævelse, siden hun brækkede højre håndled.

Den 29. juli 2003 henvendte sig i skadestuen på grund af smerter i højre hånd, som blev fundet med kraftig hævelse af alle fem fingre samt underarm. Planen om, at hun skulle have foretaget en røntgenundersøgelse den 30. juli 2003 og have gipsen blev fjernet forinden, blev fastholdt.

Ved kontol den 30. juli 2003 blev indlagt på kirurgisk afdeling, idet der var kommet betændelse i højre underarm. Der fandtes en betydelig hævet højre arm og et sår med dødt væv på udsiden af armen og en svær underliggende infektion. Dette blev saneret i to omgange, og herefter blev den 1. august 2003 overflyttet til , hvor den videre behandling foregik.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1. At i forbindelse med behandling 15. juli 2003 af håndledsbruddet i lokalbedøvelse kan have fået sprøjtet bakterier ind i leddet.

2. At lægen ikke foretog tilstrækkelig undersøgelse eller iværksatte tilstrækkelig undersøgelser af ved hendes henvendelse den 17., den 21. og den 23. juli 2003.

3. At sygeplejersken ved s henvendelse den 28. juli 2003 ikke kontaktede en læge og oplyste om resultatet af blodprøven.

4. At der ved s henvendelse på skadestuen den 27. og den 29. juli 2003 ikke blev reageret relevant på de foreliggende blodprøver, samt at der ikke blev foretaget eller iværksat foretaget tilstrækkelig undersøgelse.

har anført, at lægen ikke tog gipsen af og tilså armen eller tilkaldte en mere erfaren læge.

Nævnets afgørelse af 1. klagepunkt

Overlæge B har overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 15. juli 2003 på skadestuen, .

Reservelæge F har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 15. juli 2003 på skadestuen, .

Begrundelse

Det fremgår af skadesjournalen af den 15. juli 2003, at kom ind på skadestuen, da hun samme dag var faldet og havde slået højre håndled i svømmehallen. Hun havde ligeledes slået højre side af brystkassen. Videre fremgår det af journalnotatet, at reservelæge F fandt, at der kunne ses kraftig hævelse omkring højre håndled, at der var direkte og indirekte ømhed, og at der var normale nerve- og karforhold. Røntgenundersøgelse viste et tværgående brud af nederste del af spolebenet (Colle’s fractur) med dorsal vinkling. Reservelæge F anlagde lokalbedøvelse i brudlinien, og bruddet blev sat på plads to gange, hvorefter der var acceptabel stilling. skulle komme til kontrol en uge senere, hvor der skulle tages stilling til, om bruddet var skredet, og om der eventuelt skulle anlægges ekstern fiksation. Der blev anlagt dorsal gipsskinne, og den samlede bandageringstid skulle være 4-5 uger. fik medgivet smertestillende medicin i form af Brufen og Panodil.

Det fremgår af reservelæge Fs udtalelse til sagen, at hun forsøgte at sætte bruddet på plads, men da røntgenundersøgelse viste ikke tilfredsstillende stilling, kontaktede hun overlæge B.

Nævnet finder herefter, at reservelæge F handlede i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard, idet hun kontaktede overlæge B, da hun fandt at bruddets stilling ikke var tilfredsstillende.

Det fremgår videre af en tilføjelse til journalnotatet af den 15. juli 2003, at reservelæge F ønskede at tilføje, at anden påpladssætning af bruddet blev udført af overlæge B, der også efterfølgende accepterede stillingen.

Det er nævnets opfattelse, at burde være blevet opereret, idet et brud, som det aktuelle almindeligvis behandles operativt – oftest enten med K-tråde eller ekstern fiksation. Det er ikke i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard at foretage påpladssætning og stabilisering med gipsskinne alene, idet det ikke kan forventes tilfredsstillende at stabilisere bruddet i god stilling.

På denne baggrund finder nævnet, at overlæge B har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 15. juli 2003 på skadestuen, .

Nævnets afgørelse af 2. klagepunkt

Overlæge C har overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 17. og den 23. juli 2003 på ortopædkirurgisk afdeling, .

Overlæge B har overtrådt lægelovens § 13, stk. 2, ved sin journalføring af behandling af den 21. juli 2003 på skadestuen, .

Overlæge B har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 21. juli 2003 på skadestuen, .

Begrundelse

Det fremgår af journalen af den 17. juli 2003, at blev indlagt med henblik på påpladssætning med bedøvelse i armhulen. Videre fremgår det, at overlæge C noterede, at det gik forholdsvis let med at få rimeligt brudleje i begge planer, og der blev fikseret med en såkaldt dorsal scotch cast skinne. Endvidere fremgår det, at skulle komme til kontrol af bruddet en uge senere, og at hun skulle have ergoterapi, samt at den samlede bandageringstid skulle være seks uger.

Det fremgår af oversigten over dagens patienter den 21. juli 2003, at blev undersøgt af overlæge B.

Af overlæge Bs udtalelse til sagen fremgår det, at han tilså den 21. juli 2003 i skadestuen, idet hun havde meget ondt i armen. Overlæge B fandt, at fingrene var hævede, og han løsnede gipsskinnen, hvorefter syntes, at hun havde lidt mindre ondt.

Det fremgår at et sygeplejerskenotat for så vidt angår undersøgelsen af den 21. juli 2003, at klagede over mange smerter i armen, at fingrene på højre hånd var hævede, men at hun kunne bevæge dem. Videre fremgår det, at overlæge B tilså og løsnede forbindingen, men at s smerter ikke var helt væk. havde prøvet mange forskellige slags smertestillende medicin, og hun tog nu Kodein og Panodil. Endvidere fremgår det, at der blev sørget for transport til hvilehjemmet i ambulance.

Det er nævnets opfattelse, at det er i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard, at man i den tidlige fase løsner bandagen omkring det håndledsnære brud, og at man ikke fjerner bandagen, såfremt patienten angiver umiddelbart lindring.

Det er herefter nævnets opfattelse, at overlæge B handlede i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 21. juli 2003 på skadestuen.

Nævnet finder imidlertid, at overlæge B har overtrådt lægelovens § 13, stk. 2, ved ikke at have journalført sin undersøgelse og behandling af den 21. juli 2003,

Det fremgår af journalen af den 23. juli 2003, at blev set på ortopædkirurgisk ambulatorium af en sygeplejerske og overlæge C, som noterede, at der var klippet i forbindingen to dage forinden for at mindske trykket. Overlæge C henviste hende til ergoterapi og noterede, at røntgenkontrol havde vist, at bruddet lå i rimeligt brudleje i begge planer. skulle komme til klinisk kontrol en uge senere. Hun fik tid til den 30. juli 2003 kl. 8.00, og hun skulle først til røntgenundersøgelse.

Det er nævnets opfattelse, at behandlingen var under normen for almindelig anerkendt faglig standard, idet et brud, som det aktuelle, almindeligvis skal behandles operativt – oftest enten med K-tråde eller ekstern fiksation. Påpladssætning og stabilisering med gipsskinne alene er ikke i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard, idet det ikke kan forventes tilfredsstillende at stabilisere bruddet i god stilling.

På denne baggrund finder nævnet, at overlæge C har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 17. og den 23. juli 2003 på

Nævnets afgørelse af 3. klagepunkt

Sygeplejerske A har overtrådt § 5, stk. 1 i lov om sygeplejersker ved sin behandling af den 28. juli 2003 på skadestuen, .

Det skal desuden indskærpes overfor sygeplejerske A, at hun udviser større omhu i sit fremtidige virke.

Begrundelse

Det fremgår af laboratorieskemaet, at den 23. juli 2003 blandt andet fik foretaget en blodsænkningsundersøgelse, som var forhøjet til 95 (normalområdet ligger under 20).

Ifølge s advokat henvendte sig på eget initiativ den 23. juli 2003 på laboratoriet på , hvor hun blandt andet fik foretaget en såkaldt sænkningsundersøgelse. Ifølge advokaten havde svære smerter i armen og hånden, der var hævet.

Ifølge sygeplejerske As udtalelse til sagen så hun den 28. juli 2003 i skadestuen om formiddagen. ville snakke med en læge angående armen, og hun viste sygeplejerske A blodprøven (blodsænkningsundersøgelsen), som var meget forhøjet, og hendes fingre var også hævede. Da der var ventetid orkede ikke at vente og gik hjem.

Nævnet kan oplyse, at hævelse kan forekomme som følge af et brud, men hævelse kan ligeledes være et tegn på mulig infektion. En forhøjet sænkningsreaktion på 95 kan ligeledes være et tegn på infektion, hvorfor det er nævnets opfattelse, at sygeplejerske A burde have orienteret vagthavende læge om s henvendelse, også selvom denne valgte at gå hjem.

På denne baggrund finder nævnet, at sygeplejerske A har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 28. juli 2003 på skadestuen, .

Nævnet skal desuden indskærpe sygeplejerske A at udvise større omhu i sit fremtidige virke.

Nævnets afgørelse af 4. klagepunkt

Læge D har overtrådt lov om udøvelse af lægegerning § 6 ved sin behandling af den 27. juli 2003 på skadestuen, .

Konstitueret ledende overlæge E har ikke overtrådt lov om udøvelse af lægegerning § 6 ved instruktion af den medicinstuderende i forbindelse med behandlingen af den 29. juli 2003 på skadestuen, .

Begrundelse

Det fremgår af laboratorieskemaet, at den 23. juli 2003 blandt andet fik foretaget en blodsænkningsundersøgelse, som var forhøjet til 95 (normalområdet ligger under 20).

Det fremgår af journalen af den 27. juli 2003, at blev set i skadestuen, hvor læge D fandt, at både arm og fingre var hævede, at der dog var god følesans i fingrene samt fin blodgennemstrømning og god puls i en nerve. Videre fremgår det, at havde en gipsskinne på, som havde været løsnet og sat på igen, og læge D fandt ikke, at den lå for stramt. Det blev noteret, at fik hjælp fra ergoterapi til bevægelse i fingrene, som aktuelt var meget dårlig. blev informeret om, at hun skulle havde hånden over hjerteniveau så meget som muligt, og at hun skulle bevæge fingrene mest muligt. Ellers var der ikke så meget at gøre for aktuelt, hvilket hun ifølge journalnotatet var indforstået med. Det blev aftalt med , at hun skulle forsøge at komme i skadestuen den følgende morgen kl. 9.00 i håbet om at blive tilset af en ortopædkirurg.

Det er nævnets opfattelse, at hvis blodsænkningen var 95, og der var smerter samt udtalt hævelse af armen, burde læge D som minimum have fjernet bandagen og vurderet armen, samt målt s temperatur og eventuel gentaget blodsænkningen suppleret med leucocyttal inklusiv differentiering og CRP.

Nævnet finder herefter, at læge D ved sin behandling af den 27. juni 2003 handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Det fremgår af journalen af den 29. juli 2003, at henvendte sig i skadestuen på grund af smerter i højre hånd, som hun havde brækket 12 dage forinden, og at bruddet var blevet sat på plads under bedøvelse. Videre fremgår det, at en medicinstuderende fandt kraftig hævelse af alle fem fingre samt underarm. Der var normale nerve- og blodkarforhold, og skinnen så ikke ud til at genere. Der skulle ikke foretages yderligere, og planen om, at skulle have taget røntgenbilleder den følgende dag ved kontrol hos overlæge C samt, at hun skulle have fjernet gipsen forinden, blev fastholdt.

Patientklagenævnet kan oplyse, at klager over medicinstuderende ikke er omfattet af nævnets kompetence, men hører under Sundhedsstyrelsens kompetence. Nævnet kan således i sin bedømmelse af sagen alene tage stilling til, om den læge, der havde ansvaret for den studerendes behandling, har udvist tilstrækkelig omhu ved delegationen af opgaver til den studerende og ved udarbejdelsen af sin instruks.

Det fremgår af Sundhedsstyrelsens vejledning vedrørende kompetence for lægestuderende ansat som vikar for læge på sygehus, at lægen er ansvarlig for det arbejde medhjælpen udfører, så længe medhjælpen holder sig inden for lægens bemyndigelse, og at lægen i givet fald er stillet, som om lægen selv udførte arbejdet, og er ansvarlig for eventuelle fejl medhjælpen begår.

Videre fremgår det af vejledningen, at ved sygehusafdelingens anvendelse af lægestuderende som vikarer for læger, påhviler det den for afdelingen ansvarlige overlæge, at lægevikarer har de fornødne kvalifikationer til at udføre arbejdet, og at der på afdelingen foreligger de nødvendige instrukser, der overfor lægevikarer klart angiver, hvilke opgaver denne må påtage sig og de fornødne instrukser, der klart angiver, hvornår og i hvilke situationer vikaren skal kontakte anden læge.

Det fremgår af overlæge E’s udtalelse til sagen, at når en medicinstuderende starter på afdelingen er produceren, at før tiltrædelse får vedkommende tilsendt ”Information om kirurgisk afdeling”, og at den medicinstuderende ved tiltrædelse får forevist kirurgisk afdeling, kirurgisk centers øvrige afdelinger og sygehuset i sin helhed.

Videre fremgår det af udtalelsen, at afhængig af den ansatte medicinstuderendes kendskab til kirurgisk afdeling og til sygehuset, er der en mere erfaren yngre læge på vagt sammen med den medicinstuderende de første 3 til 5 vagter. Derudover får den medicinstuderende en instrukssamling indeholdende forskellige administrative procedurer for afdelingen og forskellige kliniske procedurer for de til centret knyttede specialer.

Nævnet finder herefter ikke tilstrækkeligt grundlag for at antage, at konstitueret ledende overlæge E har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved instruktion af den medicinstuderende, som behandlede den 29. juli 2003.