Klage over praktiserende læges behandling af patient med ondartet blodsygdom.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere praktiserende læge <****> for hans behandling af <****> den 13. november og den 1. december 2003 i sin klinik, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb
Den 13. november 2003 konsulterede sin praktiserende læge for 10 dage varende smerter i ryggen opstået spontant. Læge fandt, at det drejede sig om en let fiksering af led i hvirvelsøjlen (let facetledssyndrom) og behandlede med en blokade af binyrebarkhormon.

Ved konsultation den 1. december 2003 fandt læge ikke indikation for røntgenundersøgelse af s ryg.

Gennem en anden praktiserende læge fik den 4. december 2003 taget blodprøver og ordineret røntgenundersøgelse af hvirvelsøjlen. Blodprøverne viste blodmangel og forhøjet kalk i blodet, og røntgenundersøgelsen af hvirvelsøjlen viste afkalkning og begyndende sammenfald af lændehvirvler.

Den 10. december 2003 indlagde lægen akut på medicinsk afdeling, hvor man fandt, at havde en ondartet blodsygdom (myelomatose).

Klagen
Der er klaget over følgende:

• At praktiserende læge ikke foretog korrekt behandling af den 26. november og den 1. december 2003.

Det er herved anført, at læge ikke foretog korrekt behandling af den 26. november 2003, idet lægen på trods af hans oplysning om smerter i ryggen fandt, at hans ryg intet fejlede. Det er videre anført, at lægen behandlede med en blokade, der ikke havde effekt.

Det er ligeledes anført, at læge ikke foretog korrekt behandling af den 1. december 2003, idet lægen burde have foretaget røntgenundersøgelse af hans ryg.

Nævnets afgørelse af klagen
Praktiserende læge har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 13. november og den 1. december 2003 i sin klinik.

Begrundelse:
Det fremgår af journalen den 13. november 2003, at oplyste, at han havde haft spontant opståede smerter i ryggen i 10 dage. Læge fandt ved objektiv undersøgelse maksimal ømhed i ryggen i venstre side, og behandlede med en blokade med binyrebarkhormon.

Den 1. december 2003 oplyste ifølge journalen, at han havde smerter i sin ryg. Læge fandt ikke indikation for at foretage røntgenundersøgelse.

Ifølge læge s udtalelse til sagen af 5. maj 2004 opfattede han på baggrund af s sygehistorie af 1 måneds varighed fortsat den 1. december 2003 s tilstand som en let fiksering af et led i hvirvelsøjlen.

Nævnet kan oplyse, at rygsmerter er blandt de hyppigste årsager til henvendelse i almen praksis, dette gælder såvel provokerede smerter forårsaget f.eks. af et forkert løft eller spontant opståede smerter. Fra patientside fremsættes ofte ønske om røntgenundersøgelse ud fra en antagelse af, at denne på væsentlig vis vil kunne bidrage til diagnostik og dermed behandling. Den diagnostiske værdi ved korterevarende og ukomplicerede tilfælde er negligeabel, og der påføres ved en sådan røntgenundersøgelse patienten betydelige mængder røntgenstråling, der udgør en ikke ubetydelig helbredsmæssig risikofaktor. Man kan regne med, at én ud af hver tusind, der får foretaget røntgen af hele hvirvelsøjlen senere i livet får komplikationer af undersøgelsen.

Den ondartede blodsygdom, pådrog sig, diagnosticeres ofte sent i forløbet, idet sygdommen i tidlige stadier præsenterer sig som beskrevet i s tilfælde. Senere i forløbet tilkommer ubehandlelige rygsmerter og ofte påvirket nyrefunktion, og det er gerne dette, der bidrager til den endelige diagnose. En forventning om, at diagnosen kan stilles med symptomer under en måneds varighed og uden præsentation af andre symptomer end de, der forefandtes i s tilfælde er efter nævnets opfattelse helt urealistisk.

Nævnet finder på det grundlag, at læge har behandlet i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard den 13. november og den 1. december 2003 i sin klinik.