Klage over manglende undersøgelse af gravid kvinde med blødning.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere vagtlæge for hans behandling af den 20. maj 2004 ved telefonisk konsultation, jf. lægelovens § 6.

Sagsnummer:

05F005

Offentliggørelsesdato:

20. februar 2005

Speciale:

Almen medicin, incl. Vagtlæger

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere vagtlæge <****> for hans behandling af <****> den 20. maj 2004 ved telefonisk konsultation, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb



Den 20. maj 2004 henvendte sig telefonisk til vagtlæge , . Hun var gravid i 14. uge og var begyndt at bløde fra skeden. blev henvist til at afvente bedring.

Efter den telefoniske kontakt til vagtlægen valgte at tage til skadestuen, hvor det ved undersøgelse blev konstateret, at der ikke var hjertelyd hos fosteret. Hun fik derfor foretaget provokeret abort.

Klagen



Der er klaget over følgende:

• at ikke modtog en korrekt behandling, da hun kontaktede vagtlægen og oplyste, at hun var gravid i 14 uge og var begyndt at bløde.

har herved anført, at hun burde have været undersøgt.

Nævnets afgørelse af klagen


Vagtlæge har ikke overtrådt lægeloven ved sin telefoniske rådgivning af den 20. maj 2004.

Begrundelse



Det fremgår af vagtlægenotatet, at havde pletblødning, men ingen smerter og at har tilrådet nedsat fysisk aktivitet.

Ifølge vagtlæge s udtalelse, har han spurgt ind til blødningens omfang, og ved forsat blødning tilrådet , at konsultere egen læge dagen efter. Herfra kunne hun henvises til gynækologisk ambulatorium.

Nævnet kan oplyse, at blødning i den tidlige del af graviditeten (indtil 12.-14. uge) er temmelig hyppigt forekommende. En blødning af nævnte karakter kan ofte være forbigående og uden betydning, men der kan også være tale om det første tegn på en spontan abort.

Hvis der ikke er ret megen blødning, og hvis der ikke er smerter eller andre symptomer, er der ikke nødvendigvis behov for en akut undersøgelse. I de fleste vagtkredse henstiller de gynækologiske afdelinger til, at vagtlægerne henviser disse kvinder til en undersøgelse i dagtimerne, hvis ingen følgesymptomer foreligger. Følgesymptomer kan være smerter, påvirket almentilstand og feber.

havde ikke nogen af de nævnte følgesymptomer.

Det er derfor nævnets opfattelse at vagtlæge har handlet i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin telefoniske rådgivning af den 20. maj 2004.