Klage over bivirkninger i forbindelse med kiropraktisk behandling

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere kiropraktor for hendes behandling af i perioden fra den 22. til den 26. september 2003 i sin klinik, jf. kiropraktorlovens § 8.

Sagsnummer:

05F009

Offentliggørelsesdato:

20. marts 2005

Faggruppe:

Kiropraktorer

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere kiropraktor <****> for hendes behandling af <****> i perioden fra den 22. til den 26. september 2003 i sin klinik, jf. kiropraktorlovens § 8.

Hændelsesforløb


henvendte sig den 22. september 2003 hos kiropraktor på grund af konstant hovedpine i venstre side. Kiropraktoren vurderede, at et facetled i nakken var gledet ud, og hun udførte behandling herfor.

Den 24. september 2003 var igen til behandling hos kiropraktor . Hun fortalte ved denne lejlighed, at hun efter den første behandling havde oplevet utilpashed og synsforstyrrelser i form af ringe for øjnene. Disse gener havde været der i cirka en time efter behandlingen.

Ved den sidste behandling, der fandt sted den 26. september 2003, gav udtryk for, at hun efter sidste behandling havde haft en brændende fornemmelse i venstre side af nakken, som havde fortaget sig efter relativ kort tid.

Umiddelbart efter behandlingen den 26. september blev utilpas og svimmel og fik kvalme. Hun blev lagt på en briks, og pludselig kastede hun voldsomt op.

Hun blev herefter indlagt på neurologisk afdeling, . Fem dage senere blev hun udskrevet med diagnosen hjernestammeapopleksi, men senere ved en afsluttende samtale med en overlæge fik at vide, at hendes symptomer ikke skyldtes en blodprop, men kiropraktorbehandlingen. I perioden fra kiropraktorbehandlingen i september 2003 frem til januar 2004 led af stor træthed, besvær med at huske, en usikker balance og følelseslabilitet. har ikke disse symptomer i dag.


Klagen



Der er klaget over følgende:

• At kiropraktor ikke foretog en korrekt behandling af .

har herved anført, at hun henvendte sig hos kiropraktoren på grund af konstant hovedpine i venstre side. Kiropraktoren vurderede, at et facetled i nakken var gledet ud, og hun udførte behandlinger herfor ved tre henvendelser. blev imidlertid utilpas, blev svimmel og fik kvalme efter behandlingerne. har endvidere anført, at hun efter den sidste behandling den 26. september 2003 heller ikke kunne koordinere sine bevægelser, idet hun ikke kunne holde balancen ved gang og mistede ligeledes stemmen i venstre side af halsen.


Nævnets afgørelse af klagen



Kiropraktor har ikke overtrådt kiropraktorlovens § 8 i forbindelse med sin behandling af .

Begrundelse



Det fremgår af klagen, at henvendte sig hos kiropraktor den 22. september 2003 på grund af hold i nakken opstået pludseligt som et smæld i nakken i forbindelse med et tungt løft 14 dage tidligere.

Det fremgår af kiropraktor udtalelse til sagen, at hun på baggrund af en undersøgelse af stillede diagnosen: ledaflåsning i leddet mellem første og anden nakkehvirvel (art. C1/C2) samt muskelspændinger i nakken. Herefter behandlede hun med manipulation af C1/C2. Behandlingsteknikken var toggle-recoil. Desuden behandlede hun 4. og 5. brysthvirvel (Th4/Th5) med såkaldt dropteknik. Samme behandling blev foretaget den 24. og den 26. september 2003.

Det fremgår af klagen, at blev dårlig umiddelbart efter behandlingen den 26. september 2003. Hun blev svimmel, havde kvalme og mistede stemmen i venstre side af halsen. Hun kunne ikke koordinere sine bevægelser og kunne ikke holde balancen. Hun blev herefter indlagt på neurologisk afdeling, , hvor man umiddelbart mistænkte, at der kunne foreligge en indvendig spaltning (dissektion) i et blodkar til hjernen, og man iværksatte blodfortyndende behandling. Tilstanden blev hurtigt væsentligt bedre, og CT- og MR-scanninger var normale

Det fremgår af journalmaterialet, at ved den afsluttende neurologiske kontrol den 18. december 2003, noterede man, at det så ud til, at der i tilslutning til kiropraktorbehandlingen var fremkommet enten en skade på karvæggens inderside eller karsammentrækninger i vertebralis-området, der medførte forbigående symptomer på nedsat iltforsyning fra hjernestammen. Der kunne imidlertid ikke findes skader, hverken i kar eller centralnervesystemet.

Det er nævnets opfattelse, at kiropraktor har udført en relevant og systematisk objektiv undersøgelse af , bestående af en neurologisk undersøgelse af hoved og hals og relevante ortopædiske prøver af samme.

Det er endvidere nævnets opfattelse, at kiropraktor har indledt manipulationsbehandling på et tilstrækkeligt og forsvarligt grundlag.

Nævnet kan oplyse, at behandling af typen toggle-recoil indebærer, at patienten lægges i sideleje på en speciel briks, med hovedet understøttet. Behandleren udfører herefter behandlingen med en lille del af håndroden i kontakt med den nakkehvirvel, der ønskes behandlet, og giver en kort hurtig impuls i den af kiropraktoren ønskede retning. Nævnet kan oplyse, at denne behandlingsmetode anses for at indebære en meget lille risiko for komplikationer. Nævnet kan endvidere oplyse, at der findes redegørelser for bivirkninger i forbindelse med manipulationsbehandlinger af nakker. Bivirkninger i denne sværhedsgrad forekommer yderst sjældent (1 gang ud af 1 til 2 millioner givne behandlinger) og forekommer tilfældigt, ofte uden at den objektive undersøgelse har kunnet forudsige det.

Nævnet vurderer på den baggrund, at kiropraktor handlede i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af i perioden fra den 22. til den 26. september 2003.