Klage over manglende konstatering af modermærkekræft
Hændelsesforløb var den 11...
Sagsnummer:
05F010
Offentliggørelsesdato:
torsdag den 24. november 2005
Speciale:
Almen medicin, incl. Vagtlæger
Faggruppe:
Læger
Type:
Behandling
Kategori:
Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)
Hændelsesforløb <****> var den 11...
Hændelsesforløb
var den 11. december 2003 hos praktiserende læge på grund af en rød plet på ryggen. Lægen noterede i journalen, at der var hårvækst på stedet, og han mistænkte derfor ikke, at der kunne være tale om hudkræft. blev informeret om, at mærket nemt kunne fjernes.
Den 16. august 2004 var igen i konsultationen hos læge , og mærket på ryggen så rødt og inficeret ud. Lægen mente, at der var tale om en fedtknude (atherom) og henviste til fjernelse på kirurgisk afdeling.
Den 30. august 2004 blev hudforandringen fjernet på kirurgisk afdeling, og det viste sig, at der var tale om en fedtknude med overliggende modermærke, hvori der var modermærkekræft (malignt melanom).
Klagen
Der er klaget over følgende:
• at praktiserende læge ikke iværksatte tilstrækkelige undersøgelser og behandling i forbindelse med, at havde et modermærke, der kløede.
Det er herved anført, at det efterfølgende blev konstateret, at der var kræft i modermærket i stadie 3.
Nævnets afgørelse af klagen
Praktiserende læge har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af den 11. december 2003 samt den 16. august 2004.
Begrundelse
Nævnet kan oplyse, at enhver voksen person har adskillige modermærker og lokaliserede hudforandringer af anden art. Mistanke om kræft bør rejses, såfremt der enten opstår spontane sårdannelser, der ikke heler, eller såfremt et modermærke ændrer farve og størrelse. Et modermærke, hvor pigmenteringen tiltager, og hvor grænsen mellem pigment og normal hud bliver uregelmæssig, bør i særlig grad ydes opmærksomhed.
Ved henvendelsen den 11. december 2003 havde et rødt mærke med hårvækst.
Læge har i sin udtalelse til sagen anført, at han ved undersøgelsen den 11. december 2003 følte sig sikker på, at hudforandringen var godartet, idet der var hårvækst, og idet hårvækst ikke forekommer, hvor der er ondartede kræftformer i huden. Læge har tillige anført, at hudforandringen var atypisk, idet huden ikke var pigmenteret, og dette kan have været medvirkende til, at han ikke mistænkte, at der kunne være tale om modermærkekræft.
Det er nævnets vurdering, at et mærke som beskrevet ikke umiddelbart burde få lægen til at mistænke noget ondartet.
Ved den følgende henvendelse den 16. august 2004 blev uden forsinkelse henvist til behandling i kirurgisk regi.
Nævnet finder anledning til at bemærke, at den opererende kirurg i første omgang ligeledes beskrev hudforandringen som godartet, og først ved mikroskopi blev der afsløret ondartede forhold.
har oplyst, at der fandt konsultationer sted i maj-juni 2004.
Ifølge udtalelse til sagen fra læge fandt der ingen konsultationer sted, og der er ej heller foretaget afregning overfor sygesikringen heraf.
Nævnet lægger på den baggrund til grund, at der ikke har fundet yderligere konsultationer sted.
Samlet finder nævnet, at læge har handlet i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af .