Klage over behandling for nethindeløsning, årehindeløsning samt kræftknude

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere speciallæge i øjensygdomme <****> for hans behandling af <****> den 7. maj 2003 i sin klinik, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb

Den 7. maj 2003 blev undersøgt af øjenlæge på grund af trykkende fornemmelse omkring venstre øje. Øjenlægen foretog en standardundersøgelse, herunder undersøgte han også øjenbaggrunden og fandt normale forhold. Afslutningsvist tilrådede han at konsultere en optiker.

Den 3. juni 2003 henvendte sig hos en anden øjenlæge, der fandt, at havde en kræftsvulst i øjet og henviste hende akut til , hvor hun blev opereret den 25. juni 2003.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At øjenlæge ikke foretog en korrekt behandling af s venstre øje.

Det var herved anført, at på grund af trykken, ømhed og flimmer i venstre øje henvendte sig til øjenlægen, der foretog en hurtig undersøgelse uden at dryppe hendes øjne eller foretage en oftalmoskopi. I stedet henviste øjenlægen til at opsøge en optiker. Hun fik efterfølgende konstateret nethindeløsning, årehindeløsning samt en malign tumor.

Nævnets afgørelse af klagen

Speciallæge i øjensygdomme har ikke overtrådt lægelovens § 6 i forbindelse med sin behandling af den 7. maj 2003 i sin klinik.

Begrundelse

Den 7. maj 2003 blev undersøgt af øjenlæge på grund af trykkende fornemmelse omkring venstre øje. Øjenlægen foretog en standardundersøgelse, herunder undersøgte han også øjenbaggrunden og fandt normale forhold. Afslutningsvist tilrådede han til at konsultere en optiker.

Ifølge oplyste hun ved henvendelsen den 7. maj 2003 hos øjenlæge om trykken, ømhed samt flimmer for venstre øje.

Ifølge øjenlæge oplyste ved henvendelsen alene om trykkende smerter bagom venstre øje.

Der foreligger således modstridende oplysninger fra og øjenlæge om, hvorvidt ved henvendelsen den 7. maj 2003 ud over oplysningen om trykkende smerter bagom venstre øje ligeledes oplyste om ømhed og flimmer for øjet.

Der foreligger ikke yderligere oplysninger i sagen, der kan understøtte den ene forklaring frem for den anden. Patientklagenævnet har ikke mulighed for at få sagen yderligere belyst, da Patientklagenævnet træffer afgørelse på skriftligt grundlag og i modsætning til domstolene ikke har mulighed for at afhøre parter og vidner i forbindelse med behandlingen af sagen.

I et sådant tilfælde gælder et almindeligt retsprincip om, at tvivlen skal komme den indklagede til gode.

På denne baggrund finder nævnet ikke grundlag for at fastslå, at i forbindelse med konsultationen den 7. maj 2003 oplyste øjenlæge om, at hun ud over en trykkende smerte bagom sit venstre øje, ligeledes havde ømhed og flimmer for øjet.

Nævnet kan oplyse, at smerter bag og omkring venstre øje især bør give mistanke om en sygdomsproces i øjenhulen. Trykken og ømhed i selve øjet er langt oftest forårsaget af forhøjet tryk i øjet (glaukom) eller betændelsestilstande i øjets indre, især regnbuehinde betændelse, hvorimod symptomet er usædvanligt ved svulster inde i øjet (med mindre trykket er forhøjet) og slet ikke optræder ved nethindeløsning alene.

Flimmer for et øje er ikke en karakteristisk synsforstyrrelse ved nogen øjensygdom, med mindre det tillige angives, at der er lysglimt, bølgende linier, sorte prikker eller zig-zag-striber for øjet.

Ved mistanke om sygdomsproces i øjenhulen, bør øjenlægen undersøge, dels om det pågældende øje hvælver frem i forhold til det andet (exophthalmus), dels om der er forskel i fastheden af de to øjenhulers væv (retrobulbær resistance), når øjnene forsigtigt presses tilbage ved fingertryk (ved palpation), og endelig om øjenlågenes stilling og lukkeevne er påvirket.

Det kan videre oplyses, at nethindeløsning såvel som svulster i øjet giver et større eller mindre blindt område i synsfeltet, der af patienten opleves som en mørk skygge, og af øjenlægen erkendes ved undersøgelse af synsfeltet.

Nævnet har lagt til grund, at øjenlæge i forbindelse med sin undersøgelse fandt normal fornemmelse af øjenhulevævet ved tryk og normal øjenlågsfunktion. Herudover fandt han ikke udstående øjne (exophthalmus). Synsstyrken på venstre øje var 0.7 (svarende til 6/9), hvilket er inden for det normale. Undersøgelsen af synsfeltet ”for hånd” viste normale ydergrænser.

Øjenlæge undersøgte øjenbaggrunden ved indirekte oftalmoskopi i spaltelampebiomikroskop. Denne undersøgelse blev foretaget uden forudgående drypning med pupiludvidende dråber (uden dilatation). Øjenlægen fandt en unormal synsnerve men fandt ikke forandringer i nethinden (øvr. retina nat.).

Nævnet kan i den forbindelse oplyse, at en undersøgelse ved første konsultation hos en speciallæge i øjensygdomme ikke omfatter medikamentel udvidelse af øjets pupil forud for oftalmoskopi, medmindre der er oplysninger om symptomer eller særlige almen sygdom, der fordrer indblik til større områder af øjenbaggrunden.

Det er nævnets opfattelse, at da det på grund af manglende beviser er lagt til grund, at øjenlæge den 7. maj 2003 ikke blev oplyst om symptomer ud over en trykkende smerte bagom venstre øje, kan øjenlægen ikke kritiseres for ikke at have foretaget en pupiludvidende undersøgelse af øjenbaggrunden, herunder nethinden, ved oftalmoskopi.

Nævnet finder herefter, at speciallæge i øjensygdomme har handlet i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard i forbindelse med sin behandling af den 7. maj 2003 i sin klinik.