Klage over læges behandling af brækket fod

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere reservelæge <****> for hendes behandling af <****> den 17. maj 2003 på skadestuen, <****>, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb

kom den 17. maj 2003 til skade med sin venstre fod, idet hun ved boldspil trådte ned i et hul og vred om på foden. Hun blev undersøgt af reservelæge på skadestuen, , som ved undersøgelse fandt et brud (udisloceret skråfraktur) svarende til yderside af venstre fods forled (venstre laterale malleol). blev udstyret med en ROM-walkerbandage. Det blev herefter arrangeret, at skulle til kontrol på skadeambulatorium i sin hjemby efter en uge. skulle påregne at bruge bandagen de følgende 6 uger.

gik til kontrol i ortopædkirurgisk ambulatorium, og blev afsluttet den 27. juni 2003. Da hun fortsat havde gener, blev hun af egen læge genhenvist dertil, men på grund af lang ventetid valgte man i stedet at henvise hende til en speciallæge i ortopædkirurgi, som den 18. september 2003 henviste hende til en røntgenundersøgelse af venstre fodled på en røntgenklinik. Her blev der den 1. oktober 2003 foretaget røntgenundersøgelse af venstre forled inklusiv optagelse af højre fodled til sammenligning. Man kunne se brud i heling svarende til venstre fods forled. Der var ikke nogen fejlstilling og specielt ingen breddeøgning af fodgaflen.

blev herefter henvist til MR-scanning på . Her blev der foretaget MR-scanning af venstre forled den 21. oktober 2003. Man fandt udover det kendte brud, som var under opheling, en overrivning af ledbånd (ruptur af FTA ligamentet) ligesom der var irritation i det uægte led (inflammation i syndesmosen).

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At ikke modtog en tilstrækkelig undersøgelse og behandling den 17. maj 2003 på .

Det er herved anført, at man konstaterede, at havde et brud på ankelen og behandlede dette. Efterfølgende fik hun ved scanning konstateret, at hun havde pådraget sig 3 brud.

Nævnets afgørelse af klagen

Reservelæge har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 17. maj 2003 på skadestuen, .

Begrundelse:

Det fremgår af journalen den 17. maj 2002, at blev undersøgt af reservelæge på skadestuen, . Reservelægen fandt ved sin undersøgelse udtalt hævelse på ydersiden af venstre fods forled desuden fandt hun blålig misfarvning af huden i samme område. Der var direkte ømhed, når hun trykkede på yderside af venstre fods forled. Desuden fandt reservelægen indirekte ømhed. Der blev ikke fundet ømhed svarende til den indvendige side af venstre fods fodled (svarende til venstre mediale malleol). Der blev fundet direkte ømhed, når hun trykkede på 1. stråle (1. metatars). Her blev der ikke fundet indirekte ømhed. Reservelægen fandt ved sin undersøgelse, at der var ømhed, når hun trykkede på ledbåndet, som forbandt hælknoglen med den tynde underbensknogle (ligamentum calcaneo fibulare). Hun fandt ikke tegn på skuffeløshed eller sideløshed og der var ikke symptomer, når knoglerne blev komprimeret (squeeze test). Når hun trykkede op langs den tynde underbensknogle (fibula) kunne mærke ømhed svarende til yderside af venstre fods forled. Der var ingen ømhed opadtil mod knæet på den tynde underbensknogle (ingen ømhed af proksimale fibula). Der blev fundet normale nerve- og blodkarforhold på venstre fod.

Reservelægen foranledigede herefter ifølge journalen røntgenoptagelse af venstre fodled og mellemfod. Hun fandt ikke noget brud i mellemfoden, men der var et brud (udisloceret skråfraktur) svarende til yderside af venstre fods forled. Reservelægen udstyrede herefter med ROM-walkerbandage og gav besked på at hun skulle påregne at bruge bandagen de følgende 6 uger.

Det er på det grundlag nævnets opfattelse, at reservelæge har foretaget en relevant undersøgelse af , idet reservelægen optog en relevant sygehistorie i hvilken har oplyst, at hun var vredet om på venstre fod under fodboldspil. Herefter har reservelægen foretaget en relevant undersøgelse af s venstre ankelregion. Ved undersøgelsen fandt hun tydelige tegn på brud af den udvendige ankelknyst på venstre side og dette førte herefter relevant til en bekræftelse af diagnosen brud på udvendige ankelknyst ved den efterfølgende røntgenundersøgelse. Herefter er der planlagt en behandling med en ROM-walker bandage, der skulle anvendes i 6 uger, og der var ikke planlagt tilladelse til at skulle støtte på benet med denne bandage. Da ikke var bosat i -området blev hun sat til kontrol på skadestue ambulatoriet i . Ved en konference dagen efter uheldet blev man enig om, at måtte støtte på benet i bandagen og dette blev meddelt hende. Den behandling reservelægen gav den 17. maj 2003 var endvidere relevant, idet denne behandling er en af de mest gængse metoder til behandling af ankelbrud af den type, som havde pådraget sig.

Nævnet skal oplyse, at de ledbånd, der er nævnt som bristede ved den foretagne MR-scanning altid vil briste i forbindelse med et ankelbrud af den type, som pådrog sig. Ved en forvridning i anklen kommer ledbåndsskaderne først og hvis forvridningen er svær vil det ende med brud af knoglen, som det skete her. Det skal ligeledes oplyses, at man ikke behandler ledbåndsoverrivninger omkring anklen med operation, da man ved større videnskabelige undersøgelser har vist, at resultat ved en bandagebehandling, som i dette tilfælde, er lige så god eller bedre. Det kan endvidere oplyses, at det ikke sjældent ses, at der opstår gener på længere sigt efter et ankelbrud af den type, som pådrog sig.

Endelig skal det oplyses, at det forhold, at havde beskrevet kramper i storetåen intet har med ledbåndskaderne i anklen at gøre, der er ingen sammenhæng mellem disse ting.

Nævnet finder således på det foreliggende grundlag, at reservelæge har behandlet i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard den 17. maj 2003 på skadestuen, .