Klage over manglende konstatering af lungekræft med dattersvulster

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere reservelæge <****> for hans behandling af <****> den 26. og den 29. september 2004 på ortopædkirurgisk afdeling, <****>, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge <****> for hans behandling af <****> den 29. oktober 2004 på ortopædkirurgisk afdeling, <****>, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb

løftede den 26. september 2004 en tung spand i strakt højre arm, hvorpå han pludselig mærkede et voldsomt smæld i højre skulderregion. Han henvendte sig på skadestuen, ortopædkirurgisk afdeling, , hvor reservelæge ved sin undersøgelse fik mistanke om et brud på højre kraveben. blev behandlet med en slynge og smertestillende medicin.

havde vedvarende smerter, og den 28. oktober 2004 forvred han tillige højre skulderregion, hvilket udløste en hævelse ved kravebensbruddet. Han blev den 29. oktober 2004 undersøgt af reservelæge og overlæge , ortopædkirurgisk afdeling, , hvor der blev fundet en blodansamling over bruddet og hævelse af højre arm.

havde fortsat smerter og henvendte sig den 5. november 2004 til sin praktiserende læge, hvor det blev oplyst, at han gennem længere tid, også før kravebensbruddet, havde haft tiltagende smerter i venstre side af brystkassen samt lidt hoste. Han blev behandlet for infektion, men da dette ikke bedrede hans tilstand, ordinerede lægen den 17. november 2004 et røntgenbillede af lungerne.

fik foretaget en røntgenundersøgelse af lungerne samme dag, den 17. november 2004. Undersøgelsen blev beskrevet med det samme og sendt til hans praktiserende læge næste dags eftermiddag. Røntgenbilledet afslørede tegn til lungekræft med dattersvulster i venstre ribben og højre kraveben, hvilket supplerende undersøgelser senere bekræftede.

modtog derefter behandling, blandt andet i form af stråler.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At der blev begået fejl i forbindelse med undersøgelse på grund af et brækket kraveben, idet lægerne burde have foretaget undersøgelser for at klarlægge årsagerne til smerterne samt årsagen til, at kravebenet brækkede.

Nævnets afgørelse af klagen

Reservelæge har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 26. og den 29. september 2004.

Overlæge har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 29. oktober 2004.

Begrundelse

Reservelæge fandt den 26. september 2004 ifølge journalen ved klinisk undersøgelse af s højre skulder, at der var ømhed midt på kravebenet. Der forelå ifølge journalen oplysning om forudgående voldsom påvirkning af skulderen. Der blev ifølge journalen iværksat røntgenundersøgelse, der viste brud midt på kravebenet med let forskydning.

Nævnet kan oplyse, at behandling af denne type brud er korrekt slynge i cirka 3 uger og kontrol hos praktiserende læge.

Nævnet finder på den baggrund, at reservelæge ikke handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af .

Ved kontrol den 29. oktober 2004 oplyste , at han havde været udsat for et nyt vrid i skulderen, der efterfølgende var hævet og øm. Ved klinisk vurdering blev der ifølge journalen fundet hævelse af højre arm, blodansamling over bruddet, men ingen læsion af huden over bruddet.

Der blev videre ifølge journalen foretaget røntgenundersøgelse, der viste, at bruddet var forskubbet en smule, og at der fortsat ikke var helingstegn.

Det er nævnets vurdering, at reservelæge relevant på den baggrund konfererede med en ældre kollega, om behandlingen med slynge skulle fortsættes.

Nævnet kan oplyse, at brud på kravebenet ofte pådrages ved fald direkte på skulderen.

Det er nævnets vurdering, at der ikke er anledning til at antage, at der er andre årsager til kravebensbruddet end en skadelig påvirkning, når de radiologiske fund er forenelige med et ukompliceret brud uden synlige forandringer i knoglen.

havde ifølge journalen tidligere haft blodpropper.

Nævnet kan oplyse, at dette øger risikoen for komplikationer, hvis man vælger at skifte til operativ behandling.

Det er samlet under hensyn hertil samt under hensyn til, at der alene var gået 4 uger siden armen blev lagt i slynge og tillige, at havde været udsat for et nyt vrid af skulderen nævnets vurdering, at det var relevant at fortsætte behandlingen med slynge i forventning om, at bruddet ville hele efter nogle ugers yderligere behandling.

Nævnet kan oplyse, at uforskudte eller let forskudte brud på midten af kravebenet altid skal behandles med slynge (mitella eller 8-tals bandage).

Nævnet kan videre oplyse, at det forekommer, at man må forlænge behandlingstiden i uger på grund af forsinket heling af et kravebensbrud.

Samlet finder nævnet, at overlæge ikke har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af .