Klage over, at der ikke blev tilstrækkeligt informeret om mulige gener ved anlæggelse af fødesonde

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere overlæge <****> for hans information af <****> den 23. juli 2002 på øre-,næse- og halsafdelingen, <****>, jf. lov om patienters retsstilling § 6, jf. § 7.

Hændelsesforløb

blev den 3. juni 2002 henvist til onkologisk afdeling på , hvor mødte til undersøgelse den 18. juni 2002. Henvisningen beroede på konstatering af en kræftsvulst (carcinom) på ydersiden af underkæben. Tumoren var fra henvisningstidspunktet nærmest vokset eksplosivt, så at den ved undersøgelsestidspunktet på målte 9 x 7 cm og var sårdannende (ulcererende) og fastsiddende på den udvendige del af underkæben.

Man valgte en behandlingsstrategi med helbredende sigte med præoperative strålebehandlinger og senere radikal kirurgi, og der blev den 21. juni 2002 påbegyndt strålebehandling. I forløbet var der en enkelt voldsom blødningsepisode og senere forventelige slimhindesmerter, der gav ernæringsproblemer. Ved afslutning på behandlingen blev beskrevet betydelig tumorsvind, og der blev lagt plan om klinisk kontrol 14 dage senere.

Imidlertid blev 23. juli 2002 indlagt på øre-, næse- og halsafdelingen, , på grund af smerter i hals og svælg efter strålebehandlingen. Den 23. juli 2002 fandt overlæge indikation for anlæggelse af fødesonde til mavesækken og havde en samtale med og dennes ægtefælle herom. Efter nogle timers betænkningstid accepterede , at der blev anlagt en fødesonde (PEG-sonde).

Der blev herefter operativt den 24. juli 2002 anlagt sonde til mavesækken, men var alment svækket og afgik ved døden den 26. juli 2002.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At den 23. juli 2002 ikke blev tilstrækkeligt informeret om mulige gener i forbindelse med anlæggelse af fødesonde på .

Det er herved anført, at han ikke fik besked om, at det var normalt, at der var gener af en PEG-sonde de første par dage efter anlæggelsen, og at der kunne opstå smerter ved fødeindgift.

Nævnets afgørelse af klagen

Overlæge har overtrådt lov om patienters retsstilling § 6, jf. § 7 ved sin information af den 23. juli 2002 på øre-, næse- og halsafdelingen, .

Begrundelse

Det følger af journalen den 22. juli 2002, at en vagtlæge tilså , idet han havde fået svært ved at synke og ikke kunne drikke vand mere, ligesom han havde det dårligt psykisk. Vagtlægen kontaktede onkologisk afdeling, , hvor man vurderede, at det var overvejende sandsynligt, at der var tale om akutte bivirkninger til strålebehandlingen, og man blev enige om at få vurderet på øre-, næse- og halsafdelingen, .

Det følger videre af journalen, at den 22. juli 2002 blev akut indlagt på øre-, næse- og halsafdelingen, , hvor man konstaterede, at hans almentilstand var kronisk medtaget. Ernæringstilstanden var ligeledes betydeligt under middel. Der blev herefter planlagt smertebehandling, pleje og observation, og der blev straks anlagt drop i en vene, så der kunne gives væske.

Det følger af journalen den 23. juli 2002, at der med overlæge blev aftalt operativ anlæggelse af en fødesonde direkte ind i mavesækken (PEG-sonde), da ikke kunne spise på grund af voldsomme synkesmerter som følge af bivirkningerne af strålebehandlingen i mundhulen. Overlægen noterede, at sonden ville blive nedlagt på endoskopisk-kirurgisk afsnit den følgende dag.

Det fremgår af journalen, at PEG-sonden den 24. juli 2002 i fuld narkose blev anlagt af en overlæge fra kirurgisk afdeling. Herefter blev der ordineret indgivelse af ½ liter sukkervand, ligesom der de to følgende dage blev indgivet sondemad og medicin.

Ifølge klagen fik ikke fik besked om, at det var normalt, at der var gener af en PEG-sonde de første par dage efter anlæggelsen, og at der kunne opstå smerter ved fødeindgift.

Det fremgår af § 6 i lov om patienters retstilling, at ingen behandling må indledes eller fortsættes uden patientens informerede samtykke, medmindre andet følger af samme lov, anden lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov. Ved informeret samtykke forstås i denne lov et samtykke, der er givet på grundlag af en fyldestgørende information fra sundhedspersonens side, jf. lovens § 7. Det fremgår af lovens § 7, at en patient har ret til at få information om sin helbredstilstand og om behandlingsmulighederne, herunder om risiko for komplikationer og bivirkninger. Informationen skal gives løbende og give en forståelig fremstilling af sygdommen, undersøgelsen og den påtænkte behandling. Informationen skal gives på en hensynsfuld måde og være tilpasset modtagerens individuelle forudsætninger med hensyn til alder, modenhed, erfaring m.v.

Nævnet kan videre oplyse, at det fremgår af sundhedsstyrelsens vejledning nr. 161 af 16. september 1998 om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger m.v., at såfremt der er tale om alvorlige og ofte forekommende komplikationer skal altid informeres herom, mens der i forhold til en alvorlig, men sjældent forekommende komplikation ofte skal informeres herom. Ved bagatelagtige og ofte forekommende komplikationer skal der ligeledes ofte informeres herom. Der skal som udgangspunkt ikke informeres om bagatelagtige og sjældent forekommende komplikationer. Det er et sundhedsfagligt skøn i hvilken udstrækning og hvor grundigt, der bør informeres om risici for komplikationer og bivirkninger i forbindelse med en given behandling.

Det fremgår af vejledningen, at de nævnte tilfælde indeholder en række mellemstadier, hvor det vil være overladt til det sundhedsfaglige skøn, i hvilken udstrækning og hvor grundigt, der bør informeres om risici for komplikationer og bivirkninger i forbindelse med en given behandling.

Nævnet kan oplyse, at hos patienter med ondartede lidelser i strube og svælg er behandlingen ofte strålebehandling med et helbredende (kurativt) sigte. Som følge af denne strålebehandling vil de allerfleste patienter være stærkt generede af reaktionen på strålebehandlingen, specielt den manglende tilstedeværelse af spyt efter bestråling. For overhovedet at kunne spise vil det oftest være nødvendigt at nedlægge en sonde i mavesækken, og hvis sonden skal ligge gennem længere tid er anlæggelse af en PEG-sonde en absolut nødvendighed.

Nævnet kan videre oplyse, at da der ofte optræder ubehag, stigende til smerter i forbindelse med påbegyndelsen af ernæring gennem sonden, og da sonden af og til kan være utæt, er personalet sædvanligvis instrueret om at gå langsomt til værks og kun hælde små portioner sondemad igennem sonden de første døgn.

Det er nævnets opfattelse, at patienten i forbindelse med sondenedlæggelsen bør oplyses om at, der de første døgn, kan være ubehag i forbindelse med anvendelsen af sonden.

Nævnet kan i øvrigt oplyse, at en sjælden og alvorlig komplikation ved anlæggelse af PEG-sonde er, at sonden bliver utæt, og sondemaden derved lækker ind i bughinden (peritoneum). Der kan endvidere forekomme en række bagatelagtige og ofte forekommende komplikationer.

Det er nævnets opfattelse, at der i forbindelse med anlæggelsen af PEG-sonde bør informeres, at der var risiko for en sjælden og alvorlig komplikation i form af, at sonden kunne blive utæt, så sondemaden derved lækkede ind i bughinden (peritoneum).

Der er ikke lægejournalnotater med direkte beskrivelse af, hvad der blev sagt til i forbindelse med tilbuddet om anlæggelse af PEG-sonde.

Det fremgår imidlertid af sygeplejejournalen den 23. juli 2002, at havde fået tilbudt anlæggelse af PEG-sonde, og at han ønskede at tænke over det. Det er i den sammenhæng noteret i sygeplejejournalen: ”har vist + informeret om indgreb”. Kl. 11.30 er det efterfølgende noteret, at ønskede anlagt PEG-sonde.

Den kirurgiske overlæge har videre anført i sin udtalelse til sagen, at han er ansat på kirurgisk afdeling og ikke på øre-, næse- og halsafdelingen, . Kirurgisk afdeling anlægger på begæring fra andre afdelinger PEG-sonder på patienter, som har behov for sådanne. Indikationen stilles på stamafdelingen, hvor der ligeledes indhentes informeret samtykke til indgrebet med oplysning om bivirkninger i forbindelse med lægning af sonden og eventuelle gener i efterforløbet.

Overlæge har derudover anført i sin udtalelse til sagen, at han oplyste over for familien, at det bedste alternativ til ernæring for var en PEG-sonde, og at han blev spurgt, om der var større risici ved indgrebet. Overlæge benægtede dette og fortalte, at man nu og da så en mindre infektion omkring indstiksstedet, men at denne komplikation var let at behandle. Når man begyndte ernæring gennem sonden, begyndte man med små portioner for at undgå besvær fra maven. Endelig nævnte overlægen, at han i sin tid som overlæge i 20 år ikke havde mødt alvorlige problemer.

Overlæge har videre anført i sin udtalelse til sagen, at s ægtefælle var meget skeptisk overfor indlæggelse af PEG-sonde, hvorfor der udspandt sig en længere dialog om komplikationer, og hvordan PEG-sonden fungerede. Det blev aftalt, at familien skulle diskutere situationen igennem og herefter give besked til sygeplejersken om hvilket resultat, som man var kommet frem til. Overlæge blev efter nogle timer telefonisk kontaktet af en sygeplejerske og informeret om, at man var interesseret i en sondenedlæggelse.

På baggrund af det foreliggende journalmateriale og overlæge s udtalelse til sagen, har nævnet lagt til grund, at overlæge ikke specifikt informerede om, at en sjælden og alvorlig komplikation ved anlæggelse af PEG-sonde er, at sonden bliver utæt, og sondemaden derved lækker ind i bughinden (peritoneum).

Nævnet finder på den baggrund, at overlæge handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin information af den 23. juli 2002 på øre-, næse- og halsafdelingen, , og at behandlingen blev indledt uden s informerede samtykke.