Klage over forsinket behandling af lukseret hofte

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere overlæge A for hans behandling af den 16. marts 2004 på ortopædkirurgisk afdeling, , jf. lægelovens § 6.Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere 1. reservelæge B for hans journalføring af informationen af den 3. marts 2004 på ortopædkirurgisk afdeling, , jf. lægelovens § 13, stk. 2.Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere overlæge A for hans journalføring af informationen af den 4. og 5. marts 2004 på ortopædkirurgisk afdeling, , jf. lægelovens § 13, stk. 2.Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere speciallæge C for hans journalføring af informationen af den 3. marts 2004 på ortopædkirurgisk afdeling, , jf. lægelovens § 13, stk. 2.Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere reservelæge D for hans journalføring af informationen af den 4. marts 2004 på ortopædkirurgisk afdeling, , jf. lægelovens § 13, stk. 2.Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere afdelingslæge E for hans journalføring af informationen af den 6. marts 2004 på ortopædkirurgisk afdeling, , jf. lægelovens § 13, stk. 2.Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere sygeplejerske F for hendes behandling af den 16. marts 2004 på ortopædkirurgisk afdeling, , jf. lov om sygeplejersker § 5, stk. 1.Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere de øvrige læger, der var involveret i behandlingen af i perioden fra den 2. til den 16. marts 2004 på ortopædkirurgisk afdeling, , jf. lægelovens § 6.

Sagsnummer:

0655208

Offentliggørelsesdato:

20. juni 2006

Juridisk tema:

Ansvarsfordeling, Journalføring

Speciale:

Ortopædkirurgi

Faggruppe:

Læger, Sygeplejersker

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere overlæge A for hans behandling af <****> den 16. marts 2004 på ortopædkirurgisk afdeling, <****>, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere 1. reservelæge B for hans journalføring af informationen af <****> den 3. marts 2004 på ortopædkirurgisk afdeling, <****>, jf. lægelovens § 13, stk. 2.

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere overlæge A for hans journalføring af informationen af <****> den 4. og 5. marts 2004 på ortopædkirurgisk afdeling, <****>, jf. lægelovens § 13, stk. 2.

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere speciallæge C for hans journalføring af informationen af <****> den 3. marts 2004 på ortopædkirurgisk afdeling, <****>, jf. lægelovens § 13, stk. 2.

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere reservelæge D for hans journalføring af informationen af <****> den 4. marts 2004 på ortopædkirurgisk afdeling, <****>, jf. lægelovens § 13, stk. 2.

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere afdelingslæge E for hans journalføring af informationen af <****> den 6. marts 2004 på ortopædkirurgisk afdeling, <****>, jf. lægelovens § 13, stk. 2.

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere sygeplejerske F for hendes behandling af <****> den 16. marts 2004 på ortopædkirurgisk afdeling, <****>, jf. lov om sygeplejersker § 5, stk. 1.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere de øvrige læger, der var involveret i behandlingen af <****> i perioden fra den 2. til den 16. marts 2004 på ortopædkirurgisk afdeling, <****>, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb
blev indlagt på d. 1. marts 2003 med henblik på at få indsat nye hofteproteser på begge sider.

blev den 2. marts opereret, hvor der blev isat ucementerede proteser.

Der blev givet 7 portioner blod i løbet af den første nat og yderligere 5 portioner de følgende dage på grund af lav blodprocent (hæmoglobin).

Fra den 2. marts fik ifølge sygeplejejournalen ordineret stærkere smertestillende medicin (tablet Oxycontin).

I stuegangsnotat fra den 4. marts anførte overlæge A, at havde lidt fornemmelse af, at højre ben drejede noget udad, men der var ikke mistanke om, at hoften var gået af led. Også den. 5. marts anførte overlæge A at der var problemer med specielt bøjning og indaddrejning, men det blev vurderet at skyldes en stor blodansamling eller væskeophobning.

Fra den 4. marts påbegyndtes genoptræning, og i de følgende dage havde ifølge klagen uro og hævelse af højre ben, hvor foden vendte ned mod madrassen. Ifølge klagen blev der flere gange gjort opmærksom på dette.

Det fremgår af fysioterapeutisk udskrivelsesstatus 16. marts 2004, at flere gange havde klaget over uro i benet og at to af tæerne sov, at benet fandtes udadroteret og at ikke kunne løfte eller bøje i benet. Det fremgår endvidere, at symptomerne blev tilskrevet den store væskeansamling omkring hoften. Der blev forsøgt ødemdrænage.

Den 11. marts fandt man, at højre ben var mere drejet ud og noget for kort. Udadrotation var mere tydelig ved bøjning i hofteleddet, og der var stramning i de muskler, der skal bøje- og indadføre benet. Der blev ordineret røntgen af højre hofte, der viste at hofteprotesen var gået af led.

Samme dag blev bedøvet overfladisk (Ketalarrus) og ved træk i benet blev hoften sat på plads.

Den 16. marts skulle metalklammerne (agrafferne) i operationssåret fjernes, dette blev foretaget af en sygeplejestuderende under delegation af sygeplejerske F. På grund af siven på venstre side blev i første omgang kun de højresidige agraffer fjernet. Overlæge A tilså ifølge journalen sårene og beskrev, at suturerne var fjernet på højre side, og at de kunne fjernes på venstre side.

To dage senere rensede s hustru såret og opdagede, at der fortsat var to agraffer i operationssåret på højre side. blev kontaktet, og ville anmode hjemmesygeplejerske om at fjerne disse, men forinden gik højre hofte af led igen, og blev derefter indlagt på .

Under indlæggelse på den 18. marts 2004 blev beskrevet 2 agraffer på højre side, ved de nederste 2 cm af operationssåret.

Agrafferne blev siden fjernet hos egen læge.

Klagen
Der er klaget over følgende:

1. At i perioden fra den 1. til den 16. marts 2004 ikke modtog en korrekt behandling på ortopædkirurgisk afdeling, , herunder at en lukseret hofte blev overset i seks dage, og at ikke blev tilstrækkeligt smertedækket.

Det er anført, at foden lå vandret udadroteret på madrassen, hvorfor man burde have mistænkt hofteluksation. Det er endvidere anført, at der burde have været ordineret røntgenundersøgelse.

2. At ikke modtog en tilstrækkelig information om den behandling, der blev iværksat efter operationen den 2. marts 2004.

Det er anført, at blodtrykket umiddelbart efter operationen den 2. marts 2004 var meget lavt, og at iltningen også var meget lav, men at ikke blev informeret om alvorligheden af de lave værdier eller om muligheden for et betydeligt blodtab. Det er anført, at fik tilført syv portioner blod om natten samt yderligere seks portioner i efterforløbet. Videre er det anført, at en aften fik taget blodprøver, men at han ikke blev informeret om årsagen til disse prøver.

3. At i forbindelse med udskrivelsen ikke modtog en korrekt behandling i forbindelse med fjernelse af agraffer.

Det er anført, at ikke blev informeret om, at der stadig sad to agraffer tilbage. Det er videre anført, at han og hans kone først derhjemme ved rensning af såret opdagede, at to agraffer sad tilbage i højre side.

Nævnets afgørelse af 1. klagepunkt
De læger, der var involveret i behandlingen af i perioden fra den 2. til den 16. marts 2004, ortopædkirurgisk afdeling, , har ikke overtrådt lægelovens § 6.

Begrundelse
Det fremgår af journalen, at den 2. marts 2004 blev opereret med hofteproteseoperation på begge sider. Der var tale om et stort operativt indgreb, hvor i det første døgn fik 7 portioner blod.

Der var forbigående lidt lavt blodtryk, og der var også lav blodprocent, hvorfor fik yderligere blod de følgende dage ifølge journalen.

Det fremgår således af journalnotat af 3. marts 2004, at speciallæge C ordinerede 2 portioner blod, idet hæmoglobin var på 5,2. Den 4. marts 2004 ordinerede overlæge A yderligere 2 portioner blod.

Det fremgår af medicinkardex, at der blev ordineret fast smertestillende medicin i form af tablet Oxycontin 20 mg 2 gange dagligt fra den 2. marts 2004. Det er nævnets opfattelse, at der ikke er praksis for at gentage denne ordination i journalen.

Det fremgår af journalen, at der den 3. marts 2004 blev foretaget kontrolrøntgen af hofterne, og at der blev fundet velplacerede proteser på begge sider.

Det fremgår af overlæge As udtalelse til sagen, at der på de postoperative billeder sås velsiddende protesekomponenter, og at der ikke var luksation på hverken højre eller venstre side.

Det fremgår af journalen, at overlæge A den 4. marts 2004 anførte, at havde lidt fornemmelse af, at højre drejede noget udad, men overlæge A havde ikke mistanke om, at hoften var gået af led (luksationsmistanke). Igen den 5. marts 2004 anførte overlæge A i journalen, at der var problemer med specielt bøjning og indaddrejning, men det blev vurderet, at det skyldtes en stor blodansamling eller væskeophobning.

Det fremgår af journalen, at fra den 4. marts 2004 påbegyndte genoptræning, men ifølge klager var der uro og hævelse af højre ben, hvor foden vendte ned mod madrassen.

Det fremgår af journalen, at afdelingslæge E den 6. marts 2004 ordinerede to portioner blod over det næste døgn på grund af en hæmoglobinværdi på 4,0.

Det fremgår videre af journalen, at overlæge G anførte i journalen den 9. marts 2004, at havde fået benet på Kinetecmaskine som en form for forebyggende behandling mod ødemer. Overlæge G ordinerede Kaleorid som engangsordination på grund af, at kaliumværdien lå på 3,3.

Det fremgår af journalen, at en læge den 11. marts 2004 fandt, at s højre ben var mere drejet ud og noget for kort. Udadrotationen var mere tydelig ved bøjning i hofteleddet (fleksion), og der var stramning i de muskler, der skulle bøje – og indadføre benet (fleksor og adduktormuskler). Der blev ordineret røntgen af højre hofte, der viste, at hofteprotesen var gået af led (proteseluksation), formentlig foran ledhulen (anterior).

blev samme dag – ifølge journalen – bedøvet overfladisk og ved træk i benet blev hoften sat på plads (reponeret).

Det er nævnets opfattelse, at den betydelige hævelse omkring højre hofteregion medvirkede til at sløre de kliniske tegn på ledskredet i hoften.

Nævnet har lagt vægt på, at blev vurderet ved en overlæge 2 dage efter operationen, hvor der ikke blev fundet klinisk mistanke om ledskred, ligesom nævnet har lagt vægt på, at der var en vis fremgang i s tilstand ifølge journalnotaterne. Det fremgår således af journalen, at man i de følgende dage efter operationen primært koncentrerede sig om s lave blodprocent og tiltagende hævelse omkring højre hofteled, og der blev blandt andet iværksat behandling med Kinetecskinne.

Det er herefter nævnets opfattelse, at det var fagligt acceptabelt, at man afventede yderligere et par dage, inden der blev foretaget røntgenkontrol, nemlig den 11. marts 2004.

Nævnet finder herefter, at de læger, der var involveret i behandlingen af i perioden fra den 2. til den 11. marts 2004, ortopædkirurgisk afdeling, , ikke handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Nævnets afgørelse af 2. klagepunkt
1. reservelæge B har overtrådt lægelovens § 13, stk. 2, ved sin journalføring af informationen af den 3. marts 2004, ortopædkirurgisk afdeling, .

Speciallæge C har overtrådt lægelovens § 13, stk. 2, ved sin journalføring af informationen af B den 3. marts 2004, ortopædkirurgisk afdeling, .

Overlæge A har overtrådt lægelovens § 13, stk. 2, ved sin journalføring af informationen af den 4. og 5. marts 2004, ortopædkirurgisk afdeling, .

Reservelæge D har overtrådt lægelovens § 13, stk. 2, ved sin journalføring af informationen af den 4. marts 2004, ortopædkirurgisk afdeling, .

Afdelingslæge E har overtrådt lægelovens § 13, stk. 2, ved sin journalføring af informationen af den 6. marts 2004, ortopædkirurgisk afdeling, .

De læger, der var involveret i behandlingen af i perioden fra den 2. til den 6. marts 2004 ved overlæge A, ortopædkirurgisk afdeling, , har ikke overtrådt lægelovens § 6.

Begrundelse
Det fremgår af journalen af 3. marts 2004, at 1. reservelæge B noterede, at havde blødt en del i løbet af natten, og at han var blevet optransfunderet med 7 portioner blod samt frisk frossen plasma.

Det fremgår af journalen, at samme dag fik yderligere 2 portioner blod. Hæmoglobinværdien var da på 5,2.

Det fremgår af journalen, at overlæge A den 4. marts 2004 tilså , og at han noterede, at hæmoglobinværdien var nede på 5,1. Der blev derfor givet 2 portioner blod den dag. Dagen efter tilså overlæge A atter og fandt, at det gik stille og roligt fremad med genoptræningen.

Det fremgår af journalen, at afdelingslæge E den 6. marts 2004 noterede i journalen, at s hæmoglobinværdi var på 4,0, og at der skulle gives 2 portioner blod over det næste døgn. Videre har afdelingslæge E senere samme dag noteret i journalen, at nu havde fået de 2 portioner blod, og at der blev planlagt yderligere 2 portioner blod dagen efter. Forinden skulle hæmoglobin og hæmatokritværdien vurderes.

Nævnet har noteret sig, at det ikke af ovenstående journalnotater fremgår, hvorvidt blev informeret om årsagen til behovet for blodprøvetagningen eller om resultatet heraf, ligesom det ikke fremgår, at blev informeret om betydningen af de forskellige værdier i blodet.

Det fremgår af s klage, at han ikke blev informeret om årsagen til, at han fik taget blodprøver, og at han ikke fik noget at vide om, at han havde modtaget 7 portioner blod natten igennem, ligesom han ikke blev informeret om betydningen af de lave værdier for så vidt angår blodprøverne.

Det fremgår af overlæge As udtalelse til sagen, at patienterne sædvanligvis informeres om årsagen til blodprøvetagninger, og hvis blodprøverne afviger fra normalværdierne, informeres patienterne også om dette. Afdelingens standard er dog, at man dagen efter operationen tager kontrolblodprøver, hvad angår blodprocent og væsketal for at sikre optimal behandling. Ved større blødning under eller efter operationen tages ovennævnte blodprøver også senere i forløbet. Det fremgår videre af overlæge As udtalelse til sagen, at patienterne normalt også meddeles resultaterne på stuegang, specielt hvis der er afvigelser fra normalen.

Der foreligger således modstridende oplysninger fra klager og overlæge A om, der blev givet information om blodprøvetagningerne og svarene herpå. Der foreligger ikke yderligere oplysninger i sagen, der kan understøtte den ene forklaring frem for den anden. Nævnet har ikke mulighed for at få sagen yderligere belyst, da nævnet træffer afgørelse på skriftligt grundlag og i modsætning til domstolene ikke har mulighed for at afhøre parter og vidner i forbindelse med sagens behandling.

I et sådant tilfælde gælder et almindeligt retsprincip om, at tvivlen skal komme den indklagede til gode.

Nævnet finder det herefter ikke tilstrækkeligt godtgjort, at de læger, der var involveret i behandlingen af i perioden fra den 2. til den 6. marts 2004, ortopædkirurgisk afdeling, , har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved deres information til vedrørende svar på blodprøver og årsagen hertil.

Nævnet kan oplyse, at efter lægelovens § 13, stk. 2 og efter Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 846 af 13. oktober 2003 om lægers pligt til at føre ordnede optegnelser samt Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 665 af 14. september 1998 om information og samtykke og videregivelse af helbredsoplysninger, skal lægen føre optegnelser i patientens journal om den givne information, således at det fremgår, hvilke oplysninger, der er givet patienten, og hvad patienten på denne baggrund har tilkendegivet.

Nævnet finder herefter, at 1. reservelæge B, overlæge A, speciallæge C, reservelæge D og afdelingslæge E har overtrådt lægelovens § 13, stk. 2, ved deres journalføring af den behandling og information, de gav i perioden fra den 3. til den 6. marts 2004, ortopædkirurgisk afdeling, .

Nævnets afgørelse af 3. klagepunkt
Sygeplejerske F har overtrådt lov om sygeplejersker § 5, stk. 1, ved sin behandling af den 16. marts 2004, ortopædkirurgisk afdeling, .

Overlæge A har overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 16. marts 2004, ortopædkirurgisk afdeling, .

Begrundelse
Det fremgår af journalen, at blev udskrevet den 16. marts 2004, og at overlæge A forinden tilså sårene efter operationen (cicatricen). På højre side var agrafferne fjernet, på venstre side kunne de fjernes, da cicatricen var upåfaldende fraset lidt irritation svarende til clipsene. Herefter skulle ses til 3 måneders kontrol ved fysioterapien og til 1 års kontrol i ortopædkirurgisk ambulatorium.

Det fremgår af sygeplejejournalen, at agrafferne på venstre side blev fjernet den 16. marts 2004, og at der var påsat strips.

Det fremgår af klagers oplysninger, at det viste sig, at der fortsat sad 2 agraffer i såret på venstre side.

Det fremgår af journalen fra s egen læge, at der den 22. marts 2004 manglede at blive fjernet 2 suturer.

Det fremgår af overlæge As udtalelse til sagen, at hvis man normalt efterlader clips i forbindelse med en fjernelse, bliver der sædvanligvis arrangeret fjernelse på et senere tidspunkt.

Det fremgår af sygeplejerske Fs udtalelse til sagen, at alle agraffer (metalklammer) normalt fjernes, samt at det i den aktuelle situation var en afsluttende sygeplejestuderende, der fjernede disse. Det fremgår videre af sygeplejerske Fs udtalelse til sagen, at det er normal procedure, at studerende på dette niveau selvstændigt og uden opsyn kan gøre dette stykke arbejde. Sygeplejerske F kontrollerede derfor ikke ved selvsyn, at alle agraffer var fjernet.

Nævnet har ikke kompetence til at behandle klager over studerende og andre, der benyttes som medhjælp af sundhedspersoner, men nævnet har kompetence til at vurdere, hvorvidt den pågældende sundhedsperson - i dette tilfælde sygeplejerske F - har instrueret og kontrolleret medhjælpen tilstrækkeligt.

Det er nævnets opfattelse, at fjernelse af agraffer kan være forbundet med visse vanskeligheder, hvorfor sygeplejerske F ved selvsyn burde have inspiceret operationsarret forud for udskrivelsen af den 16. marts 2004, ortopædkirurgisk afdeling, .

Nævnet finder på den baggrund, at sygeplejerske F handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved ikke at sikre sig, at den sygeplejestuderende havde fjernet alle agraffer.

Nævnet finder videre, at overlæge A handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard den 16. marts 2004 ved sit tilsyn af cicatricen hos , idet nævnet finder tilstrækkeligt grundlag for at antage, at der blev efterladt 2 agraffer i den venstresidige cicatrice ved udskrivelsen den 16. marts 2004.