Klage over manglende opfølgning på iværksat behandling ved medgivelse af recept på antibiotisk behandling

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere afdelingslæge for hans behandling af den 1. oktober 2004 på ortopædkirurgisk afdeling, , jf. lægelovens § 6.

Sagsnummer:

0655320

Offentliggørelsesdato:

20. juni 2006

Juridisk tema:

Ansvarsfordeling

Speciale:

Ortopædkirurgi

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere afdelingslæge <****> for hans behandling af <****> den 1. oktober 2004 på ortopædkirurgisk afdeling, <****>, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb
Den 23. august 2004 blev genindlagt på sygehuset, idet hun tidligere var blevet behandlet for et brud på venstre ankel, og nu havde temperaturforhøjelse og smerter ved operationssåret.

Hun blev ved indlæggelsen sat i behandling med Diclocil (antibiotika) 1 g x 3, som blev givet intravenøst.

Ved sårtilsyn den 1. oktober 2004 blev det vurderet, at kunne udskrives, og at hun skulle overgå til behandling med Diclocil i tabletform.

blev atter indlagt den 9. oktober 2004 med mistanke om genkomst af infektionen i venstre fodledsregion. Det blev konstateret, at tabletbehandlingen med Diclocil ikke var blevet iværksat.

Klagen
Der er klaget over følgende:

• at ikke modtog korrekt behandling.

Det er herved anført, at den planlagte behandling med Diclocil ikke blev fulgt op, idet hun ikke fik Diclocil med hjem ved udskrivning.

Nævnets afgørelse af klagen
Afdelingslæge har overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 1. oktober 2004 på ortopædkirurgisk afdeling, .

Begrundelse
Det fremgår af journalen den 1. oktober 2004, at ved sårtilsynet havde en ca. 2 x 1,5 cm overfladisk defekt og en lidt mindre defekt langs det yderste ar (cikatrice). Tilsynet blev forestået af afdelingslæge .

Det fremgår yderligere af journalen denne dag, at skulle overgå til tabletbehandling med Diclocil, og kunne udskrives. Såret skulle skiftes hver anden dag, og hun skulle komme til kontrol 7 dage senere.

Det fremgår af journalen den 9. oktober 2004, at blev genindlagt, og at det blev konstateret, at tabletbehandlingen med Diclocil ikke var iværksat i forbindelse med udskrivningen den 1. oktober 2004.

Det fremgår af administrerende overlæge s udtalelse til sagen, at den almindelige procedure på afdelingen er således, at den udskrivende læge ved stuegang vurderer om den medicinske behandling skal fortsætte, og i så fald sørger for udstedelsen af en recept.

På den baggrund er det nævnets vurdering, at afdelingslæge som udskrivende læge burde have sikret sig, at der blev udstedt en recept til på Diclocil i overensstemmelse med ordinationen.

Nævnet finder, at afdelingslæge har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af .