Klage over at der ikke blev iværksat yderligere undersøgelser ved luftvejssymptomer hos yngre kvinde

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere praktiserende læge A for hans behandling af <****> den 9. maj 2005 i sin klinik, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere praktiserende læge A for hans behandling af <****> den 3. maj 2005, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere praktiserende læge B for hans behandling af <****> den 12. maj 2005 i sin klinik, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb
havde været rask indtil den 2. maj 2005, hvor hun fik luftvejsproblemer. Den 3. maj 2005 var hun hos praktiserende læge A, der ved undersøgelsen af hende fandt, at hun havde hævede kirtler på halsen.

Den 9. maj 2005 henvendte sig telefonisk til læge A, da hun havde det værre, og da hun havde haft det skidt i weekenden. Lægen ordinerede antibiotika.

Den 12. maj 2005 blev set af praktiserende læge B, da hun havde smerter under venstre bryst, og da hun stadig hostede. Hun var øm svarende til muskulaturen mellem ribbenene, og lægen fortsatte antibiotikabehandlingen.

Den 20. maj 2005 blev atter set af læge A, da hun havde smerter i maven, som var udspilet. Ved stetoskopi af lungerne var der svækket til ophævet respirationslyd på venstre lunge. Hun blev samme dag henvist til medicinsk afdeling, , til videre udredning af lungesymptomerne. Samme dag blev hun indlagt på den medicinske afdeling, hvor man fandt ophævet respirationslyd på venstre side, normal respirationslyd på højre side. Røntgenundersøgelse viste stor væskeansamling på venstre side. Der blev samme dag foretaget punktur af venstre lungehule med udtømmelse af 2200 ml blodtilblandet væske.

Den efterfølgende dag havde blodigt opspyt, og der var primært mistanke om, at hun have haft en blodprop i lungen, eventuelt lungebetændelse, og der blev fortsat antibiotisk behandling.

CT-skanning den 23. maj 2005 gav mistanke om ondartet lymfekræft, hvorfor der blev foretaget knoglemarvsundersøgelse. Undersøgelsen viste dog ikke tegn på lymfekræft. På mistanke om underlivslidelse blev der foretaget gynækologisk undersøgelse, som ej heller tydede på gynækologisk lidelse. Den 26. maj 2005 blev det besluttet at overføre til med henblik på yderligere udredning.

Den 27. maj 2005 blev modtaget på , hvor der den samme dag foretoges kikkertundersøgelse af lungerne, og hvor man allerede her fik mistanke om en kræftsvulst, og hvorfra der blev taget vævsprøver. Samtidigt blev der foretaget en kikkertundersøgelse af brysthulen med vævsprøver fra lymfekirtler. Frysemikroskopi foretaget samme dag viste, at det drejede sig om kræftceller, og blev henvist til onkologisk behandling allerede samme dag.

Den 31. maj 2005 kom det endelige svar på vævsprøverne, som viste, at det drejede sig om en primær lungekræft.

Den 1. juni 2005 blev overført til onkologisk afdeling, , hvor der blev givet en kemo og en strålebehandling, men på trods af dette havde man mistanke om fortsat vækst af kræftsvulsten. Hun blev herefter udskrevet til en særlig pleje, hvilket indebar, at hun, hvis tilstanden tillod det, kunne være i sit hjem og ellers kunne indlægge sig selv når som helst på , uden forudgående lægelig henvisning.

Tilstanden blev forværret, og afgik ved døden den 20. juni 2005.

Klagen
Der er klaget over følgende:

• At de praktiserende læger ikke iværksatte relevante undersøgelser, herunder røntgenundersøgelse af s lunger i forbindelse med, at hun havde smerter, og svært ved at trække vejret.

Det er herved anført, at efterfølgende fik konstateret lungekræft, og døde af dette.

Nævnets afgørelse af klagen
Læge A har overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 9. maj 2005 i sin klinik.

Læge A har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 3. maj 2005 i sin klinik.

Læge B har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 12. maj 2005 i sin klinik.

Begrundelse
Det fremgår af journalen den 3. maj 2005, at henvendte sig til læge A, da hun havde luftvejsproblemer. Lægen fandt tegn til luftvejsinfektion (”Li”) med hævelse af halskirtlerne og ordinerede smertestillende behandling (Ibuprofen.)

Ifølge klager hostede blod op.

Ifølge journalen samt udtalelse fra læge A foreligger der ikke oplysninger om, at hostede blod op.

Der foreligger således modstridende oplysninger fra klager og læge A om hvorvidt kastede blod op. Der foreligger ikke yderligere oplysninger i sagen, der kan understøtte den ene forklaring frem for den anden. Patientklagenævnet har ikke mulighed for at få sagen yderligere belyst, da Patientklagenævnet træffer afgørelse på skriftligt grundlag og i modsætning til domstolene ikke har mulighed for at afhøre parter og vidner i forbindelse med behandlingen af sagen.

I et sådant tilfælde gælder et almindeligt retsprincip om, at tvivlen skal komme den indklagede til gode.

På denne baggrund finder nævnet ikke grundlag for at fastslå, at til læge A skulle have oplyst, at hun hostede blod op.

Det er nævnets vurdering, at læge A den 3. maj 2005 iværksatte relevante undersøgelser og reagerede relevant på det ved undersøgelsen konstaterede.

Nævnet finder herefter, at læge A ikke handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 3. maj 2005 i sin klinik.

Det fremgår videre af journalen den 9. maj 2005, at telefonisk kontaktede læge A, da hun havde haft en meget skidt week end, hun havde sovet meget, havde trykken for brystet, øresmerter og hoste. Hun havde ikke målt sin temperatur. Lægen udskrev recept på antibiotika.

Ifølge klager var ude af stand til at tage til lægen, men lægen havde ikke tid til komme på et sygebesøg.

Det fremgår ikke af læge As udtalelse, hvorvidt han blev forespurgt om sygebesøg.

Det er nævnets vurdering, at det i visse tilfælde kan være relevant at udskrive recept på antibiotika telefonisk. Men med s symptomer var der mistanke om en lungelidelse med lidt diffuse oplysninger om smerter. Videre forelå der oplysning om, at hun ikke følte sig i stand til at bevæge sig af sted til lægehuset. var en yngre ellers rask kvinde, og der var mange forskellige diagnosemuligheder, hvoraf ingen var så oplagt, at det var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard at behandle uden undersøgelse. Der kunne således både være tale om en alvorligere infektionstilstand (lungebetændelse) og om kredsløbsproblem (blodprop i lunge), ligesom der kunne være tale om en fredeligere virustilstand.

Det er nævnets vurdering, at læge A den 9. maj 2005 burde have undersøgt , førend han ordinerede penicillin, da sygdomsforløbet på det pågældende tidspunkt ikke var afklaret.

Det er videre nævnets vurdering, at læge A som et minimum burde have afslået at telefonordinere et penicillinpræparat i den givne situation og fastholde at en sådan behandling skulle følge en undersøgelse. Hvis herefter havde fastholdt, at hun ikke var i stand til at komme op lægens konsultation, havde det været nærliggende at overveje at aflægge et sygebesøg, for på den måde at sikre, at der ikke var tale om en alvorligere, behandlingskrævende tilstand.

Nævnet finder herefter, at læge A har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 9. maj 2005 i sin klinik.

Det fremgår af journalen den 12. maj 2005, at henvendte sig til læge B, da hun havde smerter under venstre bryst samt fortsat hoste uden sekret. Lægen foretog en lytteundersøgelse af hjerte og lunger og fandt forholdene normale, mens der var ømhed i musklerne imellem ribbenene på hende. På dette grundlag fortsatte lægen den ordinerede antibiotiske behandling.

Det er nævnets vurdering, at det var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard, at læge B fortsatte den antibiotiske behandling, da han ikke fandt alarmerende forhold ved sin undersøgelse af den 12. maj 2005.

Nævnet finder herefter, at læge B ikke har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 12. maj 2005 i sin klinik.