Klage over praktiserende læges manglende undersøgelser

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere praktiserende læge <****> for hans behandling af <****> den 20. oktober 2004 og den 20. januar 2005 i sin klinik, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere praktiserende læge <****> for hans journalføring af behandlingen af <****> den 20. oktober 2004 og den 20. januar 2005 i sin klinik, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb
blev den 20. oktober 2004 undersøgt af praktiserende læge , idet han havde smerter i knæet, der også var hævet. Lægen fandt, at der var mistanke om vækstlidelse og henviste til røntgenundersøgelse. Røntgenundersøgelsen var normal.

opsøgte igen læge den 20. januar 2005, da han havde ondt og nu gik dårligt. Han blev atter henvist til røntgenundersøgelse, nu også af venstre knæ. Der blev foretaget røntgenundersøgelse af venstre knæ, der viste normale forhold.

blev ultimo marts af anden praktiserende læge henvist til ortopædkirurgisk afdeling, hvor han blev indlagt den 26. marts 2005, idet han på dette tidspunkt ikke kunne støtte på venstre ben.

På sygehuset fandt lægerne skred i den del af begge lårbenshoveder, der udgør knoglens vækstzone indtil man er fuldt udvokset (epifysiolyse). Såvel højre som venstre lårbensknogle blev herefter opereret med isætning af skruer. blev herefter udskrevet med kørestol, idet han ikke måtte støtte på benene i 6 uger efter operationen.

Klagen
Der er klaget over følgende:

• At læge ikke iværksatte relevante undersøgelser og behandling af s knæ i forbindelse med, at han havde mange smerter.

Nævnets afgørelse af klagen
Læge har overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 20. oktober 2004 og den 20. januar 2005 i sin klinik.

Læge har overtrådt lægelovens § 6 ved sin journalføring af sin behandling af den 20. oktober 2004 og den 20. januar 2005 i sin klinik.

Begrundelse
Det fremgår af journalen den 20. oktober 2004, at blev undersøgt af læge , da han havde smerter i knæet, og da det også var hævet. Lægen fandt, at der var mistanke om vækstlidelse (Osgood Schatter) i højre knæ. På denne baggrund henviste lægen ham til røntgenundersøgelse af knæet, der viste normale forhold.

Nævnet kan oplyse, at når et ungt menneske i teenagealderen henvender sig med spontant opståede smerter i knæene, bør en række lidelser overvejes. Herunder Osgood Schatter, der ytrer sig ved direkte ømhed på et senehæfte øverst fortil på skinnebensknoglen. Diagnosen kan som hovedregel stilles klinisk. En anden hyppig lidelse i den aldersklasse er Chondromalacia Patellae, der er udtryk for, at knæskallen sporer skævt i forhold til lårbensknoglen, hvorved der opstår ubalance og smerter i knæleddet, der eventuelt kan forværres ved kalkudfeldninger på bagsiden af knæskallen. Alvorligere sene og bruskskader foreligger næppe, når der ikke foreligger tilgrundliggende traume. En væsentlig iagttagelse er, at hoftelidelser ofte giver anledning til knæsmerter. I sådanne tilfælde bør forstyrrelser i knoglernes vækstlinier mistænkes, og det vil derfor være relevant med røntgen af såvel knæ som hofter.

Det er nævnets vurdering, at læge den 20. oktober 2004 ikke iværksatte tilstrækkelige undersøgelser af , herunder også en røntgenundersøgelse af hofteleddene.

Det fremgår af journalen den 20. januar 2005, at atter henvendte sig, da han havde svært ved at rette sit knæ ud, og havde smerter. Læge henviste ham til røntgenundersøgelse af begge knæ.

Det er nævnets vurdering, at læge ikke iværksatte relevante undersøgelser, herunder undersøgelse af begge hofter.

Nævnet finder herefter, at læge har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 20. oktober 2004 og den 20. januar 2005 i sin klinik.

Det fremgår ikke af journalen, hvilken egentlig undersøgelse læge foretog. Videre fremgår der ikke nogen diagnostiske overvejelser i øvrigt ud over den tentative diagnose, Osgood Schatter.

Det er nævnets vurdering, at læge s journalføring af behandling ikke var tilstrækkelig.

Det er nævnets opfattelse, at en praktiserende læges pligt til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed omfatter en pligt til at føre ordnede optegnelser i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 846 af 13. oktober 2003.

På denne baggrund finder Patientklagenævnet, at læge har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin journalføring af behandlingen af den 20. oktober 2004 og den 20. januar 2005 i sin klinik.