Klage over øjenlæges manglende henvisning til akut undersøgelse af symptomer på nethindeløsning

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere reservelæge <****> for manglende journalføring af behandling af <****> den 21. november 2004 på øjenafdelingen, <****>, jf. lægelovens § 13, stk. 2.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere reservelæge <****> for hans behandling af <****> den 21. november 2004 på øjenafdelingen, <****>, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb
Den 21. november 2004 henvendte sig til lægevagten, , på grund af underligt lys samt en sort slange, der bevægede sig i venstre øje efterfulgt af sorte prikker. Vagtlægen henviste til vagtlægen på , der foranledigede, at fik en telefonsamtale med den vagthavende reservelæge , øjenafdelingen, .

Reservelæge vurderede, at s symptomer skyldtes en løsning af glaslegemet i venstre øje, og anbefalede, at henvendte sig til praktiserende øjenlæge den følgende hverdag.

Den 22. november 2004 henvendte sig til øjenlæge, som samme dag henviste hende til øjenklinikken på , hvor der blev påvist en rift i nethinden på venstre øje.

blev den 22. og 26. november 2004 behandlet for riften (fotokoagulation) og den 1. december 2004 blev der foretaget yderligere behandling af riften (cryopeksi).

Klagen
Der er klaget over følgende:

• At vagthavende øjenlæge ikke foretog korrekt behandling af ved telefonisk henvendelse den 21. november 2004 på øjenafdelingen, .

Det er herved anført, at øjenlægen ikke foretog korrekt behandling, idet han ikke på baggrund af oplysning om s symptomer, nemlig at hun så et underligt lys samt en sort slange som bevægede sig i hendes venstre øje efterfulgt af en masse sorte prikker, fandt anledning til akut undersøgelse af hendes øjne, men henviste hende til øjenundersøgelse næste dag. Hun fik næste dag hos anden øjenlæge konstateret nethindeløsning.

Nævnets afgørelse af klagen
Reservelæge har overtrådt lægelovens § 13, stk. 2, for sin manglende journalføring af behandling af den 21. november 2004 på øjenafdelingen, .

Reservelæge har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 21. november 2004 på øjenafdelingen, .

Begrundelse:
Det fremgår af klageskrivelsen, at oplyste, at hun så et underligt lys samt en sort slange, som bevægede sig i hendes venstre øje efterfulgt af en masse sorte prikker (fluesværm/mouches volantes).

Det fremgår af journalen den 22. november 2004 fra øjenafdelingen, , at oplyste, at hun havde set talrige sorte prikker, og at man fandt to hesteskoformede nethinderifter.

Ifølge udtalelse fra reservelæge til sagen oplyste , at hun havde haft en enkelt episode med flimrende lys, og at der var kommet en slange i hendes synsfelt, som hun kunne se flimrende igennem. Reservelægen er af den overbevisning, at han spurgte ind til det beskrevne lysfænomen, så som hyppighed, varighed, og om der på noget tidspunkt havde været en skygge, hun ikke kunne se igennem. Han spurgte også til hendes almindelige helbred og specielt øjenforhold, f.eks. svær nærsynethed, samt om hun havde et fast medicinforbrug. På baggrund af disse oplysninger vurderede reservelægen, at det drejede sig om glaslegemeløsning, og han anbefalede roligt regime og kontakt til praktiserende øjenlæge for at få afklaret symptomerne.

Nævnet kan oplyse, at et lysfænomen, som beskrevet af i klageskrivelsen, kan skyldes trækpåvirkning fra glaslegemet på nethinden i forbindelse med et glaslegemesammenfald, der er et normalt aldersfænomen og tillige kan optræde i tidligere alder ved højere grader af nærsynethed som i s tilfælde.

En mørk, slangeagtig figur i bevægelse i synsfeltet kan frembringes af sammenklumpet glaslegeme som led i et glaslegemesammenfald, men kan også skyldes en blødning fra nethinden.
Pludselig opståen af en masse sorte prikker, som beskrevet af i hendes klageskrivelse samt i journalen ved undersøgelsen den 22. november 2004 på øjenafdelingen, er derimod et umiskendeligt (patognomonisk) tegn på blødning fra nethindens blodkar, og skal dermed få øjenlægen til at tænke på en rift i nethinden i forløbet af et glaslegemesammenfald.

Det bemærkes, at reservelæge ikke ifølge sin udtalelse til sagen specifikt spurgte til fluesværm.
Selv om reservelæge s diagnostiske udspørgen og vurdering således ikke var korrekt, jvf. fundet af to hesteskoformede nethinderifter på øjenafdeling, dagen derpå, er det nævnets opfattelse, at man ikke i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig fremgangsmåde kan påstå, at reservelæge burde have foretaget en undersøgelse af den 21. november 2004, idet der ikke er fagligt belæg for, at en rift i nethinden skal behandles inden for det døgn, den opstår. Det anses således i henhold til almindelig anerkendt faglig standard at være forsvarligt at vente til dagen efter med undersøgelse og eventuel behandling af symptomer, som de af beskrevne.

noterer i sin klageskrivelse, at såvel vagtlægen som egen læge og egen øjenlæge har gjort indvendinger imod denne faglige fremgangsmåde, og det kan da også anføres, at den almindeligt anerkendte faglige standard i tilfælde som det påklagede, hvor symptomer opstår i forløbet af en weekend, synes mere influeret af praktiske end ideale hensyn, for så vidt som der ikke eksisterer undersøgelser, der belyser forskellen i synstab mellem akut og subakut undersøgelse og behandling af nethinderifter.

Nævnet finder på det grundlag, at reservelæge ikke har behandlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard den 21. november 2004 på øjenafdelingen, .

Ifølge udtalelse til sagen fra den ledende overlæge fremgår det, at der ikke foreligger journal fra reservelæge s telefoniske konsultation med den 21. november 2004.

Nævnet kan oplyse, at det følger af lægelovens § 13, stk. 2, at sygehuse, klinikker o.lign. er pligtige til at føre ordnede optegnelser over deres behandling af syge og over, hvad der er iagttaget vedrørende de pågældende sygdomstilfælde.

Nævnet finder på det grundlag, at reservelæge har behandlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin manglende journalføring af behandling af hende den 21. november 2004 på øjenafdelingen, .