Klage over manglende samtykke til operation

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge for hans information af den 22. januar 2004 på , jf. lov om patienters retsstilling § 6.Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge for hans behandling af den 28. maj 2003 på , jf. lægelovens § 6.

Sagsnummer:

0655512

Offentliggørelsesdato:

20. januar 2007

Juridisk tema:

Information og samtykke

Speciale:

Kirurgi

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge <****> for hans information af <****> den 22. januar 2004 på <****>, jf. lov om patienters retsstilling § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge <****> for hans behandling af <****> den 28. maj 2003 på <****>, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb


blev den 8. april 2003 undersøgt af overlæge i hans privatkonsultation, , da han gennem 1½ år havde haft vandladningsproblemer, samt vanskelighed med at trække forhuden frem efter samleje.

Ved undersøgelse fandt overlæge , at skulle gennemgå yderligere undersøgelser. Overlægen kunne ved undersøgelsen ikke umiddelbart se nogle forandringer af forhuden af penis, men på s anmodning blev der planlagt operation med fjernelse af forhuden.

Operationen heraf blev foretaget i lokalbedøvelse af overlæge den 28. maj 2003 i hans privatkonsultation, .

På baggrund af de foretagne undersøgelser vurderede overlæge den 29. april 2003, at havde en svær afløbshindring fra blæren (svær infravesical afløbshindring) på baggrund af en dysfunktion af blærehalskirtlen, og han blev indstillet til operation af blærehalskirtlen. Der blev skrevet henvisning til urologisk afdeling, . Fornyet henvisning blev senere sendt til urologisk afdeling, (egen amtskommune), da den oprindelige var bortkommet.

Den 31. december 2003 blev undersøgt i kirurgisk ambulatorium, , hvor der blev fundet indikation for operation i form af et snit i blærehalskirtlen udført gennem urinrøret (TUIP - Transurethral incision af prostata). På grund af lang ventetid blev tilbudt behandling på .

Den 22. januar 2004 var til forundersøgelse hos overlæge , , som tilbød operation. Ved samme undersøgelse oplyste , at hans penis i erigeret tilstand nu var 3-4 cm kortere end før operationen. Overlæge fandt, at der intet påfaldende var at se med rigelig løs hud på penisskaftet.

Operationen blev foretaget den 9. februar 2004 i fuld bedøvelse af overlæge , der foretog en resektion af blærehalskirtlen.

Ved ambulant kontrol hos overlæge den 23. februar 2004 havde gennem de sidste to dage havde haft en del blødning i urinen. Overlægen vurderede, at det var på grund af afstødning af skorper og at det således var normalt.

Den 2. marts 2004 kontaktede overlæge telefonisk, idet han nu blødte med koagler. Overlægen satte ham i behandling med tabletter, der hæmmer blødning.

Ved ambulant kontrol den 23. marts 2004 hos overlæge var i antibiotisk behandling på grund af mistanke om infektion. Han klagede desuden over smerter i urinrøret ved vandladning samt blødning i slutningen af vandladningen. Der blev foretaget en vandladningskurve (miktiografi), som dog var inkonklusiv på grund af for lille vandladningsvolumen. Overlægen fortsatte den blødningshæmmende behandling og ordinerede smertestillende tabletter.

Ved konsultation hos praktiserende læge den 20. april 2004 klagede over gener efter operationen i form af sivende vandladning. Han blev henvist til , der videresendte henvisningen til urologisk afdeling,. Han klagede videre over, at huden på penis føltes for kort ved rejsning, hvorved han fik voldsomme smerter. Praktiserende læge henviste ham til plastikkirurg.

Ved kontrol hos overlæge den 4. maj og den 22. juni 2004 var vandladningskurven normal, og der var ingen vandladningsproblemer. klagede primært over manglende sædafgang og fornemmelse af manglende rejsning. Han blev sat i behandling med medicin mod impotens. Der blev aftalt ny kontrol i august 2004, som han dog ikke har været til.

Den 12. maj 2004 blev undersøgt af praktiserende speciallæge i plastikkirurgi. Han klagede over, at arret strammede, og at huden var for kort. Den praktiserende speciallæge fandt, at huden var rimelig løs på penisskaftet og at arret var en smule hævet (indureret), men ikke voldsomt. Speciallægen skønnede, at forholdene var indenfor normalområdet efter operationen. Han vurderede, at det eneste man kunne gøre var at fjerne arret og indlægge et hudtransplantat, men var i tvivl om dette ville kunne give en bedring. Han henviste til plastikkirurgisk afdeling, , med henblik på vurdering af dette.

Den 24. august 2004 og 25. maj 2005 var til undersøgelser på plastikkirurgisk ambulatorium, . Billeder af hans penis med rejsning viste en optrækning af pungen og af huden ved roden af penis, samt et aragtigt (fibrøst) område lige under penishovedet. Billederne blev drøftet på en afdelingskonference. Konklusionen blev, at man ikke mente at kunne hjælpe ham med en hudplastik og at risikoen for at det blev endnu værre også var tilstede. Han blev således afsluttet uden behandling.

Den 17. december 2004 blev undersøgt af en læge på urologisk afdeling, , på grund af problemer med rejsning. Det blev planlagt, at han skulle tage et billede af penis, når der var rejsning.

Klagen


Der er klaget over følgende:

1. At blev opereret på prostata, uden at have givet samtykke hertil.

2. At penisskaftet ved operationen blev gjort kortere.

Nævnets afgørelse af 1. klagepunkt


Overlæge har ikke overtrådt lov om patienters retsstilling § 6 ved sin behandling af den 22. januar 2004. Nævnet finder dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om overlægen havde udleveret skriftlig information om indgrebet og eventuelle komplikationer for at opnå, at havde forstået de givne oplysninger.

Begrundelse


Det fremgår af journalen den 22. januar 2004, at var til forundersøgelse hos overlæge , . Han var henvist fra eget sygehus på grund af ventetid. Han havde vandladningsproblemer i form af dårlig strålekraft med afbrudt stråle og hyppige vandladninger. Der var tidligere blevet påvist, at der var svær afløbshindring fra blæren på grund af dysfunktion af blærehalskirtlen.

Nævnet kan oplyse, at man foretager aflastning ved enten at foretage et snit i blærehalsen eller at bortskære noget af blærehalskirtlen (resektion). Det er alment anerkendt, at man oftest ikke kan afgøre om et snit i blærehalsen er tilstrækkeligt før under selve indgrebet, hvorfor patienterne almindeligvis bliver informeret om, at resektion kan blive nødvendig for at opnå effekt.

Ved forundersøgelsen blev ifølge journalen informeret om, at der var en risiko ved de to operationstyper på henholdsvis 25 og 80 % for, at der efterfølgende ville være tilbageløb af sæden til blæren i forbindelse med sædafgang (retrograd ejakulation) og en risiko på 0 – 5 % for problemer med at få rejsning (erektiv dysfunktion), hvis der blev foretaget en resektion af blærehalskirtlen.

Herefter blev der ifølge journalen planlagt et operativt indgreb til den 9. februar 2004.

Det er nævnets vurdering, at overlæge informerede tilstrækkeligt, herunder om de eventuelle komplikationer og risici hertil. Men det havde imidlertid været hensigtsmæssigt, at overlægen havde udleveret skriftligt informationsmateriale om operationen for at minimere risikoen for misforståelser.

Det er videre nævnets vurdering, at fik tilstrækkelig mundtlig information til, at han på denne på baggrund accepterede operation.

Nævnet finder herefter, at overlæge har informeret tilstrækkeligt forud for operationen den 9. februar 2004. Nævnet finder dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om overlægen havde udleveret skriftlig information om indgrebet og eventuelle komplikationer for at opnå, at havde forstået de givne oplysninger.

Nævnets afgørelse af 2. klagepunkt


Overlæge har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af 28. maj 2003.

Begrundelse


Det fremgår af journalen den 8. april 2003, at havde problemer med at føre forhuden tilbage efter samleje. Ved undersøgelse kunne overlæge ikke umiddelbart se forandringer i huden og der var ikke oplagt forsnævring af forhuden, men der blev aftalt en operation med fjernelse af forhuden.

Det er nævnets vurdering, at det var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard, at overlæge tilbød bortskæring af forhuden.

Ifølge journalen den 28. maj 2003 foretog overlæge bortskæring af forhuden.

Det fremgår af journalen fra praktiserende læge, urologisk og plastikkirurgisk afdeling, at efterfølgende følte, at arret strammede og at huden på penis var for kort. Efterfølgende undersøgelser har ikke påvist nogen oplagt forkortning eller behandlingskrævende arforandringer.

På denne baggrund er det nævnets vurdering, at generne fra arret er en hændelig komplikation til operationen.

Nævnet finder herefter, at overlæge ikke har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 28. maj 2003.