Klage over behandling med for store doser Morfin

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere de læger, som var involveret i behandlingen af <****> i perioden fra den 13. februar 2001 til den 6. august 2002 på medicinsk afdeling, <****>, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere de læger fra kirurgisk afdeling, <****>, som var involveret i behandlingen af <****> den 23. og den 25. september 2002, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb
Den 13. februar 2001 blev undersøgt i et ambulatorium på medicinsk afdeling, , da han gennem nogle måneder havde haft smerter i maven. Det blev planlagt, at han skulle have foretaget en kikkertundersøgelse af mavesækken og af endetarmen.

Da kikkertundersøgelserne og de andre undersøgelser, som blev foretaget, ikke kunne give nogen forklaring på smerter, og da han fik det bedre, og lægerne formodede, at der var tale om et lændehold, blev behandlingen af ham afsluttet den 29. maj 2001.

Den 1. november 2001 blev imidlertid på ny undersøgt i ambulatoriet på grund af konstante mavesmerter og tydelig blodmangel. Han fik iværksat behandling med mavesårsmedicin, som imidlertid ikke havde nogen virkning.

Den 19. december 2001 fik foretaget en CT-scanning, hvorved der blev fundet to sygelige forandringer i leveren. Det var ikke muligt at tage biopsier herfra. Det blev efterfølgende vurderet, at der ikke var tegn på, at der var tale om en ondartet sygdom, men at det dog ikke fuldstændigt kunne udelukkes.

Den 9. april 2002 fik foretaget en kontrol CT-scanning af maven, hvorved det blev konstateret, at forandringerne ikke var tiltaget i størrelse. Det blev på denne baggrund konkluderet, at der formentlig var tale om knuder med større ansamling af blodkar, hvorefter undersøgelsesprogrammet blev afsluttet.

Den 24. juni 2002 blev igen indlagt på medicinsk afdeling, , da han havde fået yderligere blodmangel og forøgede mavesmerter. Han fik foretaget kikkertundersøgelse af tyndtarmen, som ikke gav mistanke om nogen ondartede forhold.

Den 11. juli 2002 blev undersøgt af overlæge A i ambulatoriet, som på baggrund af den kliniske undersøgelse mistænkte ondartet sygdom i mave-tarmkanalen. Der blev på denne baggrund iværksat et udredningsforløb med kikkertundersøgelse af mavesækken og af ende- og tyktarmen, samt CT-scanning af maven og undersøgelse for cancer i blærehalskirtlen.

På baggrund af fundene ved CT-scanningen blev der den 13. august 2002 foretaget en kikkertundersøgelse af galdeveje og bugspytkirtelgange, som imidlertid ikke gav mistanke om svulstdannelse (tumor).

Den 29. august 2002 fik foretaget flowmåling af pulsårene i tarmkrøset, hvorved det blev påvist stop i den ene af pulsårene.

Den 17. september 2002 blev opereret med fjernelse af en 5 x 6 x 7 cm stor kræftsvulst, som involverede tyndtarmen 2 steder samt tyktarmen. Han blev efter operationen overført til intensiv afdeling.

Den 23. september 2002 blev overført til kirurgisk afdeling, da han ikke længere fik respiratorbehandling, og der var aftagende behov for smertestillende medicin, og han var feberfri.

Den 23. september 2002 sent om aftenen udviklede lavt blodtryk, hvorfor væsketerapien blev øget, og han blev tilbageflyttet til intensiv afdeling.

Den 24. september 2002 om morgenen var alment påvirket med spændt mave. I løbet af eftermiddagen forværredes hans tilstand. På mistanke om lækage i tarmen på operationsstedet fik han foretaget akut operation, hvorved det blev konstateret, at hele tarmområdet var uden liv. Det blev vurderet, at yderligere behandling var formålsløs, og han blev tilbageflyttet til intensiv afdeling, hvor han fik respiratorbehandling samt beroligende og smertestillende behandling.

Den 25. september 2002 afgik ved døden.

Klagen
Der er klaget over følgende:

1. at lægerne på medicinsk afdeling, , i perioden fra den 13. februar 2001 til den 22. januar 2002 ikke foretog tilstrækkelige undersøgelser af .

Det er herved anført, at i denne periode blev undersøgt af 9 forskellige reservelæger, uden at modtage den korrekte behandling.

2. at overlæge A ikke ordinerede en MR-scanning den 11. juli 2002.

Det er herved anført, at en CT-scanning 16 dage senere blandt andet viste en fortykket væg i mavesækken på op til 2 cm.

3. at lægerne på kirurgisk afdeling ikke foretog en tilstrækkelig behandling af den 23. september 2002.

Det er herved anført, at s datter denne dag fandt ham med stærke smerter, uden at lægerne havde afhjulpet dette.

4. at lægerne på kirurgisk afdeling ikke foretog en korrekt behandling af den 25. september 2002, idet de kl. 6 øgede infusionen af morfin fra 2 til 2, 5 mg, og kl. 9.20 til 3 mg.

Det er herved anført, at på denne behandling afgik ved døden.

Nævnets afgørelse af 1. og 2. klagepunkt
De læger, som var involveret i behandlingen af i perioden fra den 13. februar 2001 til den 6. august 2002 på medicinsk afdeling, , har ikke overtrådt lægelovens § 6.

Begrundelse
Den 13. februar 2001 blev undersøgt i ambulatoriet på medicinsk afdeling, , da han gennem nogle måneder havde haft periodiske smerter i den øvre del af maven. Han havde endvidere let blodmangel (anæmi) og let forhøjet enzym fra bugspytkirtlen (se-amylase). Der havde været forsøgt behandling med mavesårsmedicin (Acinol) uden nogen virkning. Han havde desuden haft et vægttab på 3-4 kg.

Det fremgår af journalen, at oplyste, at smerterne var opstået i forbindelse med, at han løftede en tung flise, og at de havde været konstant tilstede i 1-2 timer. Han havde ikke haft kvalme eller opkastning, og hans afføring var normal, idet der dog en enkelt dag havde været blod på papiret. Han havde den 21. december 2000 fået foretaget en ultralydsscanning af maven (abdomen), som var normal bortset fra en mistanke om venstresidig nyresten (nephrolithiasis). Han kunne i starten ikke spise ret meget andet end franskbrød og te, men kunne nu spise stort set normalt, idet der dog fortsat var lette mavesmerter ind i mellem efter måltider (postprandialt) .

Det fremgår endvidere af journalen, at undersøgelsen gav mistanke om en polyp i endetarmen. Med henblik på at undersøge for kræft i mavesækken (ventrikelcancer) eller mavesår (ulcus) blev der planlagt kikkertundersøgelse af mavesækken (gastroskopi) samt kikkertundersøgelse af ende- og tyktarm (rectoscopi). Herudover blev der ordineret blodprøver. Det blev planlagt, at han skulle komme til kontrol, når svarene på de planlagte undersøgelser forelå.

Blodprøverne viste stort set normale forhold, men blodprocenten var let nedsat.

Den 20. februar 2001 var det planlagt, at skulle have foretaget kikkertundersøgelse af endetarmen, men ifølge journalen kunne undersøgelsen ikke gennemføres på grund af manglende udrensning, hvorfor han fik en ny tid samt medicin til udtømning af tarmen. Kikkertundersøgelsen blev foretaget den 23. februar 2001, hvorved der blev fundet en lille, let blødende polyp 10 cm oppe i tarmen, hvorfra der blev taget en prøve til mikroskopi (biopsi), som viste normale forhold.

Den 1. marts 2001 fik ifølge journalen foretaget kikkertundersøgelse af mavesækken på kirurgisk afdeling, . Mavesækken fandtes timeglasformet, og slimhinden var let irriteret (ødematøs). Det var svært at få overblik over hele slimhinden. Det blev på baggrund af undersøgelsen konkluderet, at der var tale om forandringer forårsaget af en irriteret maveslimhinde (gastritlignende forandringer). Der blev taget en biopsi, som viste kronisk, minimal irritation (inflammation), men ingen bakterier. Der blev planlagt fornyet kikkertundersøgelse af mavesækken samt en kikkertundersøgelse af tyktarmen (koloskopi), som blev gennemført den 9. april 2001 på kirurgisk afdeling.

Det fremgår af journalen, at kikkertundersøgelsen af tyktarmen viste en lang slynget tarm, men i øvrigt var normal. Kikkertundersøgelsen af mavesækken viste et lille brok ved mavemunden (hiatushernie), samt en stor mængde væske i maven, som blev tilskrevet, at havde drukket vand på undersøgelsesdagen. Overlæge B konkluderede på baggrund af undersøgelsen, at mavesmerterne måske kunne tilskrives den konstaterede nyresten, hvorfor blev henvist til urologisk afdeling samt henvist til røntgenundersøgelse af nyrerne med kontrast (urografi).

Den 24. april 2001 var til undersøgelse i ambulatoriet, hvor han ifølge journalen oplyste, at smerterne fortsat var til stede hele tiden, men at de var aftaget i intensitet, og at smertestillende medicin således ikke var nødvendig. Der blev aftalt en ny tid til samtale efter foretagelsen af røntgenundersøgelse af nyrerne. Der blev endvidere taget blodprøver, der stort set viste uændrede værdier i forhold til den 13. februar 2001.

Den 15. maj 2001 fik ifølge journalen foretaget røntgenundersøgelse af nyrerne, som viste flere småforkalkninger ved venstre nedre nyrepol, som ikke var behandlingskrævende, og som ikke kunne forklare smerterne.

Den 29. maj 2001 var ifølge journalen til samtale i ambulatoriet, hvor han oplyste, at smerterne fortsat var til stede, men at de ikke var konstante. Det blev vurderet, at undersøgelsesprogrammet kunne afsluttes, men at han ved forværring kunne genhenvises af den praktiserende læge.

Den 1. november 2001 blev ifølge journalen atter undersøgt i ambulatoriet på grund af konstante øvre mavesmerte, som blev behandlet med smertestillende medicin (Mandolgin og Vioxx). Han havde genvundet det tidligere vægttab. Han havde ingen gener med afføringen eller vandladningen. Der var taget blodprøver den 4. oktober 2001, som viste, at han havde fået yderligere blodmangel (blodprocenten var faldet til 7,0), og at han havde et lavt jernindhold i blodet trods jerntilskud gennem 2 måneder. Der var desuden fortsat forhøjet sænkningsreaktion. På mistanke om en irriteret maveslimhinde blev der ordineret mavesårsmedicin (Lanzo). Der blev planlagt klinisk kontrol efter en måned forudgået af kontrol af blodprøver.

Ved kontrollen den 4. december 2001 blev det konstateret, at mavesårsmedicinen ikke havde haft nogen virkning, og at blodprøverne fortsat afveg fra det normale, idet der var let forhøjet sænkning og blodmangel. Der blev planlagt CT-scanning af maven (abdomen), nye blodprøver samt røntgenundersøgelse af lændehvirvelsøjlen (columna lumbalis).

CT-scanningen med kontrast blev foretaget den 19. december 2001. Der blev ved vurderingen af scanningsresultatet den 27. december 2001 fundet to sygelige (patologiske) forandringer (processer) i højre leverlap. Forandringerne lå på en sådan måde, at man ikke kunne lave en vævsprøve ved CT- scanningen.

Den 3. januar 2002 blev det ifølge journalen aftalt, at skulle have foretaget en ultralydsscanning af maven med henblik på udtagning af biopsier fra de konstaterede forandringer i leveren. Blodprøverne var fortsat ikke normale.

Den 9. januar 2002 fik foretaget røntgenundersøgelse af lændehvirvelsøjlen, som ifølge beskrivelsen viste let slidgigt (artrose) mellem 4. og 5. lændehvirvel.

Den 22. januar 2002 fik foretaget ultralydsscanning af leveren, men da forandringerne ikke var mulige at lokalisere, kunne biopsien ikke gennemføres. Der blev herefter besluttet, at han skulle henvises til en knoglescintigrafi i et fortsat forsøg på at afklare mistanken om en ondartet sygdom. Scintigrafien blev gennemført den 29. januar 2001 med indsprøjtning af radioaktivt kontraststof, men undersøgelsen viste ikke nogen sygelige forandringer i skelettet.

Den 31. januar 2002 var til kontrol i ambulatoriet, hvor undersøgelsesresultaterne blev gennemgået af overlæge C. Det blev anført i journalen, at fundet af to sygelige forandringer i leveren primært måtte betragtes som et tilfældigt fund, idet s gener var lokaliseret tværs over den øvre del af maven. Han blev derfor orienteret om, at der ikke var fundet tegn på, at der var tale om en ondartet sygdom, men at det ikke fuldstændigt kunne udelukkes. Det blev planlagt, at fundet skulle kontrolleres efter tre måneder. På mistanke om brok i mellemgulvet blev der aftalt røntgenundersøgelse af brystkassen, samt afhængig af røntgenfundet en ny CT-scanning.

Den 8. februar 2002 fik foretaget en røntgenundersøgelse af brystkassen, som ifølge beskrivelsen viste, at lunger, hjerte og lungehinder var normale.

Den 3. marts 2002 fik foretaget en røntgenundersøgelse med kontrast af spiserør og mavesæk. Undersøgelsen var normal uden tegn på brok i mellemgulvet.

Den 9. april 2002 fik foretaget CT-scanning af maven med kontrast, hvor de to tidligere processer i højre leverlap kunne genfindes. Ifølge beskrivelsen var processerne ikke tiltaget i størrelse, og det blev konkluderet, at det formentlig drejede sig om knuder med større ansamling af blodkar (hæmangiomer).

Den 16. april 2002 noterede ledende overlæge A fra medicinsk afdeling, at udredningsprogrammet kunne afsluttes med indkaldelse til en ny CT-scanning efter et år.

Den 18. juni 2002 noterede overlæge C i journalen, at s praktiserende læge havde rettet henvendelse, idet var blevet dårligere. Han havde tabt i vægt og blodprøver viste tiltagende blodmangel og stigende sænkning.

Den 24. juni 2002 blev indlagt på medicinsk afdeling, . Det fremgår af journalen, at han havde fået yderligere blodmangel (blodprocent på 5,4) samt forøgede mavesmerter. Han havde endvidere flere daglige vandtynde afføringer. Der blev iværksat et nyt udredningsforløb med tyndtarmsundersøgelse og blodprøver. Herudover fik han 2 portioner blod.

Den 25. juni 2002 blev det endvidere anført i journalen, at havde fornemmelse af ´stop i tarmen´ efter indtagelse af måltider.

Den 9. juli 2002 fik foretaget tyndtarmsundersøgelsen via sonde, som viste normale forhold.

Den 11. juli 2002 var til samtale hos overlæge A i ambulatoriet. Det blev noteret i journalen, at han havde haft et vægttab til 56,7, kg samt blodmangel, og det blev vurderet, at der var tegn på en blødning fra mave-tarmkanalen (gastrointestinal). Der blev besluttet, at han i uge 32 skulle indlægges med henblik på iværksættelse af et udredningsforløb bestående af fornyet kikkertundersøgelse af mavesækken, kikkertundersøgelse af ende- og tyktarmen, CT-scanning af maven og undersøgelse for cancer i blærehalskirtlen (prostatacancerscreening).

Overlæge A har anført i sin udtalelse til sagen, at han, da han så i ambulatoriet den 11. juli 2002, mistænkte alvorlig sygdom.

Den 16. juli 2002 blev efter henvendelse fra hustruen indlagt akut på medicinsk afdeling, , da han var blevet tiltagende dårlig. Ved indlæggelsen var der tegn på blodmangel samt sortfarvet afføring.

Den 18. juli 2002 fik foretaget kikkertundersøgelse af mavesækken, samt kikkertundersøgelse af ende- og tyktarmen, som viste normale forhold.

Den 23. juli 2002 blev der ifølge journalen foretaget undersøgelse med laktosebelastning, i hvilken forbindelse fik svære mavesmerter. Undersøgelsen var i øvrigt normal.

Den 26. juli 2002 fik foretaget CT-scanning af leveren med og uden kontrast, som ifølge beskrivelsen gav mistanke om fortykkelse af væggen i mavesækken (ventrikelvæggen) og en forstørrelse af bugspytkirtlens venstre del (cauda pancreatis). Ved scanningen blev der endvidere påvist to røntgentætte strukturer (subcapsulære hyperdensiteter) i højre leverlap og forskydning af pulsårene i tarmkrøset (mesenterialkarrene) mod venstre.

Da beskrivelsen af CT-scanningen forelå den 30. juli 2002 blev der bestilt et organkirurgisk tilsyn.

Den 6. august 2002 blev udskrevet med henblik på foretagelse af operation (eksplorativ laparatomi) den 13. august 2002 for at afklare fundene fra CT-scanningen.

Nævnet kan oplyse, at det er velkendt, at det sommetider kan være overordentlig vanskeligt at finde en kræftsvulst. I flere tilfælde finder man aldrig modersvulsten, hvorfor man kalder det kræft af ukendt oprindelse.

Det er nævnets opfattelse, at det i s tilfælde var meget svært at stille en diagnose, og at udredningsforløbet således var langvarigt med tiltagende symptomer

Det er endvidere nævnets vurdering, at de læger, som var involveret i behandlingen af på medicinsk afdeling, foretog relevante undersøgelser på baggrund af de symptomer, som han klagede over.

Det er således nævnets vurdering, at det var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard, at overlæge A den 11. juli 2002 på baggrund af s sygdomshistorie med tiltagende mavesmerter, vægttab og blødning gentog undersøgelserne af mavetarmkanalen for at sikre sig, at der ikke er en svulst der. Det er hermed nævnets vurdering, at det ikke var under normen for almindelig anerkendt fagligt standard, at overlæge A undlod at ordinere en MR-scanning den 11. juli 2002.

Samlet finder nævnet, at de læger, som var involveret i undersøgelserne og behandlingen af i perioden fra den 13. februar 2001 til den 6. august 2002 på medicinsk afdeling, , har levet op til normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Nævnets afgørelse af 3.og 4 klagepunkt
De læger fra kirurgisk afdeling, , som var involveret i behandlingen af den 23. og den 25. september 2002, har ikke overtrådt lægelovens § 6.

Begrundelse
Den 12. august 2002 blev indlagt på kirurgisk afdeling, . Det fremgår af journalen, at han ved indlæggelsen var bleg, kronisk medtaget og vejede 51 kg.

Den 13. august 2002 fik foretaget en kikkertundersøgelse med kontrast i galdeveje og bugspytkirtelgange (ERCP), som dog ikke gav mistanke om svulstdannelse (tumor).

Den 14. august 2002 noterede overlæge B i journalen, at fortsat havde smerteklager fra maven, og at han til tider også havde uro i benene, hvorfor der blev planlagt flowmåling af pulsårerne i tarmkrøset to uger senere.

Denne undersøgelse blev foretaget den 29. august 2002og viste stop i den ene af pulsårene (truncus iliacus). På denne baggrund blev det aftalt at drøfte undersøgelsen med karkirurgisk afdeling, hvorfor blev udskrevet i mellemtiden.

Den 7. september 2002 blev ifølge journalen indlagt akut på kirurgisk afdeling, , på grund af tiltagende dehydrering samt krampeagtige smerter i venstre side af maven. Han havde haft opkastninger i de seneste 14 dage og havde konstant diarré og var tiltagende træt. Der havde desuden været yderligere vægttab. Tilstanden blev observeret gennem nogle dage, og det tidligere undersøgelsesprogram blev gennemgået. Det blev herefter besluttet, at der skulle foretages operation (eksplorativ laparatomi).

Operationen blev ifølge journalen foretaget den 17. september 2002 med fjernelse af en 5 x 6 x 7 cm stor kræftsvulst, som involverede tyndtarmen 2 steder samt tyktarmen. Svulsten blev fjernet sammen med ca. 0,5 meter tyndtarm og et stykke af tyktarmen, og det blev skønnet, at der var tale om en fuldstændig fjernelse. I operationsforløbet var der i en periode sparsom blodforsyning til tarmen, men ved operationens afslutning var blodforsyningen i orden, og tarmen var vital. I tilslutning til operationen samt i efterforløbet blev der givet antibiotika (Zinacef, Metronidazol og Ampicillin/Pentrexyl). Der blev desuden anlagt blærekateter (suprapubisk) og ernæringskateter.

Nævnet skal bemærke, at der var tale om et kompliceret kirurgisk forløb samt en usædvanlig lokaliseret svulst.

I forløbet efter operationen blev observeret på intensiv afdeling og behandlet med beroligende og smertestillende medicin samt respirator. Der var hele tiden store aspirater (tilbageløb i sonden), hvilket vanskeliggjorde væskebehandlingen. Respiratorbehandlingen og den beroligende medicin blev afsluttet den 19. september 2002.

Den 21. september 2002 var ifølge journalen velbefindende ved stuegang, og han var mobiliseret til en stol. Han var smertedækket med Ketogan, når han var i ro. Han blev fortsat behandlet med sondeernæring.

Den 22. september 2002 var ifølge journalen feberfri, og der var faldende infektionstal.

Den 23. september 2002 var ifølge journalen klar, vågen og orienteret. Der var aftagende behov for smertestillende medicin, men smerter i maven ved mobilisering. Der var fortsat meget at suge i mavesonden. Da kalium i blodet var lavt (2,6), blev væskebehandlingen suppleret med kaliumtilskud i tarmen. Han havde haft afføring, og han var blød og upåfaldende i maven samt feberfri ved undersøgelse kl. 9.40. Det blev besluttet, at han skulle tilbageflyttes til kirurgisk afdeling med smertedækning i form af Pamol (1 g, 4 gange dagligt), Ketogan (2,5 mg efter behov max. 6 gange dagligt), samt antibiotikabehandling.

Den 23. september 2002 om aftenen udviklede ifølge journalen lavt blodtryk (85/60), hvorfor væsketerapien blev øget, idet det lave blodtryk fandtes forenelig med væskemangel. Blodtrykket rettede sig og måltes kl. 23.55 til 130/75. Han blev atter overflyttet til intensiv afdeling. Der blev foretaget arteriepunktur, som viste lav iltmætning, hvorfor iltbehandlingen blev øget.

Det er nævnets vurdering, at de prøver, som forelå ved overflytningen af til intensiv afdeling ikke tydede på tarmdød (nekrose).

Den 24. september 2002 kl. 2 var ifølge journalen vågen, klar, varm og tør. Hans blodtryk var på 120/70, hjerterytmen 80 og vejrtrækningen hurtig (tachypnøisk).

Den 24. september 2002 kl. 10 ved stuegang var ifølge journalen vågen, klar og relevant, men ikke helt velbefindende, og han virkede urolig. Der var fortsat meget at suge fra mavesonden, og maven virkede noget spændt, men uøm. Der blev taget blodprøver, som tydede enten på væskemangel eller ophobning af affaldsstoffer forenelig med blodmangel til dele af tarmen.

Den 24. september 2002 i løbet af eftermiddagen forværredes s tilstand, idet han ifølge journalen blev tiltagende sløret og forpint. Maven var spændt og med udtalt bughindereaktion (peritoneal reaktion). Vejrtrækningen var overfladisk, og blodtrykket var faldende. På mistanke om lækage i tarmen på operationsstedet blev der foretaget akut operation, hvorved hele tarmområdet herunder også mavesækken fandtes sort og uden liv (nekrotisk) som følge af svigt i blodtilførslen. Der blev påvist småperforationer flere steder og flere liter afføringslignende (fæculent) væske i bughulen. På basis af operationsfundet fandtes yderligere behandling formålsløs, hvorfor operationssåret blev lukket.

blev herefter overflyttet til intensiv behandling, der omfattede respiratorbehandling, behandling med beroligende medicin (Dormicum, 10 mg pr. time) samt behandling med smertestillende medicin (Morfin, indledningsvist 20 mg pr. time som kl. 6 blev øget til 25 mg pr. time og kl. 9.20 blev yderligere øget til 30 mg. pr. time). Al yderligere behandling var indstillet.

Overlæge B har anført i sin udtalelse til sagen, at beslutningen om at øge medicindosis blev truffet på fælleskonference mellem intensiv afdelings læger og kirurgisk afdelings læger på baggrund af operationsfundet.

s hjerterytme var i observationsperioden på 100 til 110 og iltmætningen i blodet lav. Kl. 9.15 udviklede der sig tiltagende blålig misfarvning (cyanose) af fingrene, og samtidig blev der bemærket faldende puls og ikke registrerbar iltmætning.

Den 25. september 2002 kl. 9.35 afgik ved døden.

Nævnet skal bemærke, at s tilstand med tarmdød var meget pinefuld og ikke forenelig med livets opretholdelse. Den eneste behandling heraf var smertestillende behandling i relevante doser for at sikre smertefrihed, selvom dette kunne medføre risiko for undertrykkelse af vejrtrækningen.

Samlet finder nævnet, at den behandling modtog den 23. og 25. september 2002 af de involverede læger på organkirurgisk afdeling, , ikke var under normen for almindelig anerkendt faglig standard, herunder behandlingen med Morfin.