Klage over manglende behandling og information i forbindelse med tandregulering

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere specialtandlæge <****> for hans information af <****> og hendes forældre den 8. april 2005 i <****> Kommunale Tandpleje, jf. lov om patienters retsstilling § 7.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere specialtandlæge <****> for hans behandling af <****> i perioden fra den 1. oktober 2003 til den 8. april 2005 i <****> Kommunale Tandpleje, jf. tandlægelovens § 12.

Hændelsesforløb
Den 1. oktober 2003 blev undersøgt af specialtandlæge med henblik på tandreguleringsbehandling. Specialtandlægen fandt, at der ikke skulle iværksættes tandreguleringsbehandling.

Den 7. februar 2004 blev undersøgt igen, hvor det blev konstateret, at 3+ (hjørnetanden i højre side af overkæben) brød frem forskudt mod overlæben (højlabialt).

Den 8. april 2005 blev atter undersøgt, hvor hun blev tilbudt, at 4+4 (første små kindtænder i overkæben) skulle blive trukket ud.

Den 15. april 2005 sendte et brev til Kommunale Tandpleje, hvor de oplyste, at de ikke var interesseret i en behandling, der omfattede udtrækning af sunde tænder.

Klagen
Der er klaget over følgende:

1. At ikke er blevet tilstrækkeligt informeret om behandlingsmulighederne i forbindelse med tandreguleringsbehandling.

2. At ikke blev tilbudt korrekt reguleringstilbud, idet hun blev tilbudt at få trukket to små kindtænder ud i overmunden.

Nævnets afgørelse af klagen
Specialtandlæge har overtrådt lov om patienters retsstilling § 7 ved sin information af og hendes forældre den 8. april 2005 i Kommunale Tandpleje.

Specialtandlæge har ikke overtrådt tandlægelovens § 12 ved sin risikovurdering af i perioden fra den 1. oktober 2003 til den 8. april 2005, da han vurderede, at der for ikke forelå indikation for tandreguleringsbehandling i kommunalt regi. Nævnet finder dog, at det havde været hensigtsmæssigt om specialtandlægen havde efterlevet sin risikovurdering, og ikke havde tilbudt behandling.

Begrundelse
Patientklagenævnet kan oplyse, at tandlæger i den kommunale tandpleje ved deres vurdering af, om der for en patient foreligger indikation for tandreguleringsbehandling, skal følge Sundhedsstyrelsens retningslinier herom, der findes i et bilag med regler for ortodontivisitation og ortodontiindikationer til Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 205 af 22. marts 2001 om tandpleje.

Det fremgår heraf blandt andet, at risiko for skader på tænder og omgivende væv, risiko for funktionsforstyrrelser, psykosociale belastninger eller risiko for senskader kan give grundlag for at iværksætte behandling.

Afgørelsen af, om der foreligger indikation for tandreguleringsbehandling, beror på et skøn.

Det fremgår af journalen, at blev undersøgt for tandstillingsfejl flere gange af specialtandlæge , Kommunale Tandpleje. Specialtandlægen vurderede, at der ikke var indikation for at iværksætte tandregulering. Imidlertid tilbød specialtandlægen den 8. april 2005 at fjerne 4+4 (første små blivende kindtænder i overkæben), hvilket s forældre den 15. april 2005 afslog.

Det fremgår af journalen, at ved den sidste undersøgelse var ca. 12½ år.

Det er nævnets vurdering, at de enkelte undersøgelser af blev foretaget rettidigt.

Der skal således altid foregå en vurdering af, om der aktuelt er faglig begrundelse for at iværksætte reguleringsbehandling samt et skøn over, om der på sigt vil være en risiko for den enkelte at have den pågældende tandstillingsfejl.

Det er nævnets vurdering, at havde forholdsvis små afvigelser i biddet i det vandrette plan i kindtandsområdet, samtidig med at der ses stillingsfejl af især overkæbens hjørnetænder (3+3). De pågældende hjørnetænder var ikke fuldt frembrudte, og 3+ (hjørnetanden i overkæbens højre side) kunne ikke indstille sig rigtigt i tandrækken på grund af pladsmangel.

Det er imidlertid nævnets vurdering, at s tandstilling ikke indebærer nogen af de risici, der er omtalt i Sundhedsstyrelsens visitationskriterier, hverken aktuelt eller på sigt. Idet hendes tandstilling ikke var så afvigende, at den falder udenfor den normale variation.

Nævnet kan oplyse, at der ifølge Sundhedsstyrelsens retningslinier kun er mulighed for i offentlig regi at give tilbud til tandreguleringsbehandling af kosmetiske årsager, for så vidt en given tandstilling har en sådan fremtoning, at den er invaliderende for den enkelte patient.

Det er nævnets vurdering, at det ikke er gældende ved s tandstilling.

Det fremgår af journalen den 8. april 2005, at specialtandlæge imidlertid tilbød, at kunne få fjernet to blivende kindtænder i overkæben (4+4) med henblik på, at de skævtsiddende hjørnetænder (3+3) kunne indstille sig bedst muligt (selvkorrektion) om end specialtandlægen i princippet ikke vurderede, at der var indikation for tandregulering.

Det er nævnets vurdering, at fjernelse af to blivende kindtænder i s tilfælde i princippet skal opfattes, som en reel tandreguleringsbehandling med henvisning til, at der efterstående vil opstå så store behandlings skabte mellemrum i tandrækken bagved de blivende hjørnetænder, at dette problem ikke vil kunne klares uden en betydelig efterkorrektion med fastsiddende bøjle

Videre er det nævnets vurdering, at et sådant tiltag kræver en nøjere planlægning og dermed også fremstilling af et egentligt analysemateriale.

Nævnet finder på den baggrund, at det havde været hensigtsmæssigt om specialtandlæge havde foretaget en nærmere analyse af resultatet af fjernelse af to blivende kindtænder og på den baggrund ikke havde tilbud behandling.

Det fremgår ikke af journalen, at der inden den planlagte fjernelse af to blivende kindtænder var foregået en sådan analyse, heller ikke at der på forhånd var givet information til og hendes forældre om, hvad den pågældende behandling indebar.

På denne baggrund er det nævnets vurdering, at specialtandlæge burde have informeret om alternative behandlingsmuligheder, samt informeret og hendes forældre om behandlingens konsekvens, idet det er et omfattende indgreb at fjerne to blivende kindtænder.

Patientklagenævnet finder, at specialtandlæge handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin information af og hendes forældre den 8. april 2005 i Kommunale Tandpleje.

Patientklagenævnet finder videre, at specialtandlæge ikke handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin visitation af i perioden fra den 1. oktober 2003 til den 8. april 2005 i Kommunale Tandpleje. Nævnet finder dog, at det havde været hensigtsmæssigt om specialtandlægen havde efterlevet sin risikovurdering, og ikke havde tilbudt behandling.