Klage over indsættelse af net under brokoperation uden patientens samtykke hertil

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere overlæge for hans indhentelse af informeret samtykke fra den 2. december 2004 på kirurgisk afdeling, , jf. lov om patienters retsstilling § 6, jf. § 7.

Sagsnummer:

0656708

Offentliggørelsesdato:

søndag den 19. november 2006

Juridisk tema:

Information og samtykke

Speciale:

Kirurgi

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere overlæge <****> for hans indhentelse af informeret samtykke fra <****> den 2. december 2004 på kirurgisk afdeling, <****>, jf. lov om patienters retsstilling § 6, jf. § 7.

Hændelsesforløb


Den 22. oktober 2004 blev undersøgt af en sygehuslæge på kirurgisk ambulatorium, , hvor han var henvist til af egen læge for venstresidigt brok. var 30 år tidligere opereret for højresidigt brok uden følger. Sygehuslægen fandt, at der var grundlag for at foretage brokoperation (herniotomi) og informerede om fordele og ulemper ved indsættelse af net. ønskede imidlertid ikke net og anførte, at operationen på højre side havde holdt i 30 år uden problemer, og han forventede, at det samme ville være tilfældet på venstre side.

Den 2. december 2004 blev indlagt på kirurgisk afdeling, , og han fik foretaget operation for venstresidigt brok af overlæge med indsættelse af net. Operationen foregik i rygmarvsbedøvelse (spinal-anæstesi).

Den 22. december 2004 noterede overlæge i journalen, at havde ringet, idet han var ked af, at der var indlagt net. Overlæge noterede, at der ganske vist stod i journalen, at der ikke skulle lægges net ind, men at havde sagt til ham før operationen, at han måtte gøre det, hvis han fandt det nødvendigt.

Klagen


Der er klaget over følgende:

• At overlæge uden s samtykke indsatte et såkaldt net i forbindelse med en operation for brok.

Det er herved anført, at ved forundersøgelsen over for en anden læge havde givet udtryk for, at han ikke ville have indsat et net ved operationen. Det er anført, at denne beslutning skyldtes, at ved et tidligere operativt indgreb havde oplevet, at hans krop havde reageret med voldsom betændelse mod et fremmedobjekt, som blev indsat. Det er videre anført, at overlæge ikke talte med før operationen, og at han derfor ikke må have læst journalen inden foretagelse af indgrebet.

Nævnets afgørelse af klagen


Overlæge har overtrådt lov om patienters retsstilling § 6, jf. § 7, ved sin information og indhentelse af samtykke fra den 2. december 2004 på kirurgisk afdeling, .

Begrundelse


Nævnet kan oplyse, at ved lyskebrok er den accepterede behandling indlæggelse af net i bagvæggen ved store brok, og specielt hvis det drejer sig om erhvervede brok (mediale). Også laterale (såkaldt medfødte) behandles med net, hvis størrelse kræver dette.

Det fremgår af journalen den 22. oktober 2004, at blev undersøgt af en sygehuslæge på kirurgisk ambulatorium, , hvortil han var henvist af egen læge for venstresidigt brok. var 30 år tidligere opereret for højresidigt brok uden følger. Sygehuslægen fandt, at der var grundlag for at foretage brokoperation (herniotomi) og informerede om fordele og ulemper ved indsættelse af net. Sygehuslægen fremhævede imidlertid i journalen, at ikke ønskede net, og at han anførte, at operationen på højre side havde holdt i 30 år uden problemer. forventede, at det samme ville være tilfældet på venstre side.

Sygehuslægen har oplyst i en udtalelse til sagen, at han ikke kan bidrage med yderligere oplysninger til sagen ud over journalnotatet fra kirurgisk ambulatorium af 22. oktober 2004.

Det er videre noteret i journalen den 2. december 2004, at blev indlagt på kirurgisk afdeling, , og han fik foretaget operation for venstresidigt brok af overlæge med indsættelse af net. Operationen foregik i rygmarvsbedøvelse (spinal-anæstesi).

Den 22. december 2004 noterede overlæge i journalen, at havde ringet, idet han var ked af, at der var indlagt net. Overlæge noterede i den forbindelse, at der ganske vist stod i journalen, at der ikke skulle lægges net ind, men at havde sagt til ham før operationen, at han måtte gøre det, hvis han fandt det nødvendigt.

Overlæge noterede i samme notat af den 22. december 2004, at en sygeplejerske under operationen havde sagt, at overlægen var ved at lægge net ind, selv om der i journalen stod anført, at ikke ønskede dette, og at han havde svaret hende, at han lige havde fået tilladelse.

Derudover noterede overlæge i notatet af den 22. december 2004, at efter operationen også havde fået at vide, at der var lagt net ind, og at han da havde givet udtryk for, at det var i orden.

Overlæge anførte endelig i notatet af den 22. december 2004, at brokket havde en sådan beskaffenhed, at der helt sikkert ville være stor risiko for tilbagefald, medmindre der blev foretaget indlæggelse af net.

Ifølge klagen talte overlæge ikke med før operationen, ligesom overlægen ikke læste journalen, og at der derfor uden samtykke blev indsat net under brok-operationen.

Ifølge overlæge er det ikke muligt, at han ikke talte med før operationen, da det ikke er muligt at operere en patient uden at have hilst på denne og sikret sig, at navn og cpr.nr. er rigtig, samt sikret sig, at indikationen er i orden. Da overlægen ikke fandt, at en brokoperation uden indsættelse af net var en god operationsmetode, spurgte han, om opretholdt, at han ikke ville have indsat net. På dette svarede han, at overlægen måtte gøre, hvad han fandt, at der var nødvendigt.

En assisterende operationssygeplejerske, der deltog under operationen, har anført i en udtalelse til sagen, at hun ikke erindrer, om der blev talt om indsættelse af net. blev på vanlig vis modtaget uden for operationsstuen af overlæge , en sygehjælper, en narkosesygeplejerske og hende selv. Man kontrollerede s data, hvilken type operation, og hvilken side det drejede sig om.

Der foreligger således modstridende oplysninger fra og overlæge , om kort før operationen gav samtykke til, at der måtte blive sat net ind.

Det er videre nævnets opfattelse, at der ikke foreligger yderligere oplysninger i sagen, der på afgørende måde kan understøtte den ene forklaring frem for den anden. Patientklagenævnet har ikke mulighed for at få sagen yderligere belyst, da nævnet træffer afgørelse på skriftligt grundlag og i modsætning til domstolene ikke har mulighed for at afhøre parter og vidner i forbindelse med behandlingen af sagen.

I et sådant tilfælde gælder et almindeligt retsprincip om, at tvivlen skal komme den indklagede til gode.

På denne baggrund finder nævnet ikke grundlag for at fastslå, at ikke kort før indgrebet over for overlæge gav samtykke til, at der måtte indsættes net, hvis det blev anset for nødvendigt.

Det fremgår dog i den forbindelse af § 5, stk. 2 i bekendtgørelse nr. 665 af 14. september 1998 om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger, at information om et behandlingstilbud skal gives på et sådan tidspunkt, at der er tid til spørgsmål og fornøden overvejelse. Dette skal ses i sammenhæng med patientens samtykke til behandling, idet det forudsætter, at informationen i det omfang det kan lade sig gøre, gives i så god tid, at patienten har mulighed for at overveje situationen og eventuelt drøfte denne med pårørende og andre.

Det er overordnet nævnets opfattelse, at det umiddelbart før en operation som udgangspunkt er for sent at informere en patient om en væsentlig ændring eller udvidelse af et forud bestemt aftalt indgreb. Der gives herved ikke patienten tilstrækkelig tid til at overveje operationen og afgive et informeret samtykke.

Det er i den forbindelse nævnets opfattelse, at disse betragtninger har særlig vægt i tilfælde som s, hvor patienten tidligere udtrykkeligt har tilkendegivet ikke at ønske en bestemt type behandling, og denne behandling må anses for en væsentlig ændring eller udvidelse af det forud aftalte indgreb.

Nævnet har derudover lagt til grund, at akut behandling i s tilfælde ikke var bydende nødvendigt.

Det er ud fra disse samlede omstændigheder nævnets opfattelse, at informationstidspunktet og omstændighederne ikke var egnede til, at på operationsgangen blev informeret om ændringen af indgrebet.

Såfremt der kort før et planlagt operativt indgreb findes indikation for en væsentlig udvidelse af dette er det i øvrigt nævnets opfattelse, at en umiddelbar foretagelse af et sådant ændret indgreb under alle omstændigheder må forudsætte, at den involverede sundhedsperson på behandlingstidspunktet journalfører sine faglige overvejelser over nødvendigheden af, at det ændrede indgreb foretages umiddelbart.

Nævnet finder ud fra disse samlede omstændigheder, at overlæge handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin information og indhentelse af samtykke fra den 2. december 2004 på kirurgisk afdeling, .