Klage over udvikling af liggesår

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere afdelingssygeplejerske som den overordnede ansvarlige for plejen af i relation til forebyggelsen af tryksår i perioden fra den 10. august til den 16. august 2004 på medicinsk afdeling, , jf. lov om sygeplejersker § 5, stk. 1.Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere afdelingssygeplejerske som den overordnede ansvarlige for den øvrige pleje af i perioden fra den 10. august til den 7. oktober 2004 på medicinsk afdeling, , jf. lov om sygeplejersker § 5, stk. 1.

Sagsnummer:

0657408

Offentliggørelsesdato:

19. november 2006

Faggruppe:

Sygeplejersker

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere afdelingssygeplejerske <****> som den overordnede ansvarlige for plejen af <****> i relation til forebyggelsen af tryksår i perioden fra den 10. august til den 16. august 2004 på medicinsk afdeling, <****>, jf. lov om sygeplejersker § 5, stk. 1.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere afdelingssygeplejerske <****> som den overordnede ansvarlige for den øvrige pleje af <****> i perioden fra den 10. august til den 7. oktober 2004 på medicinsk afdeling, <****>, jf. lov om sygeplejersker § 5, stk. 1.

Hændelsesforløb


Den 9. august 2004 blev indlagt på medicinsk afdeling, , idet han ikke havde spist og drukket gennem flere dage. Ved ankomsten var han bleg og meget træt og ikke helt relevant i talen.

Den 17. august 2004 fik lagt trykaflastende madras i sengen.

Den 29. august 2004 klagede over smerter i højre hæl, og det blev konstateret, at han havde en blodfyldt vabel, og at han skulle aflastes mest muligt.

Den 19. september 2004 havde fået et nyt tryk på knysten, som blev behandlet.

Den 21. september 2004 havde hævede fødder, og han fik lagt en komprimerende forbinding. Der blev foretaget ortopædkirurgisk tilsyn den 22. september 2004, og den ortopædkirurgiske læge vurderede, at der ikke skulle gøres yderligere.

Den 4. oktober 2004 fremgår det af plejejournalen, at ved udskrivelsen skulle have forbinding med til sit sår på venstre hæl.

blev udskrevet den 7. oktober 2004.

Klagen


Der er klaget over følgende:

• At ikke modtog en korrekt pleje under indlæggelsen på medicinsk afdeling,, i perioden fra den 9. august til den 8. oktober 2004.

Det er herved anført, at pådrog sig et tryksår under indlæggelsen.

Nævnets afgørelse af klagen


Afdelingssygeplejerske har som den overordnede ansvarlige for plejen af , overtrådt lov om sygeplejersker § 5, stk. 1, ved plejen af i relation til forebyggelsen af tryksår i perioden fra den 10. august til den 16. august 2004 på medicinsk afdeling, .

Afdelingssygeplejerske har, som den overordnede ansvarlige for plejen af , ikke overtrådt lov om sygeplejersker § 5, stk. 1, ved den øvrige pleje af i perioden fra den 10. august til den 7. oktober 2004 på medicinsk afdeling, .

Begrundelse


Det fremgår af plejejournalen den 9. august 2004, at da blev indlagt på medicinsk afdeling, , havde han ikke spist og drukket gennem flere dage. Videre fremgår det af plejejournalen, at ved ankomsten var bleg og meget træt, og at han var ikke helt relevant i talen. Endelig fremgår det af journalen, at der blev målt blodtryk 122/68, puls 53, iltmætning 92, blodsukker 6,5 og temperatur 36,30.

Af plejejournalen fremgår det, at , da han den 10. august 2004 blev overført fra det akutte visitationsafsnit til medicinsk afdeling, havde et forhøjet infektionstal (CRP), og at en mulig forklaring på dette kunne være, at 2. tå på både højre og venstre fod var røde og let ømme. Videre fremgår det af plejejournalen, at der derfor blev bestilt røntgen af højre fod. Det fremgår endvidere af plejejournalen, at samme dags aften blev undersøgt af en af læge, som mistænkte, at der kunne være tale om hudinfektion (erysipelas), hvorfor der blev ordineret penicillin.

Det er nævnets opfattelse, at det var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard at foranstalte lægeligt tilsyn, da 2. tå på såvel højre, som venstre fod var rød.

Videre fremgår det af plejejournalen den 11. august 2004, at blev sengebadet, og han ikke var klar og relevant hele tiden. Det fremgår endvidere af journalen, at om aftenen ikke havde feber.

Det fremgår af plejejournalen 12. august 2004, at der blev taget røntgenbillede af s fod.

Af plejejournalen den 13. august 2004 fremgår det, at var svær at vende og dreje, og at han formentlig havde smerter. Videre fremgår det af plejejournalen, at han var trykfølsom og blev vendt flere gange.

Af plejejournalen den 14. august 2004 fremgår det, at blev vendt, da han blev vasket i sengen.

Det fremgår af plejejournalen den 15. august 2004, at havde tryk på højre hæl, at han blev lejret på siderne, og at han blev lagt i såkaldt ”tagrende” til aflastning af hælene. Det fremgår endvidere af plejejournalen, at røntgenundersøgelse af s hofte ikke viste brud.

Nævnet kan oplyse, at de såkaldte tagrender er skumgummirør, hvor patienten kan hvile underbenet på sådan en måde, at hælene gøres fri af underlaget og dermed trykaflastes helt. Det er nævnets opfattelse, at de såkaldte ”tagrender” skønnes at være den mest effektive måde til forebyggelse af tryk på hælene.

Af plejejournalen den 16. august 2004 fremgår det, at lå fast i sengen, og at der blev ordineret mobilisering ved fysioterapeut.

Det fremgår af plejejournalen den 17. august 2004, at fik lagt trykaflastende madras i sengen, og at han blev tilbudt at komme op og sidde i en lænestol. Videre fremgår det af plejejournalen, at var lidt oppe, da der blev byttet seng og lagt trykaflastende madras på.

Videre fremgår det af plejejournalen 18. august 2004, at fortsatte den daglige mobilisering ved fysioterapeut.

Af plejejournalen den 19. og 20. august 2004 fremgår, at blev vendt på grund af trykfølsomhed, og at han den 20. august 2004 blev mobiliseret med lift fra sin seng til en stol, samt at han sad og cyklede i et kvarter.

Det fremgår af plejejournalen den 25. august 2004, at gled ned, når han blev lejret, og at hans hæle skulle ligge frit.

Af plejejournalen den 28. august 2004 fremgår det, at sad oppe i en stol i to timer.

Det fremgår af plejejournalen den 29. august 2004, at patienten klagede over smerter i højre hæl, og at han havde en blodfyldt vabel, hvorfor han skulle aflastes mest muligt. Videre fremgår det af plejejournalen, at sad oppe to timer om formiddagen, og han var lejret med ”tagrender”.

Af plejejournalen fremgår det, at s fod natten mellem den 29. og 30. august 2004 ikke var lejret, og der blev henstillet til at udvise opmærksomhed på lejringen af foden.

Det er nævnets opfattelse, at det fremgår af plejejournalen, at i perioden fra den 1. september til den 19. september 2004 jævnligt blev vendt og mobiliseret.

Af plejejournalen den 19. september 2004 fremgår det, at havde fået et nyt tryk på knysten, og der blev ifølge plejejournalen henstillet til, at benet blev lejret.

Det fremgår af plejejournalen den 20. september 2004, at s sår på højre knyst blev skyllet med saltvand, og at sårkanten blev afklippet med efterfølgende pålægning af et tyndt silikonenet (Mepitel) og en silikone-/skumgummipudde (Mepilex), og derefter forbinding med gaze.

Det fremgår af plejejournalen den 21. september 2004, at havde hævede fødder, og at han fik lagt en komprimerende forbinding (Comprilanbind). Det fremgår videre af plejejournalen, at det sår, som havde på sin højre fod, blev behandlet af en fodterapeut, som anbefalede en vurdering ved ortopædkirurgisk læge.

Ifølge plejejournalen blev der foretaget ortopædkirurgisk tilsyn den 22. september 2004, og den ortopædkirurgiske læge vurderede, at der ikke skulle gøres yderligere.

I perioden fra den 22. september 2004 til s udskrivelse den 7. oktober 2004 fremgår det af plejejournalen, at jævnligt blev vendt i sengen og forsøgt mobiliseret.

Den 4. oktober 2004 fremgår det af plejejournalen, at ved udskrivelsen skulle have forbinding med til sit sår på venstre hæl.

Ifølge udtalelse til sagen fra afdelingssygeplejerske var i den første tid efter indlæggelsen fra det akutte visitationsafsnit den 10. august 2004 sengeliggende, hvorfor han blev vendt og lejret i sengen. Videre fremgår det af udtalelsen, at s fødder blev lejret i ”tagrender”, og at der den 17. august 2004 blev lagt en speciel madras (veksel madras) i sengen. Endvidere fremgår det af udtalelsen, at det i den første tid var meget vanskeligt at mobilisere , som ikke ønskede / magtede dette.

Nævnet lægger på ovennævnte baggrund til grund, at man under s indlæggelse på medicinsk afdeling, , var opmærksom på, at havde behov for lejringsændring.

Det er nævnets opfattelse, at tryksår ofte opstår hos patienter, der også fejler noget andet. Videre er det nævnets opfattelse, at der findes mange måder (forskellig score), hvorpå man kan vurdere, om en patient er tryksårstruet, men at det almindelige stadig er det kliniske blik og det faglige skøn.

Endvidere er det nævnets opfattelse, at det vigtigste princip i forebyggelsen af tryksår er at forøge den trykfordelende overflade. Det er nævnets opfattelse, at dette mest effektivt sker ved anvendelse af særlige madrasser. Endelig er det nævnets opfattelse, at indtil en sådan madras kan fremskaffes, skal der hos en svært immobil patient foretages lejringsændring hver anden time døgnet rundt.

Nævnet lægger herefter samlet vægt på, at blev indlagt, da han gennem flere dage ikke havde indtaget mad og drikke, og at der ved indlæggelsen fandtes forhøjede infektionstal. Videre lægger nævnet vægt på, at det den 10. august 2004 blev konstateret, at s 2. tå på både højre og venstre fod var røde. Endelig lægger nævnet vægt på s høje alder (78 år), og at han var immobil ved indlæggelsen og de følgende dage.

Nævnet finder herefter, at det var under normen for almindelig anerkendt faglig standard, at det ikke forud for tildelingen af en trykaflastende madras til den 17. august 2004 blev foranlediget, at s behov for lejringsændring blev sat i system, således at der regelmæssigt blev foretaget lejringsændring af .

På denne baggrund finder nævnet, at afdelingssygeplejerske , som den overordnede ansvarlige for plejen af , ikke har levet op til normen for almindelig anerkendt faglig standard i relation til forebyggelsen af tryksår i perioden fra den 10. august til den 16. august 2004 på medicinsk afdeling, .

Det er nævnets opfattelse, at den øvrige pleje, som modtog i perioden fra den 10. august til den 16. august 2004, var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Nævnet har for så vidt angår den pleje, som modtog i perioden fra den 17. august til den 7. oktober 2004, lagt vægt på, at der under hele forløbet blev gjort forsøg på at mobilisere , ligesom opmærksomheden var rettet på vigtigheden heraf.

Nævnet finder på denne baggrund, at afdelingssygeplejerske , som den overordnede ansvarlige for plejen af , har levet op til normen for almindelig anerkendt faglig standard i forbindelse med den øvrige pleje af i perioden fra den 10. august til den 7. oktober 2004 på medicinsk afdeling, .