Klage over vagtlæges manglende undersøgelse af pige på 5 år

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere visiterende vagtlæge A for hans behandling af den 3. oktober 2005 ved telefonisk konsultation, jf. lægelovens § 6.Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere vagtlæge B for hans behandling af den 2. oktober 2005 i lægevagten, , jf. lægelovens § 6.

Sagsnummer:

0657630

Offentliggørelsesdato:

2. juli 2008

Speciale:

Almen medicin, incl. Vagtlæger

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere visiterende vagtlæge A for hans behandling af <****> den 3. oktober 2005 ved telefonisk konsultation, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere vagtlæge B for hans behandling af <****> den 2. oktober 2005 i lægevagten, <****>, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb

Den 2. oktober 2005 henvendte s mor sig med sin datter i lægevagten. havde på det tidspunkt haft høj feber et par dage, og hun blev undersøgt af vagtlæge B.

Den følgende dag den 3. oktober 2005 henvendte s mor sig telefonisk til lægevagten og talte med visiterende vagtlæge A. Han fandt ikke anledning til at foretage en klinisk undersøgelse af .

Dagen efter den 4. oktober 2005 blev indlagt på en børneafdeling, og en undersøgelsen af spinalvæsken viste tegn på meningitis.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1. At vagtlæge B den 2. oktober 2005 ikke foretog en korrekt behandling af .

Det er herved anført, at vagtlægen efter en nærmere undersøgelse af vurderede, at hun ikke havde meningitis på trods af, at hun var nakke- og rygstiv, havde høj feber, en voldsom hovedpine og var begyndt at kaste op.

2. At visiterende vagtlæge A den 3. oktober 2005 ved telefonisk konsultation ikke foretog en korrekt behandling af .

Det er herved anført, at vagtlægen, på trods af oplysning om s symptomer i form af nakke- og rygstivhed, høj feber, en voldsom hovedpine og opkastninger, vurderede, at hun ikke havde meningitis.

Nævnets afgørelse af 1. klagepunkt

Læge B har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 2. oktober 2005 i lægevagten, .

Begrundelse


Det fremgår af vagtlægejournalen af den 2. oktober 2005, som den er refereret i læge Bs udtalelse til sagen, at han tilså . Ved sin undersøgelse fandt han upåvirket og ikke nakke-/rygstiv. På den baggrund anbefalede vagtlæge B forældrene at se tilstanden an.

Nævnet kan oplyse, at hovedpine og opkastninger er almindelige symptomer hos børn med feber, medens påvirket almen tilstand og nakke-/rygstivhed kan være symptomer på alvorlige sygdomme, herunder meningitis.

Det er nævnets vurdering, at læge B ud fra oplysningerne om s symptomer på undersøgelsestidspunktet ikke havde grund til at mistænke behandlingskrævende sygdom som for eksempel meningitis.

På denne baggrund finder nævnet, at læge B ikke handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 2. oktober 2005 i lægevagten, .

Nævnets afgørelse af 2. klagepunkt


Visiterende vagtlæge A har overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 3. oktober 2005.

Begrundelse


Det fremgår af vagtlægejournalen af den 3. oktober 2005, at visiterende vagtlæge A talte med s forældre på grund af vedvarende nakkesmerter og nytilkommet opkast. Han noterede desuden, at dagen før var set i lægevagten og samme dag havde været i kontakt med egen læge.

Klokken 17.17 den 3. oktober 2005 kontaktede s moder lægevagt A, som fik at vide at var set hos egen læge tidligere på dagen, men at der nu udover nakke-rygsmerter forelå opkastninger. Hun havde 39,7 i temperatur.

Læge A har i sin udtalelse til sagen understreget, at han fik at vide, at det eneste nye var disse opkastninger, og at han fik at vide at kunne bøje i nakken og ryggen. Herefter konkluderede han, at der ikke var behov for en ny undersøgelse af hende, men nævnte for moderen, hvad der skulle observeres, og at de skulle henvende sig igen, hvis hendes tilstand blev forværret.

Det er nævnets vurdering, at et barn på 5 år, som har høj feber, nakkerygsmerter og – som noget nyt - opkastninger, både kan fejle noget relativt fredeligt (”influenza”) og noget alvorligere og behandlingskrævende (herunder sepsis, det vil sige bakterier i blodet). Oplysning om, at et sådant barn kan bøje hovedet eller dreje frit i nakken, må tages med forbehold, og oplysning om, at dette kan lade sig gøre, udelukker ikke, at der kan foreligge en behandlingskrævende og alvorlig sygdomstilstand.
Det er videre nævnets vurdering, at oplysningerne om den høje feber samt opkastningerne i dette tilfælde kunne være udtryk for en sådan mulig infektionstilstand.

Det er endvidere nævnets vurdering, at mindre børn som en klar hovedregel skal ses i sådanne tilfælde, og dette gælder tillige et barn på 5 år, hvor forløbet har været som beskrevet.

Det er endelig nævnets vurdering, at det kan være meget svært, og indimellem umuligt, reelt at danne sig et dækkende indtryk af tilstanden hos børn, og ved mindste tvivl bør der tilbydes en lægelig vurdering.

Det er samlet nævnets vurdering, at læge A den 3. oktober 2005 burde have tilbudt s moder en fornyet vurdering af , således at de foreliggende oplysninger kunne suppleres med endnu en lægelig bedømmelse og undersøgelse.

Nævnet finder samlet på denne baggrund, at læge A har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 3. oktober 2005.