Klage over utilstrækkelig graviditetsundersøgelse

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge for hendes behandling af den 27. september på gynækologisk – obstetrisk afdeling, , jf. lægelovens § 6.

Sagsnummer:

0657818

Offentliggørelsesdato:

20. januar 2007

Speciale:

Gynækologi og obstetrik

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge <****> for hendes behandling af <****> den 27. september på gynækologisk – obstetrisk afdeling, <****>, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb


var henvist til gynækologisk – obstetrisk afdeling, , på grund af sekundær sterilitet med henblik på kikkertundersøgelser af livmoderen, æggeledere og æggestokke.

havde sidst haft menstruation den 29. august 2005 og oplyste, at hun kunne være gravid. Der blev derfor foretaget uringraviditetstest den 26. september 2005, som var negativ.

Overlæge foretog den 27. september 2005 de planlagte kikkertundersøgelser i fuld bedøvelse.

Efterfølgende blev det påvist, at var gravid under indgrebet. Der blev aftalt ultralydsscanning med henblik på undersøgelse for misdannelse af fosteret i uge 18-20 og ved behov igen i uge 24.

Klagen


Der er klaget over følgende:

• At ikke modtog en korrekt behandling den 26. september 2005 på .

har herved anført, at det ikke forud for undersøgelse af bughulen, og livmoderen samt ved vævsprøvetagning blev undersøgt i tilstrækkelig grad, om hun var gravid. har endvidere anført, at dette kunne have været konstateret ved en blodprøve.


Nævnets afgørelse af klagen


Overlæge har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 27. september 2005 på gynækologisk – obstetrisk afdeling, . Nævnet finder dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om overlæge for at udelukke meget tidlig graviditet havde foranlediget, at der var blevet taget blodprøve til bestemmelse af se-HCG i stedet for at undersøge urinprøve med graviditetstest.

Begrundelse


Det fremgår af journalen den 26. september 2005, at havde født en dreng den 11. februar 2003. Videre fremgår det af journalen, at der efter fødslen var blevet foretaget udskrabning. Endvidere fremgår det af journalen, at herefter igennem 14 måneder ikke var blevet spontant gravid trods ønske herom, og at hun således var henvist til gynækologisk – obstetrisk afdeling, , på grund af sekundær sterilitet med henblik på kikkertundersøgelse af livmoder- og bughulen (hysteroskopi og laparoskopi). Endelig fremgår det af journalen, at sidst havde haft menstruation den 29. august 2005, og at menstruationerne var regelmæssige.

Af oplysningsskemaet til brug ved den forambulante undersøgelse fremgår det, at der var sat kryds ved ”ja” i rubrikken ”Kan De være gravid?”.

Det fremgår af sygeplejejournalen den 26. september 2005, at kunne være gravid. Videre fremgår det af sygeplejejournalen, at der herefter blev udført graviditetstest, som var negativ.

Ifølge udtalelse til sagen fra overlæge blev der udført uringraviditetstest, som var negativ. Videre fremgår det af udtalelsen, at hun på denne baggrund, og eftersom der var 1 ½ års uhonoreret forsøg på graviditet og ønske om udredning, udførte undersøgelsen.

Det fremgår af journalen, at de planlagte kikkertundersøgelser blev foretaget i fuld bedøvelse (universel anæstesi) den 27. september 2005.

Nævnet kan oplyse, at når en graviditet indtræder, befrugtes ægget ca. midt i menstruationscyklus. I løbet af tre – fire dage vandrer det befrugtede æg ned i livmoderen og borer sig ned i slimhinden. Graviditeten er således til stede i livmoderen inden tidspunktet for den forventede næste menstruation, som så udebliver.

Det er nævnets opfattelse, at blev undersøgt netop i denne periode i sin cyklus.

Videre kan nævnet oplyse, at moderne graviditetstest på urinprøve slår om fra negativ til positiv omkring det tidspunkt, hvor der er gået ca. to uger efter befrugtningen, altså lige ved det tidspunkt, hvor den forventede næste menstruation udebliver.

Det er nævnets opfattelse, at det var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard at foretage uringraviditetstest på dette tidspunkt, idet fremgangsmåden kun meget sjældent vil medføre utilsigtet undersøgelse af en uventet nygravid patient.

Det er dog nævnets opfattelse, at den biologiske variation med en vis risiko vil medføre, at graviditetstesten ikke ”har nået at slå om” og er blevet positiv. Dette fænomen kunne man kompensere for ved at udføre en blodgraviditetsundersøgelse (se-HCG), som vil vise selv meget lave koncentrationer af graviditetshormonet HCG i blodet.

Nævnet finder på denne baggrund, at overlæge har levet op til normen for almindelig anerkendt faglig standard i forbindelse med sin behandling af på gynækologisk – obstetrisk afdeling, , den 27. september 2005.

Nævnet finder dog, at det ville have været hensigtsmæssigt, om overlæge forud for kikkertundersøgelserne havde foranlediget, at den mere følsomme test for meget tidlig graviditet (se-HCG) var blevet udført.