Klage over fysisk magtanvendelse i forbindelse med medicinering
Sundhedsvæsenets Patientklagenævn tiltræder den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn ved den 3. november 2005 vedrørende den fysiske magtanvendelse, der blev udøvet overfor i forbindelse med indgivelse af beroligende middel den 21. oktober 2005 på psykiatrisk afdeling, Sygehus 1.
Sagsnummer:
0658407
Offentliggørelsesdato:
tirsdag den 22. december 2009
Speciale:
Psykiatri
Faggruppe:
Læger
Type:
Behandling
Kategori:
Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)
Sundhedsvæsenets Patientklagenævn tiltræder den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn ved <****> den 3. november 2005 vedrørende den fysiske magtanvendelse, der blev udøvet overfor <****> i forbindelse med indgivelse af beroligende middel den 21. oktober 2005 på psykiatrisk afdeling, Sygehus 1.
Hændelsesforløb
er en 62 år gammel kvinde.
lider af en sygdom, hvor der aflejres særlige stoffer i forskellige organer (amyloidose), som hun har været indlagt for, og er i behandling for på Sygehus 2, herunder med kemoterapi. Ifølge oplysninger fra Sygehus 2 er der tale om forandringer i flere organer, herunder eventuelt også i hjernen.
Den 6. oktober 2005 henvendte sig på skadestuen på Sygehus 1 men hun forlod den følgende dag skadestuen mod givet råd.
Aktuelt blev den 20. oktober 2005 frivilligt indlagt på psykiatrisk afdeling, Sygehus 1. Det blev ved indlæggelsen oplyst, at gennem en periode var blevet tiltagende urolig. Flere beboere i ejendommen havde desuden klaget over hende, og politiet havde været involveret. havde således rumsteret omkring i kælderen om natten, flyttet omkring på møbler, samt stablet en skralde-skulptur op foran én af naboernes kælderdør.
Egen læge oplyste, at til ham havde fortalt, at hun på 2 uger havde brugt 50.000 kr. via et mastercard. Hun havde haft rejseplaner, idet hun den 6. oktober 2005 havde været i lufthavnen for at tage til Bukarest. Hun var kommet i klammeri med personalet ved skranken, da hun havde villet indskrive 80 kg bagage. Derudover blev det ved indlæggelsen oplyst, at havde skrevet trusler med barberskum på vinduet og havde klistret tyggegummi på dørene i ejendommen, hvor hun bor, ligesom der havde været mistanke om mulig ildspåsættelse.
Ved indlæggelsen fandtes psykotisk maniform på organisk basis.
Den 20. oktober 2005 omkring kl. 19 forlangte sig udskrevet, men hun blev herefter tvangstilbageholdt på behandlingsindikation.
Den 21. oktober 2005 om morgenen blev stærkt urolig. Hun havde været til morgenmad i køkkenet, og hun havde her ønsket at vinduet var åbent, og hun sad selv med frakke på. Da medpatienterne ville lukke vinduet pga. kulden, ville ikke gå med til dette, hun blev råbende og slog ud efter en medarbejder, hvorefter hun af 2 personaler blev fulgt på sin stue. blev herefter tilbudt beroligende medicin i form af tablet Oxazepam 15 mg, hvilket hun nægtede at tage, og hun spyttede tabletten efter personalet. Den vagthavende læge blev tilkaldt og tilså på stuen. var stadig højtråbende, og hun slog ud efter personalet, hvorefter hun blev fastholdt. Hun blev tilbudt Oxazepam i pilleform, hvilket hun afslog, hvorefter hun blev informeret om, at hun så ville få medicinen ved tvang. var dog vedvarende afvisende overfor at tage imod Oxazepam tablet, hvorefter hun fik injektion Stesolid 10 mg intramuskulært.
Klagen
klagede til Det Psykiatriske Patientklagenævn ved .
over, at hun med fysisk magt var blevet givet et beroligende middel
Det Psykiatriske Patientklagenævns afgørelse
Det Psykiatriske Patientklagenævn ved godkendte afgørelsen af 3. november 2005 vedrørende den fysiske magtanvendelse, der blev udøvet overfor i forbindelse med indgivelse af beroligende middel den 21. oktober 2005.
Det Psykiatriske Patientklagenævn ved fandt, at betingelserne for anvendelse af fysik magt efter psykiatrilovens § 17 stk.1, jf. § 14, stk. 2, havde været opfyldt.
Nævnet lagde herved vægt på oplysningerne i overlægens udtalelse om, at havde været stærkt urolig, højtråbende, og havde slået omkring sig, hvilket til dels blev bekræftet af selv.
Nævnet fandt endvidere, at s tilstand var af en sådan karakter, at det var nødvendigt at afværge, at hun udsatte sig selv eller andre for at lide skade på legeme eller helbred.
Endelig fandt nævnet, at anvendelsen af den fysiske magt tillige fandtes at opfylde kravet om mindst indgribende foranstaltning, idet hospitalet forinden anvendelsen af den fysiske tvang forgæves havde forsøgt at berolige , og idet personalet havde forsøgt at holde så skånsomt som muligt, mens hun fik en indsprøjtning.
Afgørelse af anken
Sundhedsvæsenets Patientklagenævn tiltræder afgørelsen af 3. november 2005 fra Det Psykiatriske Patientklagenævn ved vedrørende den fysiske magtanvendelse, der blev udøvet overfor i forbindelse med indgivelse af beroligende middel den 21. oktober 2005.
Begrundelse
Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder, at betingelserne for at den fysiske magtanvendelse, der blev udøvet overfor i forbindelse med indgivelse af beroligende middel den 21. oktober 2005 var opfyldte, idet der var en nærliggende fare for, at selv eller andre ville lide skade på legeme eller helbred. Nævnet har lagt vægt på, at var psykotisk og svært urolig, samt at hun var højtråbende, opkørt og slog omkring sig.
Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder, at den fysiske magtanvendelse, der blev udøvet overfor i forbindelse med indgivelse af beroligende middel den 21. oktober 2005 opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning. Nævnet har lagt vægt på, at man forinden den fysiske magt anvendelse forgæves havde forsøgt at berolige ved at føre hende til sin stue, og at man her forsøgte at tale til ro, og motivere hende til frivilligt at indtage beroligende medicin.
Sundhedsvæsenets Patientklagenævn tiltræder på denne baggrund den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn ved den 3. november 2005.