Klage over at patienten blev tilbageholdt på sin stue, ved at dørhåndtaget blev holdt udefra

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn ophæver den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Pati-entklagenævn ved <****> den 19. maj 2005 vedrørende <****> tilbageholdelse på sin stue den 10. maj 2005 på Psykiatrisk afdeling, <****>, idet Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder, at klagen fal-der uden for den kompetence, der er henlagt til Det Psykiatriske Patientklagenævn.

Hændelsesforløb
I 1993 kom til Danmark fra Indien sammen med sin mor.

har været psykisk syg i mange år, og han har blandt andet været indlagt på afdeling under diagnosen ”Uspecificeret Skizofreni”.

I perioden fra 1997 til 1999 var indlagt 10 gange på .

I juli måned 1999 truede et personalemedlem fra , som han tilfældigt mødte i byen, hvorpå overtog behandlingsansvaret for .

Fra 8. oktober 2001 frem til 2003 blev fulgt i Distriktspsykiatrisk Center, , i hvilken periode han var i Trilafon Depot behandling.

I 2003 rejste til udlandet. Under opholdet i udlandet blev indlagt frivilligt på et psykiatrisk hospi-tal.

Aktuelt blev den 2. maj 2005 tvangsindlagt på farlighedsindikation på Psykiatrisk afdeling, , efter at man på en politistation fandt, at han var psykotisk. var blevet bragt til politistationen, efter at han har slået en tilfældig kvinde på .

Under indlæggelsen på Psykiatrisk afdeling, blev tvangs-tilbageholdt på behandlingsindikation.

Den 3. og 10. maj 2005 modtog beroligende medicin ved tvang. I forbindelse med medicineringen den 10. maj 2005, oplyste , at han blev ført til sin stue og skærmet der, ved at håndtaget blev holdt udefra i mindst ½ time.

Klagen
klagede over beslutningen om indgivelse af beroligende medicin henholdsvis den 3. og 10. maj 2005 samt over, at han den 10. maj 2005 blev tilbageholdt på sin stue ved, at dørhåndtaget blev holdt udefra i ½ time til Det Psykiatriske Patientklagenævn ved .

Det Psykiatriske Patientklagenævns afgørelse
Det Psykiatriske Patientklagenævn ved godkendte ved afgørelse af 17. maj 2005 beslutningerne om indgivelse af beroligende medicin henholdsvis den 3. og 10. maj 2005. Nævnet fandt dog, at tilbage-holdelse den 10. maj 2005 på stuen i ½ time var ulovlig.

Nævnet lagde i forbindelse med indgivelsen af den beroligende medicin vægt på, at inden indgivelsen var blevet meget urolig, og at det således var nødvendigt, at han blev bragt til ro med henblik på en bedring af hans tilstand.

Nævnet fandt ligeledes, at indgivelsen af beroligende medicin opfyldte kravet om mindst indgribende foran-staltning.

Nævnet lagde herved vægt på, at den første tvangsmæssige anvendelse af beroligende middel skete om natten efter indlæggelsen, hvor var urolig og udskældende. Vedrørende den anden tvangsmæssige anvendelse af beroligende middel, der fandt sted den 10. maj 2005 klokken 04.50 lagde nævnet vægt på, at hospitalet forinden indgivelsen havde forsøgt at begrænse og korrigere aktiviteter, samt havde forsøgt at tale ham til ro og tilbyde beroligende medicin til frivillig indtagelse.

Endelig fandt nævnet, at havde været ulovligt tilbageholdt. Nævnet lagde herved vægt på, at med lukket dør blev tvangsmæssigt tilbageholdt på hans stue i et ikke ubetydeligt tidsrum (mindst en halv time), uden at der var et personalemedlem til stede på stuen. Denne væsentlige indskrænkning af bevægel-sesfrihed og ophævelse af fællesskabet måtte efter Det Psykiatriske Patientklagenævn ved s opfattel-se vurderes som et tvangsmæssigt indgreb, som nævnet fandt, var lige så vidtgående som de tvangsmæs-sige indgreb, der er udtrykkeligt opregnede i Psykiatriloven. Uden lovhjemmel måtte anvendelse af et sådant indgreb derfor anses som ulovligt.

Anken
Overlægen på psykiatrisk afdeling, ankede herefter spørgsmålet om tilbageholdelse på stuen den 10. maj 2005 ved at dørhåndtaget til stuen blev holdt i ½ time til Sundhedsvæsenets Patientklagenævn.

Afgørelse af anken
Sundhedsvæsenets Patientklagenævn ophæver den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientkla-genævn ved den 19. maj 2005 vedrørende tilbageholdelse på sin stue den 10. maj 2005 på Psykiatrisk afdeling, , idet Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder, at klagen falder uden for den kompetence der er henlagt Det Psykiatriske Patientklagenævn.

Begrundelse
Sundhedsvæsenets Patientklagenævn kan oplyse, at en person, der er indlagt på psykiatrisk afdeling, efter psykiatrilovens § 17, stk. 1, kan fastholdes og om fornødent med magt føres til et andet opholdssted på sy-gehuset, såfremt betingelserne i § 14, stk. 2, er opfyldt. Betingelserne for at anvende fysisk magt er således som udgangspunkt de samme, som gælder for tvangsfiksering.

Af den kommenterede lov (Poul Dahl Jensen og Jørgen Paulsen: Tvang i Psykiatrien, Jurist- og Økonomfor-bundets Forlag 1991, s. 99) til § 17 fremgår, at bestemmelsen navnlig regulerer anvendelsen af de såkaldte kropsfikseringer, hvor en eller flere personalemedlemmer med armene fastholder en opkørt patient fysisk med henblik på at bringe den pågældende til ro. Bestemmelsen giver endvidere mulighed for om nødvendigt med magt at føre patienten til et andet opholdssted.

Det er Sundhedsvæsenets Patientklagenævnets opfattelse, at den beskrevne tilbageholdelse på stuen hvor-ved dørhåndtaget blev holdt i mindst ½ time ikke er omfattet af psykiatrilovens § 17 om brug af fysisk magt. Det er endvidere Sundhedsvæsenets Patientklagenævnets opfattelse, at indgrebet ikke er reguleret af de øvrige bestemmelser i psykiatriloven.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn skal bemærke, at det af den kommenterede lov til § 1 (s. 34) fremgår, at lovens opregning af hovedformerne for tvangsindgreb ikke principielt antages at udelukke, at der efter omstændighederne kan anvendes andre former for indgreb og restriktioner, der er mindre vidtgående end de i loven udtrykkeligt opregnede.

Det er ifølge Justitsministeriets skrivelse af 10. november 1989 antaget, at de retslige grænser for foretagel-sen af sådanne foranstaltninger uden for strafferetsplejen må fastlægges ud fra anstaltsmæssige synspunk-ter om, hvad hensynet til ro, orden og sikkerhed tilsiger, og at det er vanskeligt præcist at angive den nær-mere rækkevidde af sådanne anstaltsmæssige synspunkter, og hvilke forhold der kan reguleres i medfør heraf. Som centrale krav kan generelt opstilles, at indgrebene skal være sagligt begrundede, ligesom det må kræves, at de foretages under iagttagelse af proportionalitetsprincippet. Eksempler på mindre vidtgående indgreb og restriktioner, som der undertiden kan være behov for at anvende på psykiatriske afdelinger, næv-nes i den kommenterede lov (s. 35) søgning efter og inddragelse af alkohol, knive, lighter mv.

Det fremgår af psykiatrilovens § 35, at Det Psykiatriske Patientklagenævn kan behandle klager over tvangs-indlæggelse, tvangstilbageholdelse, tilbageførsel, tvangsbehandling, tvangsfiksering, anvendelse af fysisk magt, beskyttelsesfiksering, anvendelse af personlige alarm- og pejlesystemer og særlige dørlåse samt af-låsning af patientstue.

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn finder herefter, at klagen over tvangstilbageholdelsen på stuen falder udenfor den kompetence, der er henlagt til Det Psykiatriske Patientklagenævn og ophæver derfor den afgø-relse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn ved .

En klage over, at tvangstilbageholdelsen på stuen ligger uden for de beføjelser, der følger af sundhedsper-sonalets tilsyns- og omsorgspligt, kan påklages til sygehusmyndigheden. Den endelige bedømmelse af magtanvendelsens lovlighed henhører under domstolene.