Klager over at vagtlæger ikke foretog en korrekt behandling (strubelågsbetændelse)

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere vagtlæge A for hans behandling af <****> den 27. juli 2005, kl. 05.43, ved sygebesøg, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere vagtlæge A for hans behandling af <****> den 27. juli 2005, kl. 00.55, ved sygebesøg, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere vagtlæge B for hans behandling af <****> den 31. juli 2005 i lægevagtens konsultation, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb
Den 26. juli 2005 om aftenen ringede til lægevagten, da hun havde hals- og synkesmerter. Kl. 00.55 blev hun tilset af vagtlæge A. Vagtlægen vurderede, at der formentlig var tale om en virusbetinget halskatar, men da en streptokokinfektion ikke helt kunne udelukkes, besluttede han at ordinere penicillin.

Senere samme nat ringede igen til lægevagten og fik på ny besøg af vagtlæge A. Besøget fandt sted kl. 05.43. Vagtlægen besluttede at fortsætte den iværksatte behandling. Han tilrådede at ringe til Alarmcentralen (112), hvis hun fik symptomer med hivende vejrtrækning eller åndenød.

Den 31. juli 2005 kontaktede på ny lægevagten. Hun oplyste, hun havde voldsomme øresmerter, og at der ikke havde været effekt af penicillin-behandlingen. Hun blev derfor tilbudt undersøgelse i lægevagtens konsultation. Undersøgelsen blev foretaget kl. 18.37 af vagtlæge B. Vagtlægen fandt klinisk upåvirket. Ved øreundersøgelse (otoskopi) blev der fundet beskedne forandringer på trommehinden og ingen objektive tegn på infektion. Vagtlæge B tilrådede undersøgelse hos speciallæge i øre-, næse- halssygdomme den følgende dag.

Den 1. august 2005 søgte speciallæge i øre-, næse- halssygdomme. Speciallægen ringede efter en ambulance, og blev indlagt under diagnosen: betændelse af strubelåget (epiglottitis).

Klagen
Der er klaget over følgende:

1. At vagtlæge A ikke foretog korrekt behandling af den 27. juli 2005, idet han negligerede hendes symptomer.

2. At den 31. juli 2005 ikke modtog korrekt behandling af en vagthavende læge på , idet denne negligerede hendes symptomer.

Nævnets afgørelse af 1. klagepunkt
Vagtlæge A har overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 27. juli 2005, kl. 05.43, ved sygebesøg.

Vagtlæge A har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 27. juli 2005, kl. 00.55, ved sygebesøg. Nævnet finder dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om vagtlægen i besøgsnotatet havde taget stilling til de klager (”meget slim og vejrtrækningsproblemer”), der blev anført i visitationsnotatet.

Begrundelse
Det fremgår af journalen, at den 26. juli 2005, kl. 22.25, kontaktede lægevagten på grund af kraftige halssmerter samt slim og vejrtrækningsproblemer. Den visiterende vagtlæge ordinerede almindeligt sygebesøg.

Det fremgår af journalen, at sygebesøget blev aflagt af vagtlæge A den 27. juli 2005, kl. 00.55. Ved klinisk undersøgelse fandt vagtlæge A ikke umiddelbart febril (”febril?”). Ved inspektion af svælget fandt vagtlægen, at havde fået fjernet mandlerne, og at der var rødme af slimhinderne. Der blev fundet en lymfeknude i venstre side.

I en udtalelse til sagen har vagtlæge A oplyst, at han konkluderede, at det mest sandsynligt drejede sig om virusbetinget halskatar. Da en streptokokinfektion ikke kunne udelukkes, valgte han dog at ordinere penicillin.

Nævnet kan oplyse, at diagnosen epiglottitis er meget vanskelig at stille alene på de objektivt synlige kliniske tegn. Klager over stærke synkesmerter og øget spytproduktion i forbindelse med manglende objektive forandringer i halsen bør lede tanken hen på epiglottitis. Diagnosen bør i sådanne tilfælde be- eller afkræftes ved undersøgelse på en øre-, næse- halsafdeling, efter ledsaget transport.

Efter nævnets opfattelse foretog vagtlæge A den 27. juli 2005, kl. 00.55, en relevant undersøgelse og vurdering af .

Nævnet finder herefter, at vagtlæge A ikke handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 27. juli 2005, kl. 00.55. Nævnet finder dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om der i besøgsnotatet havde været taget stilling til de klager, der var anført i visitationsnotatet: ”meget slim og vejrtrækningsproblemer”.

Det fremgår af journalen den 27. juli 2005, at kontaktede lægevagten igen kl. 04.57. Hun oplyste ved denne lejlighed, at der var synkebesvær.

Det fremgår af journalen den 27. juli 2005, at kl. 05.43 igen blev tilset af vagtlæge A. Hun oplyste, at hun havde fået flere smerter i halsen. Der var rigelig spytproduktion. Der var ingen stivhed af muskulaturen omkring munden og ingen yderligere rødme. Lungestetoskopi og stetoskopisk undersøgelse af halsen viste normale lungelyde og ingen hivende vejrtrækning. På dette grundlag besluttede vagtlæge A sig for at fortsætte den iværksætte behandling. Han tilrådede at ringe til Alarmcentralen ved begyndende hivende vejrtrækning eller åndenød.

Som ovenfor nævnt bør klager over stærke synkesmerter og øget spytproduktion i forbindelse med manglende objektive forandringer i halsen lede tanken hen på diagnosen epiglottitis. Diagnosen bør i sådanne tilfælde be- eller afkræftes ved undersøgelse på en øre-, næse- halsafdeling.

Vagtlæge A fik ved undersøgelsen af oplysning om flere smerter i halsen. Desuden var der rigelig spytproduktion. På den baggrund er det nævnets opfattelse, at vagtlægen burde have indlagt hende på en øre-, næse- halsafdeling til udredning for epiglottitis.

Nævnet finder herefter, at vagtlæge A har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 27. juli 2005, kl. 05.43.

Nævnets afgørelse af 2. klagepunkt
Vagtlæge B har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 31. juli 2005 i lægevagtens konsultation.

Begrundelse
Det fremgår af journalen, at den 31. juli 2005 kontaktede lægevagten, da hun havde voldsomme øresmerter, ligesom der ikke havde været effekt at penicillin. Hun blev henvist til lægevagtskonsultationen på .

Det fremgår videre af journalen, at kl. 18.37 blev tilset af vagtlæge B. Hun oplyste, at der var smerter i venstre øre, når hun spiste. Ved undersøgelse af den udvendige øregang fandt vagtlægen beskedne forandringer på trommehinden. Han fandt ikke kliniske tegn på infektion. Der blev tilrådet behandling med Pinex samt eventuel henvendelse til øre- næse- halslæge ved forværring.

I et partshøringssvar til sagen har oplyst, at vagtlægen også foretog undersøgelse af halsen.

På baggrund af det ovenstående er det nævnets opfattelse, at vagtlæge B foretog en relevant klinisk undersøgelse samt behandling af den 31. juli 2005. Herunder er det nævnets opfattelse, at det på baggrund af de objektive fund var relevant at henvise til eventuelt at kontakte en privatpraktiserende øre- næse- halslæge.

Patientklagenævnet finder således ikke, at vagtlæge B handlede under normen for almindelig anerkendt standard ved sin behandling af den 31. juli 2005 i lægevagtens konsultation.