Indberetning af manglende behandling af svært syg patient. (nedsat temperatur, betændelse).

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere overlæge for hans manglende behandling af den 7. juni 2005 på anæstesiafdelingen, , jf. lægelovens § 6.

Sagsnummer:

0659714

Offentliggørelsesdato:

20. februar 2007

Juridisk tema:

Ansvarsfordeling

Speciale:

Anæstesiologi/intensiv

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere overlæge <****> for hans manglende behandling af <****> den 7. juni 2005 på anæstesiafdelingen, <****>, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb


der var 75-årig, schizofren og havde udtalt infektion af gule stafylokokker i huden, blev den 7. juni 2005 på foranledning af egen læge tvangsindlagt på , efter at hun den 6. juni 2005 var fundet livløs i hjemmet, men var vågnet op og havde modsat sig indlæggelse.

Ved indlæggelsen havde nedsat legemstemperatur på 27 grader. Hun havde endvidere lavt blodtryk (100- 80/50- 40) og var bevidsthedssvækket, men var kontaktbar. Hun var desuden præget af en hudinfektion med sårdannelser over hele kroppen.

Med henblik på overflytning til intensiv afdeling, blev der taget kontakt til bagvagten på anæstesiafdelingen, overlæge , som afslog at modtage med den begrundelse, at man ønskede at undgå inficerede patienter blandt nyopererede patienter, samt at der ikke var plads. Det lykkedes trods gentagne forsøg ikke at skaffe en intensiv plads til og efter tre timer var hun så dårlig, at hun ikke skønnedes transportabel.

døde den 8. juni 2005.

Sundhedsstyrelsen har ved brev af den 17. marts 2006 indberettet overlæge s manglende behandling af .

Nævnets afgørelse af indberetningen


Overlæge har overtrådt lægelovens § 6 ved sin manglende behandling af den 7. juni 2005 på anæstesiafdelingen, .

Begrundelse


Ifølge journalen den 7. juni 2005 blev indbragt på skadestuen, kl. 11. 20, hvor hun blev tilset af en 1. reservelæge. Ved klinisk undersøgelse fandt 1. reservelægen, at hun var bevidsthedssvækket, havde lavt blodtryk, samt havde en kropstemperatur på 27 grader. 1. reservelægen fandt endvidere, at hun havde hudinfektion med sårdannelser over store dele af kroppen. Endvidere forelå der oplysninger fra egen læge om, at hun havde infektion med gule stafylokokker.

Nævnet kan oplyse, at en patient nedkølet til 27 grader, befinder sig i området svær hypotermi (stærk nedsat legemstemperatur) og er i udtalt risiko for svære rytmeforstyrrelser. Der er derfor behov for opvarmning og konstant overvågning af cirkulation, respiration og syre-base status.

Ifølge journalen forsøgte 1. reservelægen at få indlagt på intensivafdeling efter samtale med flere overlæger, herunder overlæge , anæstesiafdelingen, . Dette kunne ikke lade sig gøre, og efterhånden var så dårlig, at hun ikke længere var egnet til transport, hvorfor hun blev indlagt på medicinsk afdeling, , til terminalpleje.

Ifølge aftale om reviderede retningslinier for samarbejdet mellem anæstesiafdelingen og de kliniske afdelinger i området, er det anæstesiafdelingens overlæger, der har ansvaret for en patient, der har behov for respiratorisk behandling eller intensiv terapi.

Ifølge udtalelse til sagen fra overlæge , blev han kontaktet af en læge fra medicinsk afdeling i skadestuen, som forespurgte, om der var plads til på intensivafdelingen. Han oplyste, at der ikke var plads på afdelingen samt at man ikke ønskede hende på grund af den udtalte hudinfektion, da der var en del nyopererede på afdelingen.

Nævnet kan oplyse, at gule stafylokokker (staphylococcus aureus) er en af de mest almindelige årsager til, at der går betændelse i operationssår. Men bakterierne kan være årsag til en lang række sygdomme. Fra bylder og madforgiftning i den mindre alvorlige ende, til livstruende infektioner som betændelse i hjertet eller knoglerne.

Ifølge udtalelse til sagen fra overlæge tilså han i skadestuen, hvor han vurderede, at hun var uden for terapeutisk rækkevidde, hvorfor han syntes det ville være uetisk at behandle patienten. Dog ville lindrende behandling være på sin plads, såfremt det blev fundet påkrævet.

Nævnet kan oplyse, at en patient med hypotermi har et lavt behov for ilt, hvorfor patienten kan have et cirkulatorisk kollaps ganske længe uden at lide skade.

Det er på denne baggrund nævnets opfattelse, at det ikke var med tilstrækkelig sikkerhed, at overlæge kunne vurdere, hvorvidt reelt var i en tilstand, der kunne karakteriseres som værende udenfor terapeutisk rækkevidde.

Det er således nævnets vurdering, at s akutte tilstand var fremkaldt af den meget nedsatte kropstemperatur samt hudinfektionen.

Det er videre nævnets vurdering, at både den kraftig nedsatte kropstemperatur samt hudinfektionen var tilstande, der kunne være behandlet, hvorfor der burde være iværksat en aktiv behandling af den 7. juni 2005 ved overflyttelse til en intensivafdeling.

Nævnet finder således, at overlæge har handlet under normen for almindelig anerkendt farlig standard ved ikke at have iværksat en aktiv behandling af den 7. juni 2005.