Ophævelse af afgørelse vedrørende kommunal lægekonsulent

Patientklagenævnet ophæver den afgørelse, der blev truffet den 31. januar 2002 vedrørende læge <****>s behandling af <****> den 9. august 2000 og i forbindelse med udfærdigelsen af erklæring af 20. oktober 2000 om <****>, idet nævnet finder, at klagen falder uden for nævnets kompetence, da der ikke forelå et læge/patientforhold.

Nævnets afgørelse af 31. januar 2002

Patientklagenævnet fandt ved sin afgørelse af 31. januar 2002 ikke grundlag for at kritisere lægekonsulent for hans behandling af den 9. august 2000 og i forbindelse med udfærdigelse af erklæring af 20. oktober 2000 til Den Sociale Ankestyrelse/Revalideringspensionsnævnet om .

Anmodningen om genoptagelse

Ved e-mails af 28. september og 27. oktober 2004 samt ved telefonsamtale den 16. september 2004 har anmodet nævnet om at genoptage sagen, idet hun blandt andet har anført, at hun aldrig har fået nævnets afgørelse, ligesom hun heller ikke havde haft lejlighed til at udtale sig, inden nævnet traf afgørelse i sagen.

Begrundelse for genoptagelse

Om der er grundlag for at genoptage en sag afhænger af, om der i forhold til den oprindelige behandling af sagen er kommet væsentlige nye oplysninger, som må antages at kunne medføre en ændret bedømmelse af sagen. Det skal forstås således, at der skal være tale om nye oplysninger, som ikke allerede forelå i udtalelser, journalnotater eller andre af sagens akter, da nævnet traf afgørelse i sagen. Disse nye oplysninger skal tillige være så væsentlige, at de måske kan føre til et andet resultat. Væsentlige sagsbehandlingsfejl kan endvidere medføre, at nævnet er forpligtet til at genoptage sagen.

Det fremgår af sagens dokumenter, at Patientklagenævnets sekretariat ved brev af 11. oktober 2001 sendte et forslag til afgørelse sammen med kopi af sagens dokumenter med henblik på, at havde mulighed for at kommentere dette, inden nævnet traf afgørelse i sagen.

Det fremgår endvidere, at ved telefax af 21. og 23. november 2001, modtaget i nævnet samme dag, fremsendte yderligere oplysninger i sagen. I den første telefax er det anført, at på daværende tidspunkt var blevet midlertidigt genhuset, ligesom den nye adresse fremgår af denne telefax. s adresse er endvidere anført nederst på telefaxen af 23. november 2001.

Videre fremgår det, at nævnet ikke har kvitteret for modtagelsen af disse telefaxer, ligesom nævnet har sendt sin afgørelse til s tidligere adresse.

Endelig fremgår det, at nævnet indhentede en second opinion den 23. november 2001 fra sagkyndig konsulent i almen medicin , som sagens parter ikke fik mulighed for at kommentere, inden nævnet traf afgørelse i sagen

På denne baggrund finder Patientklagenævnet, at sagen skal genoptages, da de er begået væsentlige sagsbehandlingsfejl. Nævnet finder endvidere, at der er grundlag for at genoptage sagen, da nævnet er blevet opmærksom på, at nævnet ikke havde kompetence til at behandle sagen i først omfang, jf. begrundelsen nedenfor.

Nævnets fornyede behandling af klagen

Hændelsesforløb

I tilknytning til en førtidspensionssag havde læge , som var lægekonsulent , den 9. august 2000 en samtale med .

På grundlag af samtalen og sagens akter fremkom lægekonsulent med en vurdering til brug for s pensions- og sygedagpengesag.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• at læge ikke foretog en tilstrækkelig undersøgelse af og på denne baggrund drog forkerte konklusioner i sin erklæring.

Det er blandt andet anført, at lægen fejlagtigt konkluderede, at ikke havde gener af sin fibromyalgi, og at hun i øvrigt led af en fast urokbar illusion i forbindelse med sin bekymring om, at hendes bolig var angrebet af svamp.

Nævnets afgørelse af klagen

Patientklagenævnet ophæver den afgørelse, der blev truffet den 31. januar 2002 vedrørende
læge behandling af den 9. august 2000 og i forbindelse med udfærdigelsen af erklæring af 20. oktober 2000.

Begrundelse

Det fremgår af lægekonsulent s referat af samtalen den 9. august 2000 med , at hun mødte op med sin far og oplyste, at hun havde problemer med skimmelsvamp i sin bolig samt tillige havde fibromyalgi, kapaltunnelsyndrom, hukommelsesbesvær og træthed. Hun gav udtryk for, at lægekonsulent var inkapabel til at håndtere hendes pensionssag, hvortil lægekonsulenten henviste til, at han ville bruge eksperter til at udtale sig om hendes helbredsklager.

På grundlag af samtalen og sagens akter konkluderede læge ifølge referatet af samtalen, at der ikke var grundlag for at rejse en pensionssag, idet s indeklimagener kunne bedres ved boligsanering. Desuden anførte han, at der ikke var mulighed for at forlænge s sygedagpenge.

Lægekonsulent s har anført i sin udtalelse af 7. september 2001 til sagen, at han ved samtalen den 9. august 2000 og i sin efterfølgende erklæring kun foretog en gennemgang af s helbredsproblemer, idet det ikke var hans opgave som lægekonsulent selv at undersøge hende men udelukkende at komme med en samlet vurdering på baggrund af behandlende lægers undersøgelser. Hans konklusion hvilede således på en helbredsvurdering ud fra behandlende lægers konklusioner.

Lægekonsulent s har desuden anført, at samtalen med kom i stand på hendes foranledning.

har anført, at lægekonsulent ikke foretog nogen form for undersøgelse af hende i forbindelse med samtalen den 9. august 2000..

Patientklagenævnet kan oplyse, at nævnet ikke behandler klager over sundhedspersoner, når disse fungerer i administrative stillinger, for eksempel som sagkyndige i en socialforvaltning, idet de omtalte personers virksomhed ikke består i at deltage i eller have ansvaret for patientbehandling. I det omfang de nævnte personer for eksempel afgiver skriftlige voteringer i enkeltsager, er deres virksomhed ikke omfattet af pligtbestemmelsen om omhu og samvittighedsfuldhed i eksempelvis lægelovens § 6, og voteringerne kan heller ikke betragtes som lægeerklæringer efter lægelovens § 8.

Videre kan nævnet oplyse, at klager over de pågældende lægers opførsel, vurderinger og voteringer skal rettes til den pågældendes arbejdsgiver i den konkrete funktion.

Nævnet finder på denne baggrund, at s klage over lægekonsulent ikke kan behandles af nævnet, hvorfor nævnets afgørelse af 31. januar 2002 vedrørende læge behandling af den 9. august 2000 og i forbindelse med udfærdigelsen af erklæring af 20. oktober 2000 til Den Sociale Ankestyrelse/ Revavalideringspensionsnævnet om ophæves.