Klage over manglende scanning og uforsvarlig udskrivelse

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere de læger på kirurgisk afdeling, <****>, der var involverede i behandlingen af <****> i perioden fra den 30. marts til den 13. april 2004, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb

var i 1975 blevet strålebehandlet for kræft i livmoderen og i 1980 behandlet for kræft i skeden. I 1984 fik hun fjernet venstre bryst på grund af kræft og i 1986 højre bryst. Hun havde haft problemer på grund af stråleskader af tarm og blære.

havde 2 måneder før indlæggelsen bemærket en lille udposning i venstre lyskeregion, der to gange var gået hul på, og som det hver gang havde blødt fra.

Den 26. marts 2004 var det igen begyndt at bløde fra udposningen under toiletbesøg, hvorfor blev indlagt akut på kirurgisk afdeling, . Blødningen var ophørt, da hun blev indlagt. Den indlæggende læge vurderede, at der var behov for at få undersøgt udposningen, bl.a. med ultralydsundersøgelse for at få afklaret, om udposningen stammede fra en af de tidligere behandlede kræftlidelser.

Da undersøgelsen først kunne gennemføres om mandagen, blev sendt på orlov fra afdelingen fra den 27. marts 2004 om morgenen og til den 28. marts 2004 om aftenen.

Den 29. marts 2004 blev undersøgt af overlæge A, som fastholdt vigtigheden af, at der blev foretaget ultralydsscanning af den 5x5 cm store svulst, før man foretog det operative indgreb.

Ultralydsundersøgelsen blev foretaget den 30. marts 2004, og den viste, at det drejede sig om en lokal proces i hud og underhud.

Overlæge B foretog den 1. april 2004 et operativt indgreb i fuld narkose, hvor hun fjernede svulsten i venstre lyskeregion.

blev udskrevet til hjemmet den 2. april 2004. Der blev ikke aftalt kontakt til hjemmeplejen.

Efter aftale mødte den 7. april 2004 til kontrol på kirurgisk ambulatorium, . Overlæge A fandt, at der var sivning fra såret, men ikke sikre tegn på infektion. Han påbegyndte behandling med et antibiotikum. Undersøgelse i mikroskop viste, at svulsten ikke var ondartet (kavernøst hæmangion), og dette blev informeret om.

Den 8. april 2004 arrangerede en vagtlæge, at der blev foretaget sårskiftning og sårkontrol ved hjemmeplejen.

Ved næste kontrol den 13. april 2004 blev trådene fjernet, og man fandt fortsat ikke pus i såret. Der var ved podning foretaget ved forrige kontrol påvist bakterier (koagulase-negative stafylokokker). Den antibiotiske behandling blev fortsat, og der blev iværksat brusebad dagligt ved hjemmesygeplejerske.

I efterforløbet udviklede der sig en rørlignende forbindelse mellem operationsarrets overflade og ned til bunden af et hulrum i operationssåret (fistel). Den antibiotiske behandling blev afsluttet 29. april 2004, mens skylning blev fortsat indtil den 22. juli 2004, hvor såret var helet helt op.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1. At først blev skannet på 5. dagen efter indlæggelsen.

Det er herved anført, at der var mistanke om, at havde recidiv af kræft.

2. At det ikke var forsvarligt at udskrive den 2. april 2004.

Det er herved anført, at udskrivelsen fandt sted 24 timer efter operationen. bor alene, og man havde ikke kontaktet pårørende eller hjemmepleje. havde et 15 cm langt sår, der stadig sivede og var rødt.

Nævnets afgørelse af klagen

De læger på kirurgisk afdeling, , der var involverede i behandlingen af i perioden fra den 30. marts til den 13. april 2004 har ikke overtrådt lægeloven.

Begrundelse

Nævnet kan oplyse, at sår, der vedvarer og ikke heler naturligt, helst skal skæres bort, og sårrandene skal derefter syes i et lag for at sikre heling. Hvis der tidligere har været cancer, vil et sådant sår med manglende heling kunne være udsæd fra canceren, og der bør derfor foretages biopsi fra et sådant sår, eller det kan eventuelt helt bortskæres. Hvis såret sidder i et strålebeskadiget område, kan der være helingsproblemer efterfølgende. Såret har ofte forbindelse med lymfeknuder i regionen, og en ultralydsskanning vil kunne afsløre, om dette er tilfældet, eller om der er dybere forbindelse.

Det fremgår af journalen fra indlæggelsen den 26. marts 2004, at der hos var et 2 måneder gammelt sår, som medførte akut indlæggelse. Dette var en fredag og efterfølgende mandag blev der bestilt ultralyd, som blev effektueret dagen efter, hvilket er i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Det fremgår af journalen den 1. april 2004, at der blev foretaget udskæring af såret og primær sammensyning. Hele operationen blev foretaget over muskelhindeniveau, og det blev planlagt at sende hjem dagen efter operationen. Hjemmeplejen blev ikke kontaktet.

Patientklagenævnet finder på dette grundlag, at behandlingen var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Nævnet kan oplyse, at et operationssår af denne type med suturer ikke har nogen afførings- eller vejrtrækningsmæssige konsekvenser og heller ingen indflydelse på ens førlighed. Såret vil sædvanligvis blot skulle have en ny forbinding efter 1-2 dag, oftest kan man helt undlade en sådan. Såret kan allerede tåle, at man bader fra 2. dagen, og sårsmerter i et sår af denne type, kan behandles med let smertestillende medicin af paracetamoltypen.

Nævnet kan videre oplyse, at et sår, der er primært sammensyet, først vil udvikle eventuelle komplikationer efter 6-8 dage. De primære komplikationer med f. ex. blødning optræder allerede indenfor det første døgn, og infektioner kommer først 6-8 dagen. Der er således ingen grund til at kontrollere såret i dagen her imellem.

På denne baggrund er det nævnets vurdering, at lægerne på kirurgisk afdeling, , har handlet i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.