Klage over brud på tavshedspligten ved videregivelse af oplysninger til forældre.

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere, at social- og sundhedsassistent A har videregivet oplysninger til <****>s mor om <****>s helbredstilstand og behandling den 5. juni 2004 på psykiatrisk afdeling, <****>, jf. forvaltningslovens § 27, stk. 1.

Hændelsesforløb

blev den 4. juni 2004 cirka kl. 23 i psykotisk tilstand og stærkt agiteret tvangstilbageholdt/tvangsindlagt på psykiatrisk afdeling, . Hun var stærkt opkørt, sparkede og skubbede personalet, var verbalt og nonverbalt truende. I denne situation blev det besluttet at bæltefiksere hende samt at anlægge fodremme - det sidste for at forhindre i at smyge sig ud af mavebæltet.

Om formiddagen den 5. juni 2004 henvendte s mor henvendte sig telefonisk til afdelingen for at søge oplysning om datterens tilstand.

Social- og sundhedsassistent A oplyste i telefonen om s tilstand, og om at bæltefiksering havde været nødvendig.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At en social- og sundhedsassistent på afdeling, , den 5. juni 2004 uden s samtykke og under tilsidesættelse af sin tavshedspligt videregav oplysninger om hende til hendes forældre.

Det er anført, at oplysningerne vedrørte bæltefiksering samt tvangsmedicinering af .

Nævnets afgørelse af klagen

Social- og sundhedsassistent A har overtrådt forvaltningslovens § 27, stk. 1, da hun videregav oplysninger om s helbredstilstand og behandling til dennes mor den 5. juni 2004 på psykiatrisk afdeling, .

Begrundelse

Social- og sundhedsassistent A har anført i sin udtalelse til sagen, at s mor ringede om formiddagen den 5. juni 2004 og spurgte til sin datters tilstand, idet hun var bekymret for hende. , der var overflyttet til lukket intensivt afsnit dagen før, var sovende ved opringningen. Social- og sundhedsassistent A valgte at informere moderen om s tilstand og om bæltefikseringen ud fra den betragtning, at hun var nærmeste pårørende, og at hun var bekymret og havde brug for at vide, hvordan tilstanden var. Informationen blev også givet for at forberede moderen på, at s tilstand var dårlig, hvis moderen ønskede at besøge datteren.

Social- og sundhedsassistent A har videre anført i sin udtalelse til sagen, at hun således overordnet anså videregivelsen for berettiget ud fra den betragtning, at det var for s eget bedste, og sidstnævnte havde ikke givet udtryk for diskretion i forhold til forældrene på daværende tidspunkt.

Nævnet kan oplyse, at det fremgår af forvaltningslovens § 27, stk. 1, at den, der virker indenfor den offentlige forvaltning, har tavshedspligt, jf. straffelovens § 152 og §§ 152 c- 152 f, når en oplysning ved lov eller anden gyldig bestemmelse er betegnet som fortrolig, eller når det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde oplysningen for at varetage væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, herunder hensyn til en privat persons interesse i, at oplysninger vedrørende dennes helbred er fortrolige, jf. bestemmelsens stk. 1, nr. 6.

Nævnet kan videre oplyse, at det fremgår af straffeloven § 152, stk. 1, at den, som virker eller har virket i offentlig tjeneste eller hverv, og som uberettiget videregiver eller udnytter fortrolige oplysninger, hvortil den pågældende i den forbindelse har fået kendskab, straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 6 måneder.

Det er nævnets opfattelse, at de videregivne oplysninger om s helbredstilstand må anses som fortrolige.

Nævnet kan oplyse, at hvorvidt en videregivelse af en fortrolig oplysning efter forvaltningsloven kan anses for berettiget afhænger af, hvorvidt den, som videregiver de pågældende oplysninger, handler i berettigelse varetagelse af den omhandlede person eller andres tarv. Folketingets ombudsmand har i en afgørelse (FOB 1987, 1994 ff.) udtalt, at det var dennes opfattelse ved vurderingen af, hvorvidt disse hensyn kan berettige videregivelse af tavshedsbelagte oplysninger, at der skal foretages en afvejning i forhold til de hensyn, der begrunder tavshedspligten. Videregivelse af oplysningerne kan kun anses for berettiget, hvis videregivelse sker til varetagelse af interesser, der klart overstiger hensyn til de interesser, der begrunder hemmeligholdelse, herunder hensynet til den, som oplysningerne angår.

Det er i den forbindelse nævnets opfattelse, at en patients ægtefælle, samlever og andre pårørende i juridisk forstand som udgangspunkt er ”uvedkommende”, når der er tale om sygdom, selvom de ud fra en sædvanlig betragtning ikke betragtes som uvedkommende. Selvom det – især ved alvorlige og livstruende sygdomme – kan have stor betydning, at pårørende indgår i behandlingsprocessen, skal patienten som absolut udgangspunkt have tilkendegivet at være indforstået med, at pårørende får fortrolige oplysninger.

Det er herefter nævnets opfattelse ud fra de foreliggende omstændigheder, at hensynet til s moders interesse i at blive informeret om datterens tilstand ikke klart oversteg hensynet til s krav på tavshed omkring hendes psykiske tilstand og bæltefikseringen af hende, da disse oplysninger må betegnes som værende af følsom karakter og beskyttelsesværdig i forvaltningslovens forstand.

Det er videre nævnets opfattelse, at social- og sundhedsassistent A ikke havde noget grundlag for at antage, at det skulle være til s bedste at fortælle moderen om hendes helbredstilstand.

Nævnet finder på denne baggrund, at social- og sundhedsassistent A brød sin tavshedspligt, da hun videregav oplysninger om s helbredstilstand og behandling til dennes mor den 5. juni 2004 på psykiatrisk afdeling, .