Klage over at en patient udviklede tryksår under en indlæggelse

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere sygeplejerske A for hendes behandling af <****> i perioden fra den 16. til den 19. februar 2006 på <****>, Sygehus X, jf. lov om sygeplejersker § 5, stk. 1.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere afdelingssygeplejerske B for hendes behandling af <****> i perioden fra den 19. februar til den 3. marts 2006 på <****>, Sygehus X, jf. lov om sygeplejersker § 5, stk. 1.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere sygeplejerske C for hendes behandling af <****> i perioden fra den 19. februar til den 3. marts 2006 på <****>, Sygehus X, jf. lov om sygeplejersker § 5, stk. 1.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere social- og sundhedsassistenterne D og E for deres behandling af <****> i perioden fra den 19. februar til den 3. marts 2006 på <****>, Sygehus X.

Hændelsesforløb

Den 16. februar 2006 blev , som efter en ulykke var lammet i både arme og ben (tetraplegiker), indlagt på , Sygehus X på mistanke om blodinfektion (rosen) i højre fod. Her lagde sygeplejerske A ham på en trykaflastende madras af mærket ”Nimbus. Sygeplejerske A udførte ikke tryksårrisikosscoring.

I de følgende dage fik smertestillende medicin på grund af smerter og uro i benene.

Den 19. februar 2006 blev overflyttet til .

Den 21. februar 2006 blev det opdaget, at havde store vabler under begge hæle.

Den 23. februar 2006 blev vablen under venstre hæl punkteret, mens vablen under højre hæl fik lov at være.

blev herefter løbende anbefalet at mobilisere sig, ligesom han blev anbefalet at ændre stilling i sengen til aflastning. Hans fødder var placeret højt ifølge aftalen med lægen. Herudover havde fysioterapeuten udleveret nogle skråpuder, så hælene kunne være fri uden at der kom øget tryk på underbenene.

Den 28. februar 2006 noteredes ved kirurgisk tilsyn, at såret på højre hæl skulle hele selv.

blev udskrevet den 3. marts 2006.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At ikke modtog en korrekt behandling på Sygehus X i perioden fra den 16. februar til den 3. marts 2006.

Det er herved anført, at udviklede tryksår på begge hæle samt store vabler. Videre er det anført, at begge hæle efterfølgende måtte forbindes, samt at han på tidspunktet for klagens indgivelse (marts 2006) ikke kunne have sko på, hvorfor han ikke kunne passe sit arbejde.

Nævnets afgørelse af klagen

Sygeplejerske A har ikke overtrådt lov om sygeplejersker § 5, stk. 1 ved sin behandling af i perioden fra den 16. til den 19. februar 2006 på , Sygehus X.

Afdelingssygeplejerske B har ikke overtrådt lov om sygeplejersker § 5, stk. 1 ved sin behandling af i perioden fra den 19. februar til den 3. marts 2006 på , Sygehus X.

Sygeplejerske C har ikke overtrådt lov om sygeplejersker § 5, stk. 1 ved sin behandling af i perioden fra den 19. februar til den 3. marts 2006 på , Sygehus X.

Social- og sundhedsassistenterne D og E har handlet fagligt korrekt ved deres behandling af i perioden fra den 19. februar til den 3. marts 2006 på , Sygehus X.

Begrundelse

Det fremgår af lægejournalen, at den 16. februar 2006 blev indlagt på , Sygehus X, på grund af tiltagende rødme af højre fod. Foden var varm og let hævet op til ankelniveau. , der var multiallergiker overfor antibiotika, fik ordineret Zitromax, som var et ud af de tre antibiotika, som kunne tåle. fik desuden ordineret smertestillende medicin efter behov i form af Tradolan.

Det fremgår endvidere af lægejournalen den 16. februar 2006, at var klar og orienteret i tid og sted, og at han havde normalt blodtryk, normal puls og ikke havde feber.

Det fremgår af checkliste ved indlæggelse, at der blev foretaget tryksårsscreening den 16. februar 2006 af sygeplejerske A.

Det fremgår af indlæggelsesstatusark fra den 16. februar 2006, at sygeplejerske A lagde på en trykaflastende madras, en såkaldt Nimbus 3 madras, da han havde oplyst, at han nemt fik tryksår.

Det fremgår af sygeplejerske As udtalelse, at hun ikke udfyldte risikoskema for tryksår, da hun havde givet en Nimbusmadras, der var den bedst mulige trykaflastende madras på afdelingen.

Det fremgår af lægejournalen, at en læge den 17. februar 2006 konstaterede, at s infektionstal (CRP) var på 111. Ved undersøgelse blev foden fundet normalfarvet, varm og tør og uden sår eller betændelse. Lægen konstaterede desuden, at storetåleddet var fortykket på begge fødder. Der blev ved denne lejlighed ordineret røntgen af begge fødder samt blodprøver.

Det fremgår af plejejournalen, at den 17. februar 2006 var smerteplaget i fødderne, og at han derfor fik Tradolan.

Det fremgår af plejejournalen, at den 18. februar 2006 stadig havde smerter i fødderne, og at han derfor fik Tradolan.

Det fremgår af plejejournalen, at havde sovet natten mellem den 18. og 19. februar 2006, og at han spiste tilstrækkeligt den 19. februar 2006.

Det fremgår af plejejournalen, at senere den 19. februar 2006 blev flyttet til . Han havde stadig smerter i fødderne og fik atter Tradolan.

På var det sygeplejerske C, social- og sundhedsassistenterne D og E og afdelingssygeplejerske B, der varetog plejen af .

Det fremgår af plejejournalen fra den 19. februar 2006, at en læge ordinerede et nyt smertestillende middel, Ketogan, da der ikke havde været nogen virkning af Tradolan.

Det fremgår af lægejournalen fra den 20. februar 2006, at havde smerter i højre fod, nærmere bestemt storetåen. havde desuden været til røntgenundersøgelse af fødderne. havde på dette tidspunkt en hvis effekt af Ketogan. En læge ordinerede desuden et antiepileptisk middel (Tegretol) samt et smertestillende middel (Tramadol) til behandling af smerterne fra højre fod.

Det fremgår af lægejournalen fra den 21. februar 2006, at havde fået vabler under begge fødder. Den højre fod var fortsat rød og varm, og det blev konstateret, at der ikke havde været nogen nævneværdig ændring siden indlæggelsen den 16. februar 2006. havde ikke feber men havde stigende infektionstal. Røntgenundersøgelsen af fødderne fra den 17. februar 2006 viste slidgigt i begge forfødder (bilateral polyartrose) og kalksvind i begge fødder (halisterese bilateralt). En læge besluttede, at skulle fortsætte med Zitromax i yderligere to dage.

Det fremgår af plejejournalen, at sygeplejerske C den 21. februar 2006 fandt s højre fod rød og varm fra storetåen ind over fodryggen. havde været i bad, hvor han var blevet utilpas, da han blev løftet med lift. Utilpasheden forsvandt imidlertid hurtigt igen.

Det fremgår endvidere af plejejournalen, at social- og sundhedsassistent D forsøgte at aflaste med puder, efter at det var blevet konstateret, at han havde fået vabler på fødderne. Der skulle desuden være jævnlige tjek af, om lå rigtigt. Videre fremgår det af plejejournalen, at blev opfordret til at blive lejret på siden ind imellem til aflastning.

Det fremgår af plejejournalen fra den 22. februar 2006, at s smerter, var blevet mindre, og sygeplejerske C kunne konstatere, at rødmen på højre fod var forsvundet, mens der på ydersiden af venstre fod kunne ses en smule rødme.

Det fremgår videre af plejejournalen, at var forsøgt mobiliseret, men at han ikke ønskede at komme ud af sengen.

Det fremgår af lægejournalen, at den 23. februar 2006 var smerteplaget, og at en læge ordinerede et smertestillende middel (Ketogan). Ankelleddet på højre fod blev fundet hævet med en smule rødme.

Videre fremgår det af lægejournalen fra samme dag, at vablerne på s fødder var blevet værre, men at rødmen på højre fod var forsvundet. En læge ordinerede anæstesitilsyn til udredning af smerter og kirurgisk tilsyn til udredning af, om vablerne skulle punkteres eller ej.

Det fremgår videre af lægejournalen, at kirurgerne ville punktere vablerne, og at punkteringen blev foretaget samme dag. Her fandt kirurgerne bunden under den løsnede hud uden dødt væv (nekroser).

Det fremgår af plejejournalen, at sygeplejerske C konstaterede, at efter eget ønske ikke var mobiliseret i nævneværdig grad.

Det fremgår videre af plejejournalen fra den 23. februar 2006, at social- og sundhedsassistent D eleverede s fødder efter punkteringen af vablerne efter kirurgernes ordination.

Det fremgår af lægejournalen fra den 24. februar 2006, at den kirurgiske vurdering var, at vablerne var opstået som følge af tryk snarere end som følge af en infektion. blev i øvrigt fundet med normale værdier for både leukocytter og infektionstal, hvorfor antibiotikaen blev seponeret. Videre fremgår det af lægejournalen, at af en læge blev opfordret til at være mere mobil.

Det fremgår af plejejournalen fra den 26. februar 2006, at s venstre hæl helede planmæssigt, og at han havde været oppe at sidde i kørestol.

Det fremgår af plejejournalen fra den 27. februar 2006, at der skulle ske kirurgisk tilsyn af s højre hæl.

Det fremgår af plejejournalen fra den 28. februar 2006, at det ved kirurgisk tilsyn samme dag var blevet besluttet fra lægelig side, at højre hæl skulle hele af sig selv.

Det fremgår videre af plejejournalen fra samme dag, at havde været mobiliseret et par timer hver dag i løbet af de sidste par dage.

Videre fremgår det af plejejournalen, at var blevet lejret med skråpuder efter anbefaling fra fysioterapeut, da sengen ikke kunne eleveres tilstrækkeligt.

Det fremgår af plejejournalen fra den 1. marts 2006, at havde været mobiliseret tre timer. Videre fremgår det, at han havde pådraget sig en hudafskrabning på lænden. Denne blev behandlet med englehud og forbinding.

Det fremgår af plejejournalen fra den 2. marts 2006, at s venstre hæl helede planmæssigt, og at der var begyndt at danne sig nyt væv.

Videre fremgår det af plejejournalen, at kun havde få smerter, og at han efter planen kunne udskrives dagen efter.

Det fremgår af plejejournalen, at blev udskrevet den 3. marts 2006.

Det er nævnets opfattelse, at tryksår oftest opstår hos patienter, der ligger fast i sengen, eller hos patienter, der i forvejen er svækkede. Videre er det nævnets opfattelse, at der findes mange måder (forskellige scorer), hvorpå man kan vurdere, om en patient er tryksårstruet, men at det almindelige stadig er det kliniske blik og det faglige skøn.

Endvidere er det nævnets opfattelse, at det vigtigste princip i forebyggelsen af tryksår er at forøge den trykfordelende overflade. Det er nævnets opfattelse, at det mest effektivt sker ved anvendelse af særlige madrasser.

Nævnet kan oplyse, at en madras af typen Nimbus er en madras med egenskaber, der forebygger tryksår hos patienter med ekstra høj risiko. Madrassens trykaflastende egenskaber betyder, at der ikke skal anvendes venderegime for at aflaste. Madrassen består af celler, som skiftevis fyldes og tømmes for luft i en cyklus på 10 minutter. Dette bevirker, at vævstrykket mod underlaget fjernes periodisk, og at blodgennemstrømning kan finde sted. Nimbusmadrassen er udstyret med et specielt hælestykke til aflastning af hæleregionen.

Det er nævnets opfattelse, at valget af en Nimbusmadras i s tilfælde var et relevant valg, og at den omstændighed, at han alligevel udviklede tryksår på hælene, var en hændelig komplikation.

Nævnet har lagt vægt på, at blev lejret på en særlig madras allerede ved indlæggelsen den 16. februar 2006, da han selv oplyste, at han havde let ved at få tryksår. Nævnet har videre lagt vægt på, at løbende har været under lægelig kontrol, og at de involverede sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter reagerede relevant den 21. februar 2006, da det kunne konstateres, at havde fået vabler på begge hæle.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at spiste og drak tilstrækkeligt. Endelig har nævnet lagt vægt på, at blev opfordret til at blive mobiliseret, og at plejepersonalet efter det kirurgiske tilsyn den 28. februar 2006 foranstaltede, at s lejring blev vurderet af en fysioterapeut.

Nævnet finder på denne baggrund, at det involverede plejepersonale har handlet relevant i perioden fra den 16. februar til den 3. marts 2006, hvor var indlagt på Sygehus X.

Nævnet finder således, at sygeplejerske A handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af i perioden fra den 16. til den 19. februar 2006 på , Sygehus X.

Endvidere finder nævnet, at afdelingssygeplejerske B handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af i perioden fra den 19. februar til den 3. marts 2006 på , Sygehus X.

Nævnet finder endvidere, at sygeplejerske C handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af i perioden fra den 19. februar til den 3. marts 2006 på , Sygehus X.

Endelig finder nævnet, at social- og sundhedsassistenterne D og E handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved deres behandling af i perioden fra den 19. februar til den 3. marts 2006 på , Sygehus X.