Klage over behandling i forbindelse med hjerteklap og bypassoperation

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge <****> for hans behandling af <****> den 25. oktober 2004 på thoraxkirurgisk afdeling, <****>, jf. lægelovens § 6.

Hændelsesforløb

Den 22. oktober 2004 blev , som var 70 år, indlagt på thoraxkirurgisk afdeling, , med henblik på at få foretaget operation af hjerteklap og indsættelse af blodkar til erstatning af hjertets egne blodkar (kranspulsårerne).

Den planlagte operation blev foretaget den 25. oktober 2004 af overlæge . Under operationen blev legemspulsåren fundet udvidet, hvorfor der tillige blev foretaget en reduktion af denne.

Efter operation blev overført til intensiv afdeling, hvor hun kort tid efter ankomsten fik hjertestop. Overlæge blev tilkaldt og foretog åbning af operationssåret, hvorved der blev konstateret hul i legemspulsåren med en voldsom blødning, som blev lukket.

blev efterfølgende behandlet med blandt andet sænkning af legemstemperatur samt infusion af adrenalin, hvorefter tilstanden blev stabiliseret.

Den 26. oktober 2004 blev der konstateret blødning fra såret, og om aftenen blev atter opereret, hvorved der på ny blev konstateret blødning fra et hul i den store legemspulsåre. Blødningen blev standset ved sammensyning, hvorefter såret blev lukket.

I de følgende dage havde flere episoder med svingende blodtryk og tegn på hjerneskade som følge af det tidligere hjertestop og blødningerne.

Om aftenen den 2. november 2004 opstod pludselig flimren af hjerteforkamrene efterfulgt af langsom puls og hjertestop. Behandling af hjertestop begyndtes umiddelbart. Operationssåret åbnedes på stuen, hvor der fandtes blødning fra en kranspulsåre og fra legemspulsåren ved dens afgang fra hjertet. blev overført til operationsstuen, hvor der blev indsat rør til erstatning af den ødelagte legemspulsåren og en ny kunstig klap.

Efter operationen sløjede imidlertid af, og hjertet svigtede, og trods behandling med hjertestimulerende medicin afgik hun ved døden den 3. november 2004.

Ved den efterfølgende obduktion fandtes blodig væske i begge lungehuler. Sammensyningerne mellem legemspulsåren og venstre hjertehalvdel med overgang til indsat kunstigt rør fandtes tætte. Sammensyningerne ved hjertets kranspulsårer fandtes ligeledes tætte. Hjertet fremtrådte meget forstørret, og der var udbredt og udtalt åreforkalkning.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At ikke modtog en korrekt behandling i forbindelse med en hjerteklap- og bypassoperation.

Det er herved anført, at blev opereret 4 gange, at hun havde 2 hjertestop, og at hun forblødte.

Nævnets afgørelse af klagen

Overlæge har ikke overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af den 25. oktober 2004 på thoraxkirurgisk afdeling, .

Begrundelse

Det fremgår af journalen den 22. oktober 2004, at blev indlagt på thoraxkirurgisk afdeling, , med henblik på at få foretaget operation af hjerteklap og indsættelse af blodkar til erstatning af hjertets egne blodårer for at sikre bedre gennemstrømning af blod til hjertet (bypassoperation).

Det fremgår videre af journalen, at havde en gennem flere år kendt tilstand med stenose (forsnævring) og utilstrækkelig funktion af klappen mellem venstre hjertekammer og legemspulsåren (aortaklappen) samt forsnævringer på flere kranspulsårer. Ved ultralydsundersøgelse af hjertet var det blevet påvist, at klapåbningen nu var mindre end 1 cm2. Hjertet fandtes endvidere let udvidet (dilateret) med en let fortykket muskelvæg (hypertrofisk). Samtidig havde gennem det sidste halve år udviklet symptomer med aftagende funktionsniveau og tiltagende åndenød.

Det er nævnets vurdering, at der på baggrund af s tilstand var indikation for at tilbyde hende en bypassoperation samt en udskiftning af den defekte aortaklap.

Operation blev foretaget den 25. oktober 2004 af overlæge . Det fremgår af operationsbeskrivelsen, at der som planlagt blev foretaget udskiftning af aortaklappen og anlæggelse af bypassoperation til et kar. Under operationen blev det konstateret, at legemspulsåren var udvidet til godt 5 cm.

Nævnet kan oplyse, at dette ofte ses som en følge af en langvarig utilstrækkelig funktion af aortaklappen.

Det fremgår videre af operationsbeskrivelsen, at overlæge besluttede, at foretage en reduktion (reduktionsplastik) af legemspulsåren, idet den skønnedes af god kvalitet.

Nævnet kan oplyse, at alternativet til denne behandling ville have været udskiftning af et stykke af legemspulsåren med en kunstig rørprotese eller blot en sammensyning af legemspulsåren, som den var. Det er altid et skøn, hvilken metode der i den foreliggende situation vil være den mest effektive og mindst risikable.

Det er nævnets vurdering, at det ikke var under normen for almindelig anerkendt faglig standard, at overlæge valgte at udføre en reduktionsplastik.

Det fremgår af operationsbeskrivelsen, at operationen forløb uden komplikationer, og blev efterfølgende overført til intensiv afdeling.

Det er nævnets vurdering, at overlæge udførte operationen af i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Det fremgår af journalen den 25. oktober 2004, at kl. 13, som var godt én time efter ankomsten til intensiv afdeling fik hjertestop. Der blev iværksat behandling med hjertemassage og indsprøjtninger (med adrenalin), uden at hjertet kom i gang. Overlæge blev tilkaldt, og han foretog åbning af operationssåret i brystbenet og fandt en defekt i sammensyningen af legemspulsåren, hvorfra der var en voldsom blødning. Hullet blev midlertidigt lukket med påsætning af en tang, som kontrollerede blødningen, hvorefter defekten kunne oversyes, således at der kom endelig kontrol over blødningen. blev herefter overført til en operationsstue, hvor operationsfeltet blev gennemgået, og hvor der yderligere blev påsat et par filtforstærkede syninger (suturer) svarende til suturlinien i reduktionsplastikken.

Det er nævnes vurdering, at den påbegyndte hjertestopbehandling samt åbningen af operationssåret på intensiv afdeling blev udført i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Det er endvidere nævnets vurdering, at overlæge s behandling af den komplicerende blødning fra legemspulsåren var i overensstemmelse med normen for sædvanlig anerkendt faglig praksis.

Det er anført af klager, at den 2. november 2004 fik indsat et dræn, og at hendes tilstand umiddelbart herefter forværredes, hvorfor klager har mistanke om, at hendes hjerte blev punkteret ved indsættelsen af drænet.

Nævnet skal hertil bemærke, at ifølge journalen ikke fik lagt dræn i brysthulen den 2. november 2004 men derimod den 31. oktober 2004.

Det skal desuden bemærkes, at der ved operationen den 3. november 2004 ifølge journalen blev fundet en smal passage (fistel) fra venstre hjertekammer, som mundede ud i hjertesækken, og som var den direkte årsag til blødningen.

Det er nævnets opfattelse, at en sådan læsion ikke kan opstå på grund af drænanlæggelse til lungehulen, men er en følge af de tidligere operationer.

Samlet finder nævnet, at den behandling, som modtog af overlæge den 25. oktober 2004 var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard. Nævnet finder således, at den efterfølgende blødning ikke var en følge af manglende omhu og samvittighedsfuldhed fra overlæge s side men formentlig var en følge af, at s legemspulsåre på trods af dennes normale udseende var usædvanlig skrøbelig, således at vævet blev revet i stykker svarende til suturer, som under normale omstændigheder ville være tilstrækkelige til at sikre en holdbar sammensyning, hvilket overlæge ikke kunne forudse.